Forskere: Du bør virkelig få øjnene op for manosfæren, for du lever allerede i den

Da USA og Israel indledte krigen mod Iran i slutningen af februar 2026, tog opslag på de sociale medier fra en række amerikanske sikkerhedsmyndigheder en særlig drejning.

Mens missiler og bomber regnede ned, begyndte Pentagon-tilknyttede profiler at bruge mærkelige vendinger til at beskrive den AI-styrede vold, der blev rettet mod både børn og soldater. Ødelæggelserne blev omtalt som 'lethalitymaxxing' (maksimal dødelig effektivitet).

De ansvarlige blev beskrevet som værende 'locked in' (koncentreret og klar til at præstere) med 'low cortisol' (rolig og kontrolleret).

Low cortisol. Locked in. Lethalitymaxxing. 🇺🇸 pic.twitter.com/MQsBDf8kaQ

— Department of War CTO (@DoWCTO) February 6, 2026

Dette sprog udspringer i høj grad af manosfæren, som er en række online-fællesskaber centreret omkring mandlig frustration og selvhævdelse.

At selv de øverste politiske institutioner nu anvender manosfærens sprog og begreber, peger på, at dette miljø og dets tankesæt er langt mere udbredt, end mange måske lige har lyst til at tro.

Fra digital subkultur til udbredt adfærd

Den brede opmærksomhed på manosfæren voksede især i takt med dens hurtige udbredelse under COVID-pandemien gennem influencere som for eksempel Andrew Tate.

I den periode opstod en udbredt opfattelse af manosfæren som en digital subkultur, der leder sårbare drenge og unge mænd på afveje. Populærkultur som tv-serien Adolescence fra 2025 og tv-dokumentaristen Louis Theroux’ seneste dokumentar har kun forstærket dette billede.

View this post on Instagram

A post shared by Netflix UK & Ireland (@netflixuk)

I Australien har konsekvenserne været særligt tydelige i klasseværelserne: Man har kunnet se en mærkbar stigning i kønnet chikane og grænseoverskridende og upassende adfærd blandt drenge, rettet mod kvindelige klassekammerater og lærere.

Manosfæren har også dannet grobund for en markant form for selvhjælp for unge mænd, præsenteret som selvoptimering.

Den bygger på vilkårlige, målbare parametre som udseende, status, personlighed og økonomi.

For at få succes bliver man drevet til at konkurrere med andre ved at 'maxxe' disse mål for egen værdi og bruge dem til at hævde sig over for sine konkurrenter.

Manosfæren er krøbet ind overalt i samfundet

Men i dag er denne opdeling mellem 'os og dem' – mellem mainstream og modkultur – ikke længere præcis.

Som opslagene fra den amerikanske regering viser, er manosfæren ikke længere begrænset til nogle få online-fællesskaber. Den fungerer snarere som en samling idéer, der flyder rundt i kulturen.

Selvom nogle analytikere kalder det 'neo-manosfæren', antyder det stadig, at der er tale om et særpræget internetfænomen.

Men grænserne er siden blevet udvisket. Manosfærens idéer og logik bliver nu i stigende grad integreret, gengivet og videreudviklet i signifikante dele af den brede tidsånd.

@trainbloom

You should be Fibermaxxing - What you need: Women: ~25–35g/day Men: ~35–45g/day And here are some of the best places to find it in your diet: Raspberries / 8g per cup Blackberries / 8g per cup Chia seeds / 10g per 2 tbsp Ground flaxseed / 7g per 2 tbsp Psyllium husk / 5–10g per tbsp Avocado / 10g per whole Lentils / 15g per cup (cooked) Black/brown beans / 15g per cup Chickpeas / 12g per cup Oats / 4g per ½ cup dry High-fiber cereal / 14–18g per serving Mission carb balance tortillas / 15-25g per wrap (HACK) Brussels sprouts / 6g per cup Edamame / 8g per cup Apple / 4–5g Pear (with skin) / 6g per medium Almonds / 4g per ounce Popcorn / 4g per 3 cups If you want one of the highest ROI changes you can make to your diet, this is it

♬ original sound - Tony

Når manosfærens idéer tages ud af deres oprindelige sammenhæng, begynder de at leve deres eget liv. Den voksende normalisering af ’maxxing’ som begreb i en stadig bredere vifte af aktiviteter (fra at spise nok fibre til krigsførelse) er ét eksempel på dette.

Et andet er begrebet 'hypergamy', eller 'at date op', som er forestillingen om, at kvinder udelukkende vælger partnere ud fra benhårde, strategiske og socialdarwinistiske hensyn for at avancere socialt og materielt. Denne idé er i stigende grad blevet en del af den almindelige opfattelse af moderne romantik.

