Forestil dig, at du en dag ved morgenkaffen læser en lille notits i lokalavisen. Det er en invitation til borgermøde om et forestående vindmølleprojekt.
Notitsen er det første, du har hørt om projektet.
Men da du møder op til mødet kort efter, står det klart, at projektet allerede ligger i meget faste rammer.
Det kan blive godkendt af kommunen, uden at du og resten af dem, der ikke ejer jord, har haft noget at skulle sige.
Indsigelser kan blive sendt, ja. Men vil de blive hørt i den lange planlægningsproces?
Hvordan er det gået så hurtigt?
Fordi nogle af dine naboer har sagt ja til at udlodde deres jord til projektudviklere mod en stor gevinst.
Er det rimeligt? Er vinden ikke alles – eller måske snarere ingens – ejendom?
Og hvad betyder det for opbakningen til den grønne omstilling, når den slags aftaler bliver indgået bag om ryggen på de naboer, der får de store vindmøller i baghaven?
\ Book et gratis foredrag om vindens opretshavere
Denne artikels forfatter, Julia Kirch Kirkegaard, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 27. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 21.-28. april.
Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Julia Kirch Kirkegaard stiller op med foredraget ‘Kontroversernes natur i energitransitionen: Hvem skal eje vinden?’ og kan bookes her.
Et klondyke om adgang til det ’nye guld’
Som i en ny guldfeber er der opstået et klondyke omkring adgangen til jord i forbindelse med udbredelsen af vedvarende energi på land i Danmark.
Vi ved, at klimakrisen truer. Vi ved også, at der er stigende lokal modstand mod vindenergi og andre vedvarende energikilder.
Det risikerer at udsætte – eller helt forhindre – at vi kan komme i mål med Danmarks ambitiøse planer for udbygning af både land- og havvind.
Målet om at fordoble energien fra landvind i 2030 er således især i fare på grund af øget lokal modstand og bureaukratiske processer, der trækker i langdrag.
Ifølge energiselskabet ANDEL er lokal modstand grunden til, at 14 ud af 17 projektplaner ikke bliver gennemført.
Og måske er modstanden ikke så underlig, når de ikke får økonomisk gavn af projekterne og risikerer støjgener.
Manglende viden om forbindelsen mellem jord og konflikter over vind
Meget samfundsvidenskabelig forskning går ud på at undersøge årsagerne til modstand mod udviklingen af vedvarende energi i lokalbefolkningen.
Pilen peger tit på mangelfuld eller for sen borgerinddragelse. Folk føler sig ikke hørt.
Men der findes næsten ingen forskning, der har belyst den (store) rolle, som adgang til landjord betyder for udviklingen af vindenergi og solenergi.
I et lille land som Danmark, hvor der ikke er meget ubrugt jord ’til overs’, udspiller der sig en hård, men skjult konkurrence om at få adgang til jord som de første – et klondyke.
Uden adgang til jord kan en projektudvikler nemlig ikke ansøge om et projekt, når en kommune udsender sin kommuneplan for vedvarende energi.
I en ny forskningsartikel bragt i Environment and Planning C: Politics and Space har jeg sammen med kollegaer på DTU undersøgt effekten af den klondyke-agtige jagt på jord og på den utilfredshed og frustration, der kan opstå i et lokalsamfund.
Mangel på jord presser prisen op
Vi fokuserer på projektudviklerens rolle, som er stort set fraværende i den offentlige debat, og hvordan de arbejder strategisk med at få lov til at ansøge om et projekt hos kommunen.
Artiklen er baseret på interviews med projektudviklere, lodsejere, kommunale planlæggere og lokale borgere.
Disse interviews har givet unik indsigt i en underbelyst problematik om vedvarende energiteknologier: De kræver jord. Meget jord.
Denne jord er ofte ejet af private aktører (f.eks. lodsejere, landmænd). Private, som kan tjene penge på at stille deres jord til rådighed.
At jorden er knap har samtidig presset priserne op på jord-udlejningsaftalerne.
Det giver guldrandede dage til jordejerne, som ofte også får mulighed for at eje og tjene penge på en eller flere af de vindmøller, der opstilles.
Tre vigtige værktøjer giver projektudviklerne en fordel
I artiklen undersøger vi nærmere, hvordan planloven og Danmarks geografiske størrelse har skabt et ’landrush’, hvor der kæmpes om adgangen til små stykker land.
I jagten på ’guldet’ i den sorte muldt benytter projektudviklerne sig af forskellige værktøjer:
Først og fremmest spiller (1) såkaldte vindressourcekort en stor rolle, da de viser, hvor de bedste vindressourcer i Danmark findes og dermed også, hvor man kan tjene flest penge på vinden.
Andre værktøjer er de (2) kommunale landzoneplaner, der indikerer, hvor en kommune ser potentialet for udviklingen af vedvarende energi som vind.
Sidst men ikke mindst har projektudviklere brug for (3) oversigtskort over landejerskab i lokalområdet, så de ved, hvem de skal kontakte først.
