Dyreriget er fyldt med hanner, der overlader al arbejdet med ungerne til hunnerne. Hanner, der parrer sig på få sekunder og straks stikker af, når de har afleveret deres sæd.
Der er dog undtagelser. Nogle hanner gør en helt særlig indsats for mage og afkom. I anledning af den forestående fars dag hylder Videnskab.dk bemærkelsesværdige fædre i den vilde natur.
Vi får hjælp fra to forskere: Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i København Zoo, og lektor Lars Vilhelmsen, ansvarlig for hvepsesamlingen på Statens Naturhistoriske Museums.
Søheste-hanner bliver gravide
Mads Frost Bertelsen begynder sin hyldest af naturens fædre under havets overflade, hvor søhestene hænger i planter og koraler. De ligner sære fabeldyr, men de er fisk, der holder sig fast med halerne, fordi de er dårlige til at svømme.
Ringe svømmeevne lyder måske aparte for en fisk. Men det allermest usædvanlige ved søheste er, at hannerne udruger æggene, og at de gør det på en helt særlig måde.
»Hannen har en pung på forsiden, som minder lidt om kænguruens. Hunnen lægger sine æg deri,« fortæller Mads Frost Bertelsen.
Søheste-hannen befrugter æggene, når hunnen har ført æggene ned i hans rugepose gennem et rør på kroppen, en såkaldt æglægningskanal. Efter to til fire uger presser han levende unger ud i vandet. Nogle arter af søheste ’føder’ flere hundrede unger ad gangen.
Sø-hingstene er dog ikke eksemplariske fædre. Hannerne forlader ungerne øjeblikkeligt efter ’fødslen’. De nyfødte søheste er overladt til sig selv, og de fleste bliver spist af rovdyr.
Hanløver dræber for at føre sine gener videre
Hos pattedyrene er der så vidt vides ingen hanner, der føder eller bærer unger i punge på maven. Til gengæld beskytter nogle han-pattedyr deres afkom mod fjender. De bliver hos deres mage, efter hun har født, og passer på ungerne.
Det gælder moskusokser, zebraer, gorillaer og andre store dyr, der lever i familieflokke, som bliver anført af en dominerende han. Leder-hannen beskytter, enten ved at angribe fjender eller advare flokken, når der er fare på færde, fortæller Mads Frost Bertelsen.
Løver lever også i flokke anført af en stor han, der vogter over flokkens territorium og jager hyæner væk. En ny hanløve kan være så dominerende, at han slår andre løvers unger ihjel for at føre sine egne gener videre.
»Hvis en hanløve overtager en andens flok, bider han sommetider ungerne ihjel. En hunløve uden unger kommer hurtigere i brunst, så han kan parre sig med hende,« fortæller Mads Frost Bertelsen og tilføjer:
»Hanløven er måske ikke en særlig god stedfar, men han er særdeles effektiv til at sikre, at han selv bliver far.«
Pingvin-fædre udruger æg på fødderne i Antarktis
I den antarktiske vinters ekstreme kulde sulter et mere underdanigt handyr i to måneder, mens han balancerer med sin unge i et æg på fødderne.
Kejserpingvin-hannen holder ægget varmt under en hudfold, så det bliver ruget ud i temperaturer, der kan komme længere ned end minus 60 grader. Han er alene og får intet at spise, før ungen kommer til verden.
»Hunpingvinen, som har lagt ægget, restituerer og finder mad, mens hannen ruger. Når ægget er klækket, kommer hun tilbage og hjælper med at fodre ungen,« fortæller Mads Frost Bertelsen.
Kejserpingvinens fader-indsats er enestående, men der findes dog også andre han-fugle, som hjælper med at ruge.
»Kønnene skiftes til det hos flere fuglearter, for eksempel duer og svaner. Hos strudse ruger hannerne også alene,« siger Mads Frost Bertelsen.
Strudse-faderen får ovenikøbet hele forældreansvaret, for strudsemor forlader reden, når hun har lagt æg, og i modsætning til pingvinmoderen kommer hun ikke tilbage.
