Måler du din morgentemperatur i håbet om at blive gravid?
Tanken er god – du vil vide, hvornår du er mest fertil. Men netop måling af morgentemperaturen kan måske forringe din chance for at blive gravid (hvorfor vender jeg tilbage til).
Mine kolleger og jeg har fulgt over 11.000 kvinder, der forsøgte at blive gravide uden fertilitetsbehandling.
Vi har spurgt, om kvinderne gør noget særligt for at finde deres fertile periode, altså dagene op til kvindens ægløsning og cirka én dag efter.
Og her tegner sig et interessant mønster.
Seks forskellige metoder i brug til at finde den fertile periode
Vi fandt, at par, der aktivt prøver at finde deres fertile periode, hurtigere opnår graviditet end par, der ikke gør noget for at identificere tidspunktet.
Det er ikke overraskende. Kvinder er ikke fertile dag ind og dag ud, men netop i dagene omkring ægløsning.
Det interessante er derimod, at vi i vores data kan se meget store forskelle mellem de metoder, parrene brugte for at finde ægløsningstidspunktet:
- Observerede ændringer i udflåd
- Tog ægløsningstests
- Optalte dage fra seneste menstruationsstart
- Brugte fertilitetsapps
- Mærkede symptomer på ægløsning
- Målte morgentemperatur
Men nogle virker markant bedre end andre
Vores studie peger på, at den mest effektive metode er at observere ændringer i udflåd. Det er den strategi, der er forbundet med hurtigst graviditet.
Kvinder, der bruger denne strategi, har i vores data 46 procent højere sandsynlighed for at blive gravid per menstruationscyklus end kvinder, der ikke prøver at finde den fertile periode.
Ægløsningstests ligger tæt efter med 35 procent højere sandsynlighed.
Vi kan ikke være sikre på, at der er tale om en årsagssammenhæng (kausalitet), men vi kan komme med velbegrundede medicinsk-faglige bud på, hvorfor vi finder den sammenhæng:
Når ægløsningen nærmer sig, øges mængden af udflåd. Konsistensen bliver som rå æggehvide. Det er kroppens måde at sige, at der ligger et æg klar til at blive befrugtet.
’Æggehvide-konsistensen’ er nødvendig for, at sædcellen kan svømme frem til ægget.
Har man svært ved at vurdere, om der er ændringer i udflåd, kan daglige ægløsningstests op til forventet ægløsning være et godt alternativ.
Helt konkret måler ægløsningstests mængden af ’luteiniserende hormon’ i morgenurin, som stiger i dagene op til ægløsning.
At tælle cyklusdage eller mærke andre ægløsnings-symptomer hjælper også, ifølge vores data.
Ægløsningen ligger typisk 14 dage før næste forventede menstruationsstart (derfor virker den metode bedst for kvinder med regelmæssig menstruation).
\ Sådan sikrer vi os mod systematiske ’fejl’
I den her type (observations)studier vil man gerne sikre sig, at de forskelle, man finder, ikke skyldes andet end det, man undersøger.
I vores tilfælde kunne dem, der i forvejen har sværest ved at blive gravide eksempelvis alle have valgt samme metode, som så fremstår som dårligst.
Derfor har vi i vores analyser taget højde for faktorer, der hænger sammen med valget af metode og evnen til at blive gravid.
Vi har for eksempel taget højde for kvindernes alder, indkomst og uddannelsesniveau, om de har været gravide eller født før, om de tidligere har haft svært ved at blive gravide, om de har regelmæssig menstruation, og om de har sygdomme i underlivet (eksempelvis endometriose).
Apps og morgentemperatur virker mindre godt
Fertilitetsapps er langt mindre præcise.
Der findes mange forskellige apps, og ofte er det uklart, hvordan de beregner den fertile periode. Tæller de blot dage, eller inddrager de informationer om for eksempel udflåd og morgentemperatur – og hvordan?
Og hvad sker der, hvis man springer en cyklus over? Antager appen så bare at menstruationsstart lå midt i mellem?
Hvis man ikke er meget nøjagtig med at få noteret sine data i appen, kan den let skyde forkert.
Den mindst effektive metode, ifølge vores data, er måling af morgentemperatur, som ligefrem ser ud til at svække chancen for graviditet.
Det skyldes måske, at temperaturen først stiger efter ægløsningen, og så er der kun omkring 24 timer tilbage, hvor ægget kan befrugtes.
Med den metode kommer samleje derfor ofte for sent.