Det sker ved en kombination af deres egen viden om området, offentlige data og specialistviden fra landinspektører, så de kan vurdere, hvilken jord de skal prøve at opkøbe eller leje.
Selvom en del jord i Danmark er tinglyst som privat ejendom, kan man jo godt banke på landejerens dør og tilbyde en uformel snak over en medbragt kage til kaffen.
Naboerne høres alt for sent
Projektudviklere har med disse tre instrumenter mulighed for at gøre deres hjemmearbejde grundigt, når de skal vurdere den profit, der potentielt vil være ved et specifikt vindmølleprojekt.
Vores interviews med flere projektudviklere viser, at de sidder klar lang tid før, en ny kommuneplan kommer ud. De skal være hurtigere end de andre projektudviklere.
De konkurrerer om først at få kradset en underskrift ned på en jordudlejningsaftale med lodsejere og store landmænd i området.
Dem, der ejer jord, er omvendt i stigende grad blevet bevidste om deres magtposition, og hvordan de kan presse prisen på jord op.
Det er ofte denne særlige kobling af vindens værdisætning med jordens værdisætning, der leder til den stærke lokale modstand.
Det er nemlig først, når blækket i underskriften er tørt, og når den kommunale planlægger har nikket til, at en offentlig høring om et specifikt vindmølleprojekt bliver afholdt, at folk får nys om, hvad der sker i lokalområdet.
Således bliver lokalbefolkningen ofte først alt for sent – når jordaftalerne er på plads – informeret om nye vindmølleprojekter..
Det resulterer ofte i en følelse af at være blevet ført bag lyset af både kommunen, projektudvikleren, men også af ens egne naboer.
Vores forskning peger således på, at den såkaldte ’gode proces’ for offentlige høringer ikke bliver fulgt efter ånden, selvom den måske følger reglerne.
Behov for at gennemse reglerne
Flere projektudviklere og kommunale planlæggere fortæller os, at projektudviklerne – på grund af konkurrencen med andre projektudviklere – er nødt til at lave forhandlinger med jordejere i hemmelighed, bag om ryggen på lokalbefolkningen.
Intet af det, der foregår, er ulovligt. Men det har stor betydning for vores evne til at løse klimaudfordringen. For uden lokal opbakning er der stor risiko for, at projekterne aldrig bliver gennemført.
Vores resultater har således betydning for Danmarks energiomstilling.
De viser også et behov for at gennemse planloven og de gældende regler og praksis for inddragelse af befolkningen.
Det er dog lettere sagt end gjort, da privat ejendom og retten til at udnytte ens egen kapital (læs: jorden) generelt trumfer andre forhold.
\ Læs mere
Hvem må profitere på vinden?
Kontroversen rammer ind i en større debat om retten til at eje naturressourcer, som mange snarere vil betragte som ’fælles’, som et ’commons’.
Denne grundlæggende debat om, hvem der skal have ret til at høste profit af vinden, der blæser, ses ikke kun i Danmark, men også i andre lande.
I for eksempel Skotland, Irland og Sydafrika stiller man i stigende grad grundlæggende spørgsmål til, hvem der har ret til at gøre vores – i princippet fælles – vindressourcer til en vare, der kan handles med.
Vi viser, hvordan denne fundamentale problematisering bliver sat yderligere på spidsen, når vinden som vare bliver gjort afhængig af privatejet jord, hvor jordejere kan bruge deres jord som et aktiv (’asset’), de kan lukrere på via renter.
Krydsfeltet mellem vind og jord, hvor projektudviklere, lodsejere og store landmænd har mulighed for at ’tjene på andres ulykke’, kan øge spliden i lokalsamfund, når vindmølleprojekter skal opsættes.
Det kan også øge modstanden på nationalt plan.
Brug for større samfundsdebat – for klimaets skyld
Vi vil gerne have mere vindkraft i Danmark.
Men modstanden mod projekterne viser, at der er behov for en grundlæggende debat om, hvordan vi planlægger nye projekter, og hvem der skal tjene på dem.
Det er aldrig rart at finde ud af, at aftaler er blevet lavet bagom ens ryg, men hvis det ovenikøbet er din(e) nabo(er), der har gjort det, mens du må leve med generne fra vindmøllerne, er det vejen til ekstra modvilje og modstand.
Hvis alle skal kunne se værdien, er der 1) brug for, at alle bliver hørt, og 2) at det skaber fælles værdi.
Hvis lokal modstand lykkes med at lægge de fleste projekter ned, taber både klimaet og samfundet.
Der er lang vej fra planlægning til udvikling af et projekt.
Den vej bliver kun længere, hvis vi ikke får italesat nogle af de grundlæggende problemer, der ligger i forbindelsen mellem jordens og vindens markedsgørelse.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Bestil et gratis forskerfordrag (2023)
Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 27. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 21.-28. april.
Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.
Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes, samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.
Husk: Alle kan bestille en forsker.
