Holder C-vitamin dine blodkar sunde?

Lidelser i hjerte-kar-systemet – for eksempel blodpropper, karforsnævring og forhøjet blodtryk – er nogle af de hyppigste årsager til stærkt nedsat livskvalitet og alt for tidlig død blandt voksne i den vestlige verden.

I Danmark er der eksempelvis ca. 12.400 personer, der hvert år mister livet på den bekostning.

Befolkningsundersøgelser viser, at hvis vi spiser for meget fedt, øger det vores behov for C-vitamin. Vi ved også, at en fed kost og C-vitaminmangel begge er forbundet med en øget forekomst og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme.

Jo mere fed mad du spiser, desto større bliver dit behov for C-vitamin, som man dog typisk ikke finder i fed mad. Samtidig stiger din risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom.

Hvordan og hvor meget C-vitamin influerer på de konkrete mekanismer i udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, ved man endnu ikke helt præcist.

I et nyt treårigt forskningsprojekt støttet af De Frie Forskningsråd vil vi studere C-vitamins evne til at hjælpe cellerne med at reparere blodkarrene efter skader.

Men hjerte-kar-sygdomme handler ikke kun om fed mad og mangel på C-vitamin. Andre risikofaktorer er rygning, et højt alkoholforbrug, mangel på motion og dine gener, idet der er en vis grad af arvelighed involveret.

I denne artikel er fokus dog på C-vitamin.

Samspil mellem mange faktorer

Der er tale om et sammenspil mellem flere faktorer, som i fællesskab øger risikoen for både at få en hjerte-kar-sygdom og for at dø af en hjerte-kar-sygdom, når den først er til stede.

Netop samspillet mellem de mange forskellige faktorer gør det svært at isolere konkrete årsager og tilrettelægge en effektiv behandling.

Der er derfor god grund til at forske i, hvordan disse sygdomme udvikles og kan forebygges.

Og her viser vores forskning, at C-vitamin kan have betydning for den tidlige udvikling af skader i kar-systemet.

C-vitamin har betydning for cellerne

Ved udviklingen af hjerte-kar-sygdomme ses typisk skader på blodkarrenes væg.

Skader kan opstå akut, for eksempel hvis karret brister eller skæres over. Men skaderne kan også udvikles over mange år som konsekvens af at aflejring af kolesterol, fedtstoffer og andre affaldsstoffer i blodkarvæggen.

Indersiden af et blodkar er dækket af et lag specialiserede celler (såkaldte endotelceller), der udgør en grænseflade mellem blod og karvæg.

Endotelcellerne har flere funktioner i blodkarret. De forhindrer blodet i at størkne (koagulere), regulerer blodkarrenes diameter og dermed blodtilførslen til organer ved at udsende signalstoffer, og så kontrollerer de tiltrækning af immunceller og væksten af blodkarrenes celler.

Beskadiges endotelcellerne, kan det betyde, at blodet lettere størkner, så der dannes blodpropper. Blodkarret får også sværere ved at regulere blodtilførslen til organerne, og immunceller tiltrækkes til blodkarrets væg, så der dannes en betændelseslignende tilstand i karret.

C-vitamin har vist sig at have betydning for både at vedligeholde endotelcellernes funktion og - hvis skaden er sket - at fremme væksten af nye endotelceller i blodkarret.

Fed mad og mangel på C-vitamin skaber en ond cirkel

Kroppen er fuld af antioxidanter. Antioxidanternes opgave er at forhindre, at reaktive ilt-molekyler (som for eksempel frie radikaler) reagerer med kroppens proteiner og fedt-molekyler, så de mister deres normale funktion.

C-vitamin er blodbanens mest effektive antioxidant og er afgørende for at forhindre skadelige niveauer af frie radikaler, dvs. høj-reaktive molekyler, der dannes ved cellernes almindelige stofskifte i kroppen.

Ved en kost med et højt fedtindhold belastes cellernes stofskifte, og der dannes flere frie radikaler end normalt.