Som flere kommentatorer påpeger: Når The Joe Rogan Experience, som i flere år har været verdens mest populære podcast, jævnligt fremfører sådanne idéer for titusindvis af loyale lyttere, taler man ikke længere om en subkultur.

Unge mænd skal konstant konkurrere med andre

Den hastige fremgang og popularitet for online-influenceren Braden Peters illustrerer, hvor udbredte manosfære-idéerne er blevet.

Braden Peters, der er kendt under sit online-alias Clavicular, er en streamer, som blev berømt for at popularisere 'looksmaxxing'.

Looksmaxxing er en kompromisløs og ekstrem optimering af ens fysiske fremtræden. Den måles gennem pseudovidenskabelige kriterier for attraktivitet og opnås ofte via invasive og risikable praksisser.

Braden Peters har gentagne gange og i skarpe vendinger afvist enhver forbindelse til manosfæren. I stedet hævder han, at hans tilgang til livet blot er den mest optimale måde at leve på.

Ikke desto mindre videreformidler han en række manosfære-idéer i sit indhold. Hans streams giver konstant råd til et ungt publikum om selvoptimering, hvad enten det handler om looksmaxxing, financemaxxing eller statusmaxxing.

Braden Peters hævder, at det vigtigste formål i livet for mænd i hans generation er uophørligt at forbedre disse 'tal' for at kunne 'mogge' (overgå) sine konkurrenter.

Fordi denne status altid er midlertidig, bliver maxxing en endeløs jagt og et mål i sig selv.

@clavicular

This could be us but you playin

♬ original sound - Kai

Centralt i Braden Peters' indhold står det stærkt iscenesatte visuelle udtryk. Maxxing belønner kun det, der kan vises frem på billeder:

• markerede mavemuskler og en skarpt defineret kæbelinje
• en Bugatti omgivet af bikinimodeller
• eller endda en smilende soldat, upåvirket af missilerne og dronerne over sit hoved på vej til at tilintetgøre sine fjender

Men 'maxxerne' eksisterer ikke adskilt fra resten af samfundet. Vi opfordres alle til at betragte verden som præget af indbyrdes konkurrence.

Vi tilskyndes konstant til at optimere og kvantificere os selv på tværs af utallige digitale profiler, hvor vi opbygger vores 'personlige brand', på LinkedIn, Tinder eller Google Scholar.

Forskere har vist, at billeder kan føles mere virkelige end virkeligheden selv. Når det sker, holder vi op med at se andre mennesker i lyset af vores fælles menneskelighed og begynder i stedet at opfatte dem som målbare størrelser, vi skal konkurrere med og dominere.

Det er dette dehumaniserende verdenssyn, der nu har nået helt ind i de øverste lag af det politiske liv i USA.

De dybere rødder

At betragte manosfæren som en ydre trussel, der blot skal inddæmmes, overser det større billede.

Alt dette finder sted i en tid præget af forringede økonomiske muligheder på tværs af generationer, vedvarende globale kriser og uro, svækkede sociale relationer samt en voksende økonomisk ulighed, som ikke er set siden den såkaldte 'gilded age' (som er en betegnelse for en periode i USA fra cirka 1870 til 1900, hvor landet oplevede stor økonomisk vækst, industrialisering og rigdom, men også stor ulighed, korruption og sociale problemer, red.).

For mange unge mænd med begrænset social tilknytning og følelsesmæssige kompetencer opleves denne intense konkurrence om usikre fremtidsudsigter særligt stærkt.

Så når influencere som Braden Peters eller Andrew Tate tilbyder enkle og 'målbare' løsninger, spidser sårbare unge mænd ører.

Initiativer, der handler om respekt, empati, tydelige adfærdsnormer og sanktionering af overtrædelser, kan spille en rolle i at dæmpe nogle af de mest skadelige konsekvenser af manosfæren på kort sigt.

Men de vil i sidste ende være utilstrækkelige, hvis vi kke også adresserer det bredere tankesæt samt de strukturelle økonomiske og politiske årsager bag.

Modgiften mod manosfærens idéer kræver - som ved mange andre ekstreme og radikale tankesæt - helhedsorienterede løsninger.

Det handler mindre om oplysning og 'respektfuld dialog' og mere om at genoplive en samfundskontrakt, der kan levere konkrete materielle forbedringer.

Det indebærer meningsfuldt og stabilt arbejde, boliger, der er til at betale, og et opgør med ekstrem økonomisk ulighed.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.