Dog fandt et lignende amerikansk studie, at måling af morgentemperatur hjælper med at blive gravid. Forskellen kan måske skyldes, at kvinderne i de to studier anvender metoden forskelligt.
Bruges morgentemperaturen eksempelvis til at bestemme forventet ægløsning i næste cyklus, baseret på tidligere cyklusser, bliver det en mere kvalificeret måde at ’tælle’ dage på.
Men overordnet anses morgentemperatur ikke for at være en særlig god hjælper, hvis målet er at blive gravid.
Det første – og vigtigste – råd er derfor at have styr på, hvornår man er mest fertil. Hvilket bringer mig til råd nummer to:
Tag et folsyre-tilskud
Det her råd handler først og fremmest om at øge chancerne for et sundt foster. Men folsyre øger måske også evnen til at blive gravid (mere om det om lidt).
Folsyre er et B-vitamin, som kroppen bruger til celledannelse. Det findes blandt andet i bælgfrugter, spinat, kål og ost og er helt afgørende i de første uger af en graviditet, hvor fostrets organer dannes.
Har man ikke nok folsyre, er der øget risiko for rygmarvsbrok og andre misdannelser hos fosteret.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man tager et folsyretilskud, når man planlægger graviditet – gerne tre måneder inden, man starter med at prøve.
Øger folsyre også chancen for at blive gravid?
I vores forskning ser vi, at kvinder med et højt indtag af folsyre – enten gennem kosten eller i form af et tilskud – har lettere ved at blive gravide. Så sandsynligvis ’ja’.
Sandsynligvis, fordi vores resultater også kan skyldes andre næringsstoffer, der findes i de samme fødevarer som folsyre og måske også gavner fertiliteten.
Det kan nemlig være svært at skille effekten af forskellige næringsstoffer ad, når vi indtager dem gennem ’hele’ fødevarer.
Andre studier har dog fundet den samme sammenhæng, både når der ses på tilskud alene og gennem kosten (se også her, her, her og her).
Samlet set tør jeg godt sige, at evidensen peger i retning af, at folsyre har en positiv effekt på evnen til at blive gravid.
Og evidensen er helt klar, når det kommer til folsyres evne til at forebygge alvorlige misdannelser hos fostret.
\ Sådan har vi gjort
Vores resultater bygger på data fra de store danske undersøgelser SnartGravid.dk og SnartForældre.dk, hvor vi følger par, der forsøger at opnå graviditet uden fertilitetsbehandling.
Når deltagerne tilmelder sig, udfylder de detaljerede spørgeskemaer om blandt andet livsstil, helbred, medicinforbrug, kostvaner og tidligere graviditetsforsøg.
De kvindelige deltagere følger vi løbende i op til et år, eller indtil de bliver gravide.
Hver 8. uge svarer de på nye spørgeskemaer, hvor de fortæller, om de er gravide, har oplevet graviditetstab, og om deres vaner og adfærd har ændret sig undervejs.
Det giver os et unikt indblik i, hvordan adfærd og livsstil påvirker chancen for at blive gravid.
Undersøgelsen startede i 2007 med at indsamle data fra kvinder, og siden 2011 har vi også inkluderet mange af kvindernes mandlige partnere.
I dag har 17.900 kvinder og 1.940 mænd deltaget i undersøgelsen. Det gør vores data til nogle af de mest omfattende i verden, når det gælder par, der forsøger at blive gravide på egen hånd.
Spis sundt
Råd nummer tre handler også om kost. Vi har nemlig set bredt på kostens betydning for evnen til at blive gravid.
Her har vi blandt andet inddelt vores deltagere efter, i hvor høj grad de lever op til kostrådene og taget højde for andre faktorer såsom kvindernes alder, BMI, rygning med flere.
Vi kan se, at de, der i højere grad lever op til kostrådene, hurtigere bliver gravide.
En sådan kost indeholder:
- Mange grøntsager og frugt (600 gram om dagen, heraf mindst halvdelen grøntsager)
- Fisk flere gange om ugen
- Fuldkorn hver dag
- Et lavt indtag af rødt kød
- Begrænset energi fra sukker og mættet fedt
Der er altså ikke én bestemt fertilitetsfødevare, du kan spise, som gør forskellen, men den samlede kost (de officielle kostråd er siden vores studie blevet let justeret, men grundprincipperne er de samme).
De tre råd kan altså opsummeres til: Mål, hvornår du er mest fertil, tag et folsyre-tilskud samt spis sund mad, der er rig på folsyre.
