Klimaforandringerne skaber kæmpefjeldskred og tsunamier i Grønland

En lys juniaften i 2017 skete der pludselig noget mystisk – og katastrofalt – i den idylliske bygd Nuugaatsiaq i Vestgrønland.

Ud af det blå rejste en tsunami sig og skyllede ind over bygden i en serie af bølger, der nåede op til ti meters højde.

Den var udløst af et kæmpefjeldskred 30 kilometer fra bygden, længere inde i fjorden.

Tsunamien dræbte fire mennesker og skyllede mere end 11 huse ud i fjorden. 170 mennesker i bygden og nabobygden måtte evakueres og er nu på sjette år stadig fraflyttet på grund af frygten for yderligere fjeldskred.

Fjeldskreddet var på 45 millioner m³ - det svarer til, at hele København K ville være dækket med fem meter skredmateriale.

Sådan en katastrofe rejser mange spørgsmål, både hos lokale, myndigheder og hos os forskere:

Hvad skete der? Hvad udløste fjeldskreddet?

Kan det ske igen?

Og i så fald - hvor og hvornår?

Et grønlandsk fjeldskredsprojekt

På GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - har vi på foranledning af de grønlandske og danske myndigheder arbejdet med at finde svar på de mange spørgsmål om kæmpefjeldskred i Grønland (læs mere om GEUS hér).

Det har vi gjort i et omfangsrigt projekt, hvor vi har arbejdet på at finde frem til, hvad risikoen for denne slags hændelser er i Grønland.

Et ekstremt vigtigt grundlag for at forstå, hvordan fremtidens kæmpefjeldskred kan udvikle sig, er at undersøge de skred, der allerede er sket.

Det kan give os vigtig information om, hvilke processer der er på spil, og hvilke tegn vi skal kigge efter på fjeldsider, hvor skred kan udvikle sig.

I en kombination af feltarbejde, arkivarbejde og indsamling af information fra lokale er det lykkedes mig at komme frem til, at der de sidste 100 år har været ikke mindre end otte kæmpefjeldskred i Vestgrønland.

Før studiet gik i gang, kendte vi kun til to…

Overraskelse: Ingen fjeldskred for 100 år siden

Hver især bidrager fjeldskreddene med vigtige puslespilsbrikker til forståelsen af, hvorfor de er sket, og hvordan de kan udvikle sig til at udløse en tsunami.

Men det, der er lige så vigtigt, er at forstå det mønster, der dannes, når man ser, hvor skreddene er sket i tid og rum.

Noget af det, der har overrasket mig mest, er en indsigt kommet igennem landskabs-analyse samt undersøgelser af tusinder af arkivbilleder og ekspeditionsberetninger:

Fraværet af kæmpefjeldskred for 100 år siden.

Det viser sig, at havde vi stået for 100 år siden og kigget ud over de grønlandske kyster, havde vi ikke set nogen spor af nylige kæmpefjeldskred.

Laver vi samme øvelse i dag, ser vi som sagt otte. Det vil sige, at det historisk set er en ny ting med fjeldskred på disse kyster.

Hvad i alverden kan der være på spil?

Hvorfor sker der så mange fjeldskred i Grønland?

For at besvare dette spørgsmål kan vi prøve at kigge nærmere på det nyeste kæmpefjeldskred i Grønland: Assapaat-skreddet.

GEUS havde en ekspedition til Vaigat i Vestgrønland den sommer, så en måned efter at skreddet var sket, landede jeg på det og vandrede rundt i det mærkelige månelandskab, det havde dannet.

Skreddet var dækket af en utroligt spændende og meget karakteristisk landform: Op til fem meter høje bunker af sand og grus, de såkaldte molards (se faktaboks længere nede).

De fortæller os, at materialet, der skred, var permafrossent, og at permafrosten i skråningerne må være i en ustabil tilstand.

At skråningen er permafrossen betyder, at temperaturen et par meter ned i den er under frysepunktet året rundt. Dermed er det vand, der måtte være i skråningen, frosset til is.

Vi kan også se på skreddets kildeområde, at denne ustabile tilstand må gå mere end 40 meter ind i fjeldsiden.

Hvad er det, der kan påvirke permafrosten så langt inde i fjeldet?

Klimaforandringerne er svaret – selvfølgelig!

Som følge af klimaforandringerne bliver Arktis varmere – faktisk op til fire gange hurtigere end resten af kloden.

Det varmere klima opvarmer de permafrosne fjeldsider, og det påvirker permafrostens stabilitet op til 80 meter inde i fjeldet.

Vi forsker stadig i, hvilke processer der rent konkret udløses inde i fjeldet, men det er tydeligt fra vores feltarbejde, at det kan have alvorlige konsekvenser de steder, hvor der findes geologiske svagheder i fjeldsiderne.

Efterhånden som temperaturerne i fjeldsiden nærmer sig smeltepunktet, kan permafrosten, der ellers i årtusinder har virket som cement i de ustabile skråninger, begynde at blive plastisk, og fjeldsiden kan begynde at krybe langsomt.

Det kan føre til, at katastrofale fjeldskred kan blive udløst. Det er det, vi ser ske i Grønland nu.

Og det er derfor, at der for 100 år siden, da den nuværende opvarmning lige var ved at begynde, ikke var nogen nye fjeldskred at se i Vestgrønland.

Det, vi ser, er simpelthen konsekvensen af, at klimaforandringerne sætter sig igennem, og med de temperaturstigninger, vi er blevet stillet i udsigt i fremtiden, ser det ud til kun at gå én vej: Mod flere fjeldskred og tilhørende tsunamier.

Det vil have konsekvenser for helt almindelige mennesker, der bor i Grønland, som vi så det i 2017.

170 mennesker fra to bygder er som tidligere nævnt fortsat forflyttet på grund af fjeldskredsfare. Det er en enorm konsekvens for det grønlandske samfund.

Rent forholdsmæssigt svarer det til, at en provinsby i Danmark på størrelse med Nyborg på Fyn blev forflyttet – på grund af klimaforandringerne!

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

Forskningen i fjeldskred i Grønland er stadig i et stadie, hvor der, for hvert svar, vi får ud af at kigge nærmere på et fjeldskred, dukker endnu flere nye spørgsmål op:

• Hvor meget vil klimaforandringerne rent konkret betyde for fjeldskred i Grønland og andre egne af Arktis?
• Hvilke processer er egentlig på spil dybt inde i fjeldet?
• Vil vi kunne forvente endnu større fjeldskred i takt med, at klimaforandringerne for alvor sætter sig igennem og forplanter sig dybere ind i fjeldet?
• Og ikke mindst: Hvor og hvornår sker det næste?

Under alle omstændigheder viser forskningen, at klimaforandringerne allerede har alvorlige konsekvenser for mennesker, og at det vil fortsætte i den nærmeste fremtid.