Naturvidenskab
Julia Kirch Kierkegaard med foredraget ‘Kontroversernes natur i energitransitionen: Hvem skal eje vinden?’ – læs artiklen ’Jordejere og projektudviklere laver hemmelige kontrakter om, hvor vindmøller skal stå’
Mikkel Meyer Andersen med foredraget ‘Mordsager og seksualforbrydelser opklares med statistik’ – læs artiklerne ’Mordsager kan opklares gennem genetisk slægtsforskning’ og ’Dansk DNA-database giver muligheder for genetisk slægtsforskning i nær familie’
Robin Bonné med foredraget ‘Clean up your electronics with … mud’ – læs artiklen ‘Hvad kan kabelbakterier lære os om bæredygtig elektronik?’
Anders Hedegaard Hansen med foredraget ‘Fremtidens energi-effektive hydrauliksystemer’ og kan bookes her’ – læs artiklen ’Spar på strømmen – energieffektive teknologier kan løfte den grønne omstilling’.
Kristian Scennevig med foredraget ‘Når frosne fjeldsider får hedeture – kæmpefjeldskred i Grønland og klimaforandringer’ – læs artiklen ‘Klimaforandringerne skaber kæmpefjeldskred og tsunamier i Grønland’
Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.
Kasper M. Paasch med foredraget ‘Solcellesystemer og teknologi‘ – læs artiklen ‘Derfor skal solceller ud af skyggen‘
Tue Hassenkam ’Livets oprindelse – fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv’
Erik Skovbjerg Rasmussen med foredraget ‘Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen‘ – læs artiklen ‘Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark‘
Jes Henningsen med foredraget ‘Hvor lang tid varer et sekund?‘ – læs artiklen ‘Tiden går – eller gør den?‘
Laura Stidsholt med foredraget ‘Ny teknologi afslører flagermusens dødbringende jagt i mørket‘ – læs artiklen ‘Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn‘
Krop og Sundhed
Macarena Gomez de Salazar med foredraget ‘Sweet dreams are… memories’ – læs artiklen ‘Hvordan gemmer vi minder, når vi sover?
Helle Gerbild med foredraget ‘Fysisk aktivitet kan forebygge og afhjælpe rejsningsproblemer‘ – læs artiklen ‘Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen‘
Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget ‘Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine‘ – læs artiklen ‘Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?‘
Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år’
Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at man skal sige stop? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?’
Thorkild I.A. Sørensen med foredraget ‘Myter på afveje om fedme‘ – læs artiklen ‘Myte på afveje: Hvad kommer fedme af?‘
Jens Høiriis Nielsen med foredraget ‘Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?‘ – læs artiklerne ‘Du bliver, hvad din mor og far har spist‘ og ‘Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?‘
Jens Lykkesfeldt med foredraget ‘C-vitamins betydning for sundhed og sygdom‘ – læs artiklen ‘Holder C-vitamin dine blodkar sunde?‘
Kenneth Klingenberg Barfod med foredraget ‘Kan Fækal MIkrobiota Transplantation behandler tarmsygdomme og spiseforstyrrelser?‘ – læs artiklen ‘Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter‘
Hanne Tange med foredraget ‘Interkulturelle kompetencer: Hvorfor, hvad og hvordan?‘ – læs artiklerne ‘Hvor vigtige er internationale studerende for dansk forskning?‘ og ‘Betyder mere engelsk på universiteterne en favorisering af amerikansk forskning?‘
Kultur & Samfund
Sabina Pulz med foredraget ‘Skam dig! Om arbejdsløse og skam’ – læs artiklen ’Jobcentrene lukker, men hvad skal vi sætte i stedet?’
Line Kristensen med foredraget ‘Dyr i forskning: Et foredrag om etikken i og historien bag dyreforsøg’ – læs artiklen ’Forsker: Derfor kan vi ikke undvære forsøgsdyr’
Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø – et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og ‘Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane‘
Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?’
Peter G. Harboe med foredraget ’Starten af et nyt projekt? 15 fælder og 15 gode råd.’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt’
Martin Klatt med foredraget ‘Grænser under pres. Hvad sker der med det grænseløse Europa?‘ – Læs artiklen ‘Grænser er kommet på mode igen‘
Karl Christian Lammers med foredraget ‘Tyskland efter murens fald’ – læs artiklen ‘5 ting, du skal vide om murens fald‘
Jørgen Mikkelsen med foredraget ‘Rejsen til Tranquebar: Danmarks handel med Kina og Indien i 1700-tallet‘ – læs artiklen ‘Selvmord og skibskapring: Tag med Asiatisk Kompagni på en dramatisk rejse til Indien i 1700-tallet‘
Henriette Lyngstrøm med foredraget ‘Eksperimentel-arkæologi – for sjov eller alvor?‘ – læs artiklerne ‘Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg‘ og ‘Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen‘
Ole B. Jensen med foredraget ‘Dark Design – når byen afviser mennesker gennem design‘ – læs artiklen ‘Dark design’ – når byen indrettes til at afvise mennesker‘.