Flyvende fædre bygger og dekorerer med sneglehuse
Andre fuglefædre ruger ikke, men hjælper til gengæld med at opfostre ungerne. Mads Frost Bertelsen nævner sangfugle, papegøjer og duer.
Mange fuglehanner udmærker sig dog især for deres evner til at flirte. En lang række af de bevingede skørtejægere har udviklet avancerede score-teknikker. Nogle charmerer sig til parring med flotte fjerdragter eller lange haler. Andre danser eller synger. Mads Frost Bertelsen fremhæver tropiske fuglearter, der forfører hunnerne med arkitektur og byggeri.
»Han-væverfugle bygger flere forskellige reder, hvorefter hunnen vælger den bedste,« fortæller han og fortsætter:
»Hannerne hos mange arter af løvhyttefugle bygger rigt udsmykkede pladser, alléer og kæmpe hytter. Han finder sneglehuse og forskellige andre ting, som han dekorerer med. Det fungerer som en form for scene, hvor hannen danser og viser sig frem.«
Silkeaber bliver passet af far
Mads Frost Bertelsen fremhæver til sidst et særligt handyr blandt primater, som er den gruppe pattedyr, vi mennesker tilhører. Zoologens anerkendelse går dog ikke til moderne mandefædre.
Han peger i stedet på silkeaberne, en gruppe af små trælevende aber fra Sydamerika. Silkeabe-hannerne tager mindst lige så meget ansvar for deres unger som vores egne fædre, fortæller Mads Frost Bertelsen.
Kort efter fødslen overtager han hovedparten af pasningen:
- Silkeabe-faderen bærer ungerne på ryggen.
- Holder dem varme og giver beskyttelse.
- Afleverer dem til hunnen, når de skal die.
Forskere mener, at hannen tager sig af ungerne, fordi hunnen ofte føder tvillinger, som er for tunge at bære rundt på, når hun samtidig skal bruge energi på at producere mælk.
Græshoppe-far sørger for kosttilskud til moderen
Lars Vilhelmsen fra Statens Naturhistoriske Museum kan ikke komme i tanke om insekt-fædre, der passer deres unger. Til gengæld kender han et par stykker, som gør en særlig indsats for, at hunnen får så mange unger som muligt.
»Nogle han-insekter har gaver med til hunnerne, når de parrer sig. Det er typisk noget proteinholdigt, som hunnen spiser for at lave flere æg,« fortæller han.
Græshopper, blandt andet løvgræshopper, som er meget almindelige i Danmark, er en af de insektgrupper, der medbringer næringsholdige parringsgaver.
»Han-græshoppen overfører under parringen et proteinholdigt sekret, som hunnen spiser bagefter. Sekretet kaldes spermatophylax og er et væsentligt kosttilskud,« siger Lars Vilhelmsen.
»Hannen kan tabe op mod en tredjedel af sin vægt, når han overleverer sin spermatophylax, så der går et stykke tid, før han har kræfter til at parre sig igen.«
Skorpionfluer, der også er almindelige i Danmark, har en anden slags proteinholdig gave med til hunnen.
»Han-fluen medbringer et lille insekt eller noget andet, han har fanget. Hunnen spiser det, mens de parrer sig. Jo mere protein hun får, desto flere æg,« siger Lars Vilhelmsen.
Uden fædre ville ingen arter overleve
Mads Frost Bertelsen og Lars Vilhelmsen har nu rettet spotlyset mod et bredt udsnit af fædre, der lever i vand, på land og i luften.
Enkelte udskiller sig ved at ruge, opfostre, beskytte og endda føde unger. De fleste hanner nøjes dog med at forføre hunnerne med deres udseende, adfærd, talenter eller gaver, hvorefter de parrer sig og smutter, før ungerne kommer til verden.
Uanset hvordan naturens mange forskellige hanner varetager deres forældrerolle, sender Videnskab.dk en stor tak til dem alle for i det mindste at levere sæd, så deres art overlever og beriger naturen på vores fælles planet.
