I videoen foroven kan du se eller gense sidste del af de fire Artemis II-astronauters rumrejse.
Trods tekniske udfordringer blev astronauterne sendt sikkert afsted fra affyringsrampen i Florida kort efter midnat 2. april dansk tid.
Efter et døgns rejse omkring Jorden, foretog astronauterne som planlagt en manøvre, der sendte Orion-rumskibet på kurs ud mod Månen.
De rundede den fjerne side af Månen på dag 6 (mandag aften 6. april og natten til tirsdag 7. april dansk tid) og slog der rekord som de mennesker, der har været længst væk fra Jorden nogensinde.
Derefter vendte de snuden hjem og landede i Stillehavet efter lidt over ni dages rejse.
Denne artikel er opdateret efter landingen. Du kan få overblik over de vigtigste begivenheder i livebloggen herover.
\ Artemis II skridt for skridt
Dag 2
Dette er nu gennemført: Astronauterne siger endeligt ‘go!’ til kontrolcentret, tænder motorerne og skydes ud af jordkredsløb og ind i en elliptisk bane, der udnytter Månens tyngdekraft til at fragte fartøjet rundt om Månen og tilbage til Jorden.
Dag 6
Dette er gennemført: Orion når frem til Månen og flyver rundt om den i en afstand på mellem 6.500 og 9.500 kilometer. Det bringer kapslen længere ud i rummet end noget andet bemandet fartøj tidligere har været.
Mandag 6. april dansk tid:
- 19:57: Artemis II-besætningen overgår rekorden sat af Apollo 13-besætningen i 1970 for den største afstand, mennesker nogensinde har rejst fra Jorden. ✔️
- 20:45: Måneobservationer begynder. ✔️
Tirsdag 7. april dansk tid:
03:20: Måneobservationer afsluttes. ✔️
00:44: Kontrolcentret mister midlertidigt kommunikationen med besætningen, når Orion-rumfartøjet passerer bag Månen. ✔️
00:45: Under 'Earthset' ('jordnedgang') glider Jorden bag Månen set fra Orions perspektiv. ✔️
01:00: Orion når sit nærmeste punkt til Månen i en højde på 6.545 kilometer over overfladen. ✔️
01:02: Besætningen når deres maksimale afstand fra Jorden under missionen, hvor de er 406.771 kilometer væk. Aldrig før har mennesker været så langt fra Jorden. ✔️
01:25: 'Earthrise' (jordopgang) markerer, at Jorden igen kommer til syne på den modsatte kant af Månen. Astronauterne går efter at fotografere dette ikoniske øjeblik. ✔️
01:25: Kommunikationen mellem NASA's kontrolcenter og astronauterne genoprettes. ✔️
02:35–03:32: Solformørkelse - Solen passerer bag Månen set fra besætningens perspektiv. ✔️
Dag 7
Dette er gennemført: Orion-kapslen påbegynder turen tilbage til Jorden. Det sker uden hjælp fra motorkraft. Månen og Jordens tyngdefelt trækker kapslen den rigtige vej.
Dag 10
Dette er nu gennemført: Orion-kapslen lander i Stillehavet ud for San Diego på den amerikanske vestkyst, og fartøjet og astronauterne bjerges.
Landingen sker natten til lørdag 11. april dansk tid. Her er - efter planen - de vigtigste tidspunkter:
01:33 – Adskillelse mellem Orion-kapslen og servicemodulet.
01:37 – Orion-kapslens motorer laver en 19 sekunder lang affyring. Det flytter kapslen væk fra servicemodulet, og det får rumkapslen til at indtræde i atmosfæren i den helt rette vinkel for at mindske belastningen på varmeskjoldet.
01:53 – Orion rammer atmosfæren 122 km over Jordens overflade. Hastigheden er i det øjeblik på sit højeste med 38.275 km/t. På grund af ophobning af plasma er der ingen kommunikation med rumskibet i seks minutter.
