En lys juniaften i 2017 skete der pludselig noget mystisk – og katastrofalt – i den idylliske bygd Nuugaatsiaq i Vestgrønland.
Ud af det blå rejste en tsunami sig og skyllede ind over bygden i en serie af bølger, der nåede op til ti meters højde.
Den var udløst af et kæmpefjeldskred 30 kilometer fra bygden, længere inde i fjorden.
Tsunamien dræbte fire mennesker og skyllede mere end 11 huse ud i fjorden. 170 mennesker i bygden og nabobygden måtte evakueres og er nu på sjette år stadig fraflyttet på grund af frygten for yderligere fjeldskred.
Fjeldskreddet var på 45 millioner m3 – det svarer til, at hele København K ville være dækket med fem meter skredmateriale.
Sådan en katastrofe rejser mange spørgsmål, både hos lokale, myndigheder og hos os forskere:
Hvad skete der? Hvad udløste fjeldskreddet?
Kan det ske igen?
Og i så fald – hvor og hvornår?
Et grønlandsk fjeldskredsprojekt
På GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – har vi på foranledning af de grønlandske og danske myndigheder arbejdet med at finde svar på de mange spørgsmål om kæmpefjeldskred i Grønland (læs mere om GEUS hér).
Det har vi gjort i et omfangsrigt projekt, hvor vi har arbejdet på at finde frem til, hvad risikoen for denne slags hændelser er i Grønland.
Et ekstremt vigtigt grundlag for at forstå, hvordan fremtidens kæmpefjeldskred kan udvikle sig, er at undersøge de skred, der allerede er sket.
Det kan give os vigtig information om, hvilke processer der er på spil, og hvilke tegn vi skal kigge efter på fjeldsider, hvor skred kan udvikle sig.
I en kombination af feltarbejde, arkivarbejde og indsamling af information fra lokale er det lykkedes mig at komme frem til, at der de sidste 100 år har været ikke mindre end otte kæmpefjeldskred i Vestgrønland.
Før studiet gik i gang, kendte vi kun til to…

Overraskelse: Ingen fjeldskred for 100 år siden
Hver især bidrager fjeldskreddene med vigtige puslespilsbrikker til forståelsen af, hvorfor de er sket, og hvordan de kan udvikle sig til at udløse en tsunami.
Men det, der er lige så vigtigt, er at forstå det mønster, der dannes, når man ser, hvor skreddene er sket i tid og rum.
\ Book et gratis foredrag om kæmpefjeldskred
Denn artikels forfatter, Kristian Svennevig, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 27. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 21.-28. april.
Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Kristian Svennevig stiller op med foredraget: ‘Når frosne fjeldsider får hedeture – kæmpefjeldskred i Grønland og klimaforandringer’ og kan bookes hér.
Noget af det, der har overrasket mig mest, er en indsigt kommet igennem landskabs-analyse samt undersøgelser af tusinder af arkivbilleder og ekspeditionsberetninger:
Fraværet af kæmpefjeldskred for 100 år siden.
Det viser sig, at havde vi stået for 100 år siden og kigget ud over de grønlandske kyster, havde vi ikke set nogen spor af nylige kæmpefjeldskred.
Laver vi samme øvelse i dag, ser vi som sagt otte. Det vil sige, at det historisk set er en ny ting med fjeldskred på disse kyster.
Hvad i alverden kan der være på spil?
Hvorfor sker der så mange fjeldskred i Grønland?
For at besvare dette spørgsmål kan vi prøve at kigge nærmere på det nyeste kæmpefjeldskred i Grønland: Assapaat-skreddet.
GEUS havde en ekspedition til Vaigat i Vestgrønland den sommer, så en måned efter at skreddet var sket, landede jeg på det og vandrede rundt i det mærkelige månelandskab, det havde dannet.
Skreddet var dækket af en utroligt spændende og meget karakteristisk landform: Op til fem meter høje bunker af sand og grus, de såkaldte molards (se faktaboks længere nede).
De fortæller os, at materialet, der skred, var permafrossent, og at permafrosten i skråningerne må være i en ustabil tilstand.
At skråningen er permafrossen betyder, at temperaturen et par meter ned i den er under frysepunktet året rundt. Dermed er det vand, der måtte være i skråningen, frosset til is.
Vi kan også se på skreddets kildeområde, at denne ustabile tilstand må gå mere end 40 meter ind i fjeldsiden.
Hvad er det, der kan påvirke permafrosten så langt inde i fjeldet?

\ Hvad er et fjeldskred og et landskred?
Et landskred er et forholdsvist nyt udtryk i Danmark, der bruges for alle typer massebevægelser af geologisk materiale i skrånende terræn. Det svarer til det engelske landslide.
Et fjeldskred er en stor og ekstremt hurtig strøm af stenblokke, der kan udvikle sig, når et landskred sker i stejlt terræn. På engelsk kaldes det en rock avalanche.
Det kan du læse mere om i Svennevig & Keiding (2020).
Klimaforandringerne er svaret – selvfølgelig!
Som følge af klimaforandringerne bliver Arktis varmere – faktisk op til fire gange hurtigere end resten af kloden.
Det varmere klima opvarmer de permafrosne fjeldsider, og det påvirker permafrostens stabilitet op til 80 meter inde i fjeldet.
Vi forsker stadig i, hvilke processer der rent konkret udløses inde i fjeldet, men det er tydeligt fra vores feltarbejde, at det kan have alvorlige konsekvenser de steder, hvor der findes geologiske svagheder i fjeldsiderne.
