Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk.
Hvad ville du så gøre?
Ville du vælge at svæve rundt på en lyserød sky 24/7, eller ville du tage det sure med det søde?
Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af hvilke nervebaner, der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de måske kan finde nye, bedre behandlinger.
Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør.
Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har udviklet 'humør-fjernbetjeningen', kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når en af forskerne bag forsøget, Anna Klawonn, besøger podcasten.
\ Brainstorm - Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen?
Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at søge efter Brainstorm, der hvor du hører podcasts.
Hvordan vurderer man, om en mus er deprimeret?
Selvom mus og mennesker deler enormt meget DNA - omtrent 70-80 procent - kan det være svært at oversætte fund i mus til mennesker.
Ikke mindst når det kommer til hjernen, er der væsentlige forskelle.
Eksempelvis vejer en musehjerne under et gram op mod menneskehjernens cirka 1,4 kg. Og derfor er der altså en kæmpe forskel i, hvor mange nerveceller de forskellige hjerner har.
Derudover har mennesker det, man kalder for foldet hjernebark, hvilket gør, at vi er i stand til højere kognitive funktioner såsom sprog og refleksion. Noget, som musen, ifølge Anna Klawonn, formodentlig ikke har.
Og derfor kan forskerne altså ikke spørge musen, hvordan den har det på en skala fra et til ti.
Så hvordan kan forskerne overhovedet vurdere, at en mus er deprimeret?
Jo, de kan for eksempel se på, hvor mange gange musen slikker sig om munden, når en af dens livretter nutella bliver serveret for den.
Er musen deprimeret, sker der nemlig det, at den mister sin appetit og ikke gider at spise - heller ikke selvom det er nutella.
Og her udviser musen altså et symptom, der også kan ses hos deprimerede mennesker.
Hvilke andre symptomer, de deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker, kan du høre om i podcasten, hvor du også får svar på, hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde 'lateral septum' ind i forskningsverdenens skammekrog.