Mængden af frie radikaler i blodbanen stiger, og hvis der ikke er tilstrækkeligt C-vitamin, opstår der let en ond cirkel, hvor frie radikaler udtømmer antioxidant-forsvaret og giver oxidativt stress.

Oxidativt stress betyder, at der opstår en ubalance mellem kroppens antioxidanter og frie radikaler, så der er en overvægt af frie radikaler. Oxidativt stress skader cellerne, som får sværere ved at håndtere den øgede belastning og i sidste ende dør.

I karvæggen betyder oxidativt stress, at endotelets barriere og funktion ændres – endotelet bliver dysfunktionelt.

Rotter og mus duer ikke – men marsvin gør

Vi er som nævnt netop gået i gang med et treårigt forskningsprojekt, der skal afdække C-vitaminmangels betydning for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.

Når vi undersøger sygdomsudvikling i detaljer, gør vi det i første omgang ikke i mennesker. Vi gør det derimod i marsvin.

I studiet bruger vi marsvin som forsøgsdyr. Marsvinene er opdrættet til laboratorieforsøg. De vil enten modtage foder med tilstrækkelig eller utilstrækkelig C-vitamin og på den måde repræsentere samme situation i mennesker.

Ligesom mennesker kan marsvin nemlig ikke selv danne C-vitamin, og er derfor afhængige af at få det fra kosten.

Rotter og mus, som er de mest udbredte forsøgsdyr, kan selv danne C-vitamin, så dem kan man ikke bruge til disse forsøg.

Vi sammenligner desuden vores resultater fra marsvinestudierne med undersøgelser, hvor vi anvender blodkar og glatte muskelcelle-kulturer fra mennesker, der har doneret blodkar til projektet. Dette øger sandsynligheden for at vores resultater kan overføres til mennesker.

C-vitamin hjælper muskelcellerne med at reparere blodkarrene

På indersiden af karrene har man som nævnt masser af endotelceller. Længere ude i karvæggen ligger de glatte muskelceller, som normalt sørger for at regulere blodtrykket baseret på endotelcellernes signalstoffer.

Disse muskelceller er vigtige, når blodkarret beskadiges og skal repareres. Det skyldes, at muskelcellerne har en særlig evne til at blive omprogrammeret og skifte funktion.

Når et blodkar er beskadiget, bevæger muskelcellerne sig til skadestedet, deler sig og danner stabiliserende proteiner (blandt andet kollagen) i det skadede område for at reparere og styrke karvæggen.

Muskelcellernes evne til at danne stabiliserende proteiner er blandt andet vigtig ved sygdommen åreforkalkning, hvor proteinerne forhindrer aflejringer i karvæggen i at løsrive sig og danne propper i mindre blodkar.

Og hvor kommer C-vitamin så ind i billedet?

Jo, C-vitamin bidrager til omprogrammeringen af de glatte muskelceller og ved proteindannelsen. C-vitamin er derfor afgørende for reguleringen af muskelcellernes vækst og muskelcellernes stabilisering af blodkarret.

Mangler man C-vitamin, kan det altså skabe en ubalance, hvor helingen af karrene ikke foregår kontrolleret og i tilstrækkelig omfang. Det hæmmer blodkarrets funktion og nedsætter blodgennemstrømningen – hvilket igen øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

C-vitamin beskytter blodkarrene

C-vitamin har flere forskellige funktioner i vores blodkar – også under udviklingen af skader på karvæggen.

De konkrete mekanismer er endnu ikke fuldstændigt afdækkede, men der er flere og flere resultater, der peger på, at det ikke udelukkende er den antioxidanteffekt af vitaminet, der er vigtig for blodkarrenens sundhed.

C-vitamin har også specifikke biokemiske effekter i karvæggens celler, som styrer deres funktion og respons på skade.

Det er netop som relevant medspiller i forebyggelsen af skader i hjerte-kar-systemet, at C-vitamin kan vise sig vigtigere, end vi hidtil har troet.

Vores forskergruppe fra Københavns Universitet har netop modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til et treårigt forskningsprojekt, som skal undersøge C-vitamins rolle i om-programmeringen af de glatte muskelceller.