02:00 – Kommunikationen genvindes. Astronauterne er nu 48 km over overfladen, og hastigheden er nede på 14.640 km/t.
02:02:25 – Atmosfæren bremser rumskibet ned under lydens hastighed. Det flyver nu ‘kun’ 1.065 km/t i en højde af 18 km.
02:03 – En serie af faldskærme udløses. De sidstre tre hovedfaldskærme sænker farten til 31 km/t ved splashdown.
02:07:07 – Landing i Stillehavet
Efter landingen ankommer NASA og personale fra det amerikanske forsvarsministerium og hjælper besætningen ud af rumkapslen, hvorefter de flyver dem med helikopter til et ventende bjærgningsskib.
En historisk mission, hvor der testes løs
Det er første gang siden 1972, at mennesker rejser til Månen.
I denne omgang skulle astronauterne ikke lande deroppe. En månelanding er først planlagt til den efterfølgende Artemis IV-mission i 2028.
\ Overblik: Artemis-programmet
Artemis er NASA’s andet bemandede Måneprogram efter Apollo-programmet i 1960’erne og 1970’erne. Målet er at bringe mennesker tilbage til Månen og siden etablere en månebase.
NASA ændrede for nylig planerne for Artemis-programmet, som nu deles op i følgende trin:
Artemis I (gennemført i 2022)
Den første testflyvning, der afprøvede måneraketten Space Launch System (SLS) og sendte Orion-kapslen i kredsløb om Månen. Orion-fartøjet skal fragte astronauter til og fra Månen og tilbage til Jorden.
Artemis II (forventet april 2026)
Fire astronauter sendes på en 10 dage lang tur rundt om Månen og tilbage til Jorden i Orion-rumskibet. Missionen, der er blevet forsinket flere gange, bliver den første bemandede Artemis-flyvning.
Artemis III (planlagt 2027)
Bliver ikke længere en månelanding. I stedet skal Orion, mens det er i kredsløb om Jorden, mødes og dokke med mindst ét prototype-landingsfartøj fra SpaceX eller Blue Origin for at teste teknologien.
Artemis IV (planlagt 2028)
Den første egentlige bemandede månelanding i Artemis-programmet. Astronauterne skal flyve med Orion og derefter skifte til et separat landingsfartøj.
Artemis V (muligvis slutningen af 2028)
NASA arbejder også med muligheden for en anden bemandet månelanding samme år. Her forventes det, at arbejdet med at bygge en månebase begynder.
Kilder: Space.com, Lex.dk, NASA
Artemis II handlede om at teste alt fra rumskibet, til hvordan rumrejsen påvirker astronauternes kroppe. De skulle udføre en række manøvrer og øvelser undervejs, og selvom de er seje astronauter, så er de jo også bare mennesker, der på rumskibets blot ni kvadratmeter både skal spise, sove og gå på toilettet.
I grafikken herunder kan du læse om besætningen, der ledes af Reid Wiseman. Da de nåede ud til Månen, blev Victor Glover den første ikke-hvide, Christina Koch den første kvinde og Jeremy Hansen den første ikke-amerikanske person til at foretage en månerejse.
I denne video får du et godt overblik over, hvor lang rejsen til Månen egentlig er, og hvordan rumskibet nåede ud til Månen, der jo også er i konstant bevægelse rundt om Jorden.
Da Andreas Mogensen rejste til Den Internationale Rumstation, skulle han 'kun' op i 400 kilometers højde - nogenlunde samme afstand som fra den dansk-tyske grænse til Skagen.
Månen er 1.000 gange længere væk end rumstationen: Der er ca. 400.000 kilometer til Månen i øjeblikket.
Når vi ser Månen illustreret, ser den dog af praktiske årsager ofte ud, som om den er meget tættere på Jorden, end den egentlig er. Vi slutter derfor af med denne infografik, der viser det faktiske forhold:
