Der findes en myte om antibiotikaresistens, som fagfolk gerne vil til livs: At det er dig, der bliver resistent over for antibiotika. Men det er faktisk bakterierne.
Det vil sige, at selvom du ikke selv har fået en antibiotikabehandling, så kan du stadig blive smittet med bakterier, der er immune over for antibiotika.
Det gælder ikke kun bakterier, som du får fra mennesker, der har fået antibiotikabehandling, men også fra dyr.
»Mennesker og dyr deler i et vist omfang de samme bakterier, for eksempel E. Coli, der er den hyppigste årsag til blærebetændelse og urinvejsinfektion,« siger Ute Wolff Sönksen, overlæge ved laboratoriet for Antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut.
»Vi ved fra diverse studier, at de E. Coli-bakterier, vi eksempelvis finder i blærebetændelser hos hunde, oftest er af den samme slags som dem, deres ejere har.«
Det fortæller hun om i Videnskab.dk’s nye podcast-miniserie Resistent.
\ Antibiotikaresistens - når vores vigtigste våben svigter
Flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det betyder, at almindelige infektioner igen kan blive livsfarlige.
Gennem artikler, videoer og podcasts stiller Videnskab.dk i serien 'Antibiotikaresistens' skarpt på, hvordan krisen udvikler sig, og hvad vi kan gøre for at begrænse den.
Serien er en del af den nationale oplysningskampagne StopAMR.dk med DTU Fødevareinstituttet og lektor Patrick Munk i spidsen.
Projektet og serien er støttet af Sundhedsdonationer. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Stort forbrug hos små grise
Antibiotikaresistens er en stigende sundhedstrussel, der allerede i dag koster 1,3 millioner menneskeliv om året på verdensplan – et tal, som kan stige til 10 millioner ifølge WHO. Derfor skal forbruget af antibiotika sænkes.
Et oplagt sted at kigge hen i den forbindelse er mod vores dyr. De får nemlig sammenlagt cirka 87 tons antibiotika om året, mens mennesker får omtrent 50 tons.
Det er langt overvejende vores grise, der forbruger antibiotika.
»Det skyldes, at vi har en meget stor fødevareproduktion, der er fokuseret på grise og specielt små grise,« siger Ute Wolff Sönksen.
»Antibiotika kan være relevant, når helt små grise bliver frataget soen.«
Især tilstanden fravænningsdiarré hos nogle af de små grise er årsag til et stort antibiotikaforbrug. Og her betyder behandlingsformen i danske stalde, hvor 2-300 smågrise kan gå sammen, at der hurtigt kan blive tale om store mængder antibiotika.
»For at gøre det så nemt som muligt tilfører man antibiotika til vandet (hos smågrisene, red.), og det vil sige, at du skal give dem mængder, så du er sikker på, at der er nok til, at alle i stien har fået.«
Kæledyr og mennesker deler bakterier
Selvom grisene er de absolut største forbrugere af antibiotika, er der en anden gruppe af dyr, vi måske bør fokusere lidt mere på ifølge Ute Wolff Sönksen: Vores kæledyr.
»Man indgår i tæt fysisk kontakt med dem og deler fysisk rum med dem,« siger hun.
»Der er rigtig mange tætte relationer, som er daglige og vedvarende og strækker sig over mange år. Det gælder ikke kun pels mod hud, men også hundetunge mod hud. Og så stiger risikoen for, at I deler bakterier med hinanden. Så der er risiko for, at det, der sker i din hund, også påvirker dig.«
Det betyder, at du som kæledyrsejer kan komme til at bære på resistente bakterier, som du har fået fra dit kæledyr, der eventuelt har fået behandling med antibiotika.
Og dermed kan du selv give bakterierne videre til din mor på plejehjem, din kronisk syge ven eller lignende, også selvom du ikke selv har mærket noget til bakterien.
Hvis du vil lære mere om antibiotikaresistens, og hvordan dyr bidrager til den store sundhedskrise, så kan du lytte til første afsnit af Videnskab.dk’s nye podcast-miniserie Resistent via afspilleren i toppen af artiklen, eller hvor du plejer at lytte til dine podcasts.
