\ Se resten af månerejsen her
Artikel fra før opsendelsen:
Den første bemandede mission til Månen siden Apollo 17 i 1972 er lige rundt om hjørnet.
Hvis alt går efter planen, letter den enorme SLS-raket fra NASA's Kennedy Space Center i Florida kort efter midnat dansk tid og sender fire astronauter ud på en episk rejse, der bringer dem længere ud i rummet, end noget menneske tidligere har været.
Du kan se opsendelsen direkte i afspilleren i toppen af denne artikel. Udsendelsen begynder allerede onsdag aften kl. 18.50. Selve opsendelsen er planlagt til kl. 00:24 natten til torsdag.
Med på den ambitiøse Artemis II-mission er både den første kvinde, den første ikke-hvide og den første ikke-amerikaner, der rejser helt ud til Månen.
Astronauterne får ikke månestøv under støvlerne, men flyver en tur rundt om det gråhvide himmellegeme og skal blandt andet observere Månens gådefulde bagside. Undervejs skal alle systemer testes, mens astronauterne på egen krop skal mærke og dokumentere effekterne af den 10 dage lange rumrejse.
Missionen er et afgørende skridt på vejen mod en egentlig månelanding, der forventes i 2028. Herfra er det langsigtede mål at etablere en bemandet månebase, der med tiden kan blive et springbræt til fremtidige rejser til Mars.
»Det er helt enormt spændende. Vi har i flere årtier talt om, at nu skulle vi tilbage til Månen; nu skulle vi videre ud i rummet, og nu sker det endelig,« siger den danske astronaut Andreas Mogensen til Videnskab.dk.
Du kan læse mere om den vilde mission, og hvad der venter astronauterne, i denne artikel på Videnskab.dk.
Her kan du også læse om varmeskjoldet, der skal beskytte Artemis II-astronauterne, når de drøner tilbage gennem Jordens atmosfære med over 40.000 kilometer i timen. Varmeskjoldet har været genstand for stor debat, siden det efter en testflyvning i 2022 vendte tilbage til Jorden med urovækkende revner og huller.
Artemis II-missionen trin for trin
Lift off: Tidligst 2. april 00:24 dansk tid
SLS-måneraketten brager mod himlen ved hjælp af fire hovedmotorer, der drives af brint og ilt, samt to boostere, som bruger fast brændstof. SLS er 15 procent kraftigere end den ikoniske Saturn V-løfteraket, der blev brugt under Apollo-måneprogrammet.
2. april kort efter midnat dansk tid er det tidligste opsendelsestidspunkt i denne omgang. Hvis lift off må udsættes, er der muligheder 2.-6. april og igen 30. april.
2 minutter efter lift off
De to boostere på hver side af centertrinnet frakobles. Det sker i en højde på cirka 48 kilometer. Boosterne styrter siden ned i Atlanterhavet.
3 minutter efter lift off
Launch Abort-systemet i toppen af raketten kobles af. Det er det system, der på et splitsekund skal flyve astronauterne i sikkerhed i tilfælde af en eksplosion under opsendelsen.
8 minutter og 20 sekunder efter lift off
Rumkapslen Orion med astronauterne ombord løsriver sig fra rakettens centertrin.
20 minutter efter lift off
Orions solpaneler folder sig ud.
3 timer efter lift off
Orion går i højt kredsløb om Jorden. Astronauterne tester og flyver kapslen manuelt.
Dag 2
Point of no return: Astronauterne siger endeligt ‘go!’ til kontrolcentret, tænder motorerne og skydes ud af jordkredsløb og ind i en elliptisk bane, der udnytter Månens tyngdekraft til at fragte fartøjet rundt om Månen og tilbage til Jorden.
Dag 6
Orion når frem til Månen og flyver rundt om den i en afstand på mellem 6.500 og 9.500 kilometer. Det bringer kapslen længere ud i rummet end noget andet bemandet fartøj tidligere har været. Astronauterne vil undervejs se dele af Månen, som ingen andre mennesker har set.
Dag 7
Orion-kapslen påbegynder turen tilbage til Jorden. Det sker uden hjælp fra motorkraft. Månen og Jordens tyngdefelt trækker kapslen den rigtige vej.
Dag 10
Orion-kapslen lander i Stillehavet ud for San Diego på den amerikanske vestkyst, og fartøjet og astronauterne bjerges.
\ Overblik: Artemis-programmet
Artemis er NASA’s andet bemandede Måneprogram efter Apollo-programmet i 1960’erne og 1970’erne. Målet er at bringe mennesker tilbage til Månen og siden etablere en månebase.
NASA ændrede for nylig planerne for Artemis-programmet, som nu deles op i følgende trin:
Artemis I (gennemført i 2022)
Den første testflyvning, der afprøvede måneraketten Space Launch System (SLS) og sendte Orion-kapslen i kredsløb om Månen. Orion-fartøjet skal fragte astronauter til og fra Månen og tilbage til Jorden.
Artemis II (forventet april 2026)
Fire astronauter sendes på en 10 dage lang tur rundt om Månen og tilbage til Jorden i Orion-rumskibet. Missionen, der er blevet forsinket flere gange, bliver den første bemandede Artemis-flyvning.
Artemis III (planlagt 2027)
Bliver ikke længere en månelanding. I stedet skal Orion, mens det er i kredsløb om Jorden, mødes og dokke med mindst ét prototype-landingsfartøj fra SpaceX eller Blue Origin for at teste teknologien.
Artemis IV (planlagt 2028)
Den første egentlige bemandede månelanding i Artemis-programmet. Astronauterne skal flyve med Orion og derefter skifte til et separat landingsfartøj.
Artemis V (muligvis slutningen af 2028)
NASA arbejder også med muligheden for en anden bemandet månelanding samme år. Her forventes det, at arbejdet med at bygge en månebase begynder.
Kilder: Space.com, Lex.dk, NASA