Efterhånden som temperaturerne i fjeldsiden nærmer sig smeltepunktet, kan permafrosten, der ellers i årtusinder har virket som cement i de ustabile skråninger, begynde at blive plastisk, og fjeldsiden kan begynde at krybe langsomt.
Det kan føre til, at katastrofale fjeldskred kan blive udløst. Det er det, vi ser ske i Grønland nu.
Og det er derfor, at der for 100 år siden, da den nuværende opvarmning lige var ved at begynde, ikke var nogen nye fjeldskred at se i Vestgrønland.
Det, vi ser, er simpelthen konsekvensen af, at klimaforandringerne sætter sig igennem, og med de temperaturstigninger, vi er blevet stillet i udsigt i fremtiden, ser det ud til kun at gå én vej: Mod flere fjeldskred og tilhørende tsunamier.
Det vil have konsekvenser for helt almindelige mennesker, der bor i Grønland, som vi så det i 2017.
170 mennesker fra to bygder er som tidligere nævnt fortsat forflyttet på grund af fjeldskredsfare. Det er en enorm konsekvens for det grønlandske samfund.
Rent forholdsmæssigt svarer det til, at en provinsby i Danmark på størrelse med Nyborg på Fyn blev forflyttet – på grund af klimaforandringerne!
Stadig mange ubesvarede spørgsmål
Forskningen i fjeldskred i Grønland er stadig i et stadie, hvor der, for hvert svar, vi får ud af at kigge nærmere på et fjeldskred, dukker endnu flere nye spørgsmål op:
- Hvor meget vil klimaforandringerne rent konkret betyde for fjeldskred i Grønland og andre egne af Arktis?
- Hvilke processer er egentlig på spil dybt inde i fjeldet?
- Vil vi kunne forvente endnu større fjeldskred i takt med, at klimaforandringerne for alvor sætter sig igennem og forplanter sig dybere ind i fjeldet?
- Og ikke mindst: Hvor og hvornår sker det næste?
Under alle omstændigheder viser forskningen, at klimaforandringerne allerede har alvorlige konsekvenser for mennesker, og at det vil fortsætte i den nærmeste fremtid.
\ Læs mere
\ Kilder
- Kristian Svennevigs profil (GEUS)
- “Landslide and Tsunami 21 November 2000 in Paatuut, West Greenland”, Natural Hazards (2004). DOI: 10.1023/B:NHAZ.0000020264.70048.95
- “Molards as an indicator of permafrost degradation and landslide processes”, Earth and Planetary Science Letters (2019). DOI: 10.1016/j.epsl.2019.03.040
- “The Arctic has warmed nearly four times faster than the globe since 1979”, Communications Earth & Environment (2022). DOI: 10.1038/s43247-022-00498-3
- “Preliminary landslide mapping in Greenland”, Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin (2019). DOI: 10.34194/GEUSB-201943-02-07
- “A large frozen debris avalanche entraining warming permafrost ground—the June 2021 Assapaat landslide, West Greenland”, Landslides (2022). DOI: 10.1007/s10346-022-01922-7
\ Molards er en art fossilt permafrost
Når fjeldskråninger dækket af jord, sand og grus er under frysepunktet i længere tid, er det vand, der er i mellemrummene mellem sten og sand, permanent frosset til is: Det vil sige permafrosne.
Da fjeldet holder på vinterkulden, bliver de ved at være permafrosne, så længe gennemsnitstemperaturen over længere tid er under frysepunktet.
Permafrosten virker som cement på det ellers løse materiale, og når det bliver revet med i et fjeldskred, skrider det med som store blokke af permafrostcementeret materiale (se foto).
Når de bliver aflejret længere nede ad skråningen, begynder isen i blokkene hurtigt at smelte, og den ellers nærmest firkantede blok falder i løbet af et par måneder (alt efter lufttemperaturen) sammen til en kegleformet landform: en molard.
Disse molards kan findes på flere tusinde år gamle skred såvel som helt nye, og de er utroligt vigtige, da de fortæller os, at kildeområdet til skreddet var helt eller delvist permafrossent.
Man kan sige, at de repræsenterer fossilt permafrost. Molards findes i flere fjeldskred i Grønland. For eksempel i det spektakulære fjeldskred fra 1952 ved Niiortuut (Svennevig et al., 2023).
Du kan læse mere om molards i Morino et al. (2019).
Når fjeldskråninger dækket af jord, sand og grus er under frysepunktet i længere tid, er det vand, der er i mellemrummene imellem sten og sand, permanent frosset til is: Det vil sige permafrosne.
Da fjeldet holder på vinterkulden, bliver de ved at være permafrosne, så længe gennemsnitstemperaturen over længere tid er under frysepunktet.
Permafrosten virker som cement på det ellers løse materiale, og når det bliver revet med i et fjeldskred, skrider det med som store blokke af permafrostcementeret materiale (se foto).
Når de bliver aflejret længere nede ad skråningen, begynder isen i blokkene hurtigt at smelte, og den ellers nærmest firkantede blok falder i løbet af et par måneder (alt efter lufttemperaturen) sammen til en kegleformet landform: en molard.
Disse molards kan findes på flere tusinde år gamle skred såvel som helt nye, og de er utroligt vigtige, da de fortæller os, at kildeområdet til skreddet var helt eller delvist permafrossent.
Man kan sige, at de repræsenterer fossilt permafrost. Molards findes i flere fjeldskred i Grønland – for eksempel i det spektakulære fjeldskred fra 1952 ved Niiortuut.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet, Region Hovedstaden og Danmarks Grundforskningsfond.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.