I Atlanterhavet nord for Skotland ligger Færøerne - en øgruppe med en fantastisk historie og en drastisk udvikling.
I 1814 overgik Færøerne fra norsk til dansk. Herefter blev øsamfundet administreret som et dansk amt under den danske stat og senere Danmarks Grundlov og Hjemmestyreloven.
I dag har Færøerne en sund økonomi, og et højt uddannelsesniveau, og det danske bloktilskud udgør kun 2 procent af færingernes BNP (Bruttonationalprodukt). Med andre ord er de ikke længere afhængige af bloktilskuddet.
Blandt færingerne har ambitionen om at blive en selvstændig stat eksisteret længe og været et tilbagevendende emne blandt færøske politikere, hvor både tilhængere og modstandere har været repræsenteret.
Men hvor kommer selvstændighedsønsket fra? Og vil færingerne helt ud af Rigsfællesskabet?
I 12. afsnit af podcasten 'Koldfronten - Kampen om Grønland og Arktis' taler journalist, forfatter og vært Martin Breum med Rógvi Olavson, som har skrevet ph.d. om krisestyring i mindre øsamfund fra Fakultet for Historie og Samfundsvidenskab, Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet).
Sammen tager de pulsen på ambitionerne om færøsk selvstændighed og ser nærmere på Færøernes relation til Danmark og Rigsfællesskabet gennem tiden og frem til i dag.
\ Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis
Konflikterne om Grønland og Arktis ulmer mere end nogensinde. Hele verden følger udviklingen i det høje nord, og magtspillet ændrer sig fra dag til dag.
Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis er en podcast, hvor vi – sammen med nogle af de bedste forskere – prøver at forstå, hvad der sker i Grønland og resten af Arktis, og hvad det betyder for Danmark og verden.
Vært på podcasten er Martin Breum, der er journalist og forfatter. Han har i 15 år arbejdet indgående med Grønland og Arktis og guider os gennem de sprængfarlige og følsomme emner, som du støder på i medierne.
Tilrettelæggelsen sker i tæt samarbejde med dokumentarist Jakob Gottschau, og med deres store viden og forskningens indblik sætter vi nyhederne i perspektiv og klæder dig på til at forstå den nye fremtid, vi står overfor.
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.
Færingerne ønsker mere indflydelse
Rógvi Olavson fortæller, at den generelle stemning blandt færingerne er præget af en frustration over et misforhold mellem deres selvopfattelse som et rigt og selvstændigt land og den internationale opfattelse af Færøerne som et mindre, ikke-suverænt område i den danske stat.
De seneste år har det politiske spektrum i Færøerne således forskudt sig. Sambandsflokkurin (Sambandspartiet), der ellers profilerer sig på bevarelsen af Rigsfællesskabet, har fremsat ambitioner om at forhandle en ny aftale med den danske regering.
Den færøske regering er i dag enige om at ønske sig større indflydelse, når det gælder udenrigs- forsvar-, sikkerheds- og udenrigspolitik, da færingerne føler sig begrænset af den danske regering.
Eksempelvis har beslutningen om at fortsætte samhandlen om fisk med Rusland skabt spændinger i relationen til Danmark, der kritiserer beslutningen, som de ikke har medbestemmelse over, men samtidig repræsenterer i udenrigspolitiske sammenhænge.
Ønsket om selvstændighed startede under 2. Verdenskrig
Rógvi Olavson folder desuden det historiske perspektiv ud og fremhæver at ambitionerne om selvstændighed allerede tog form, da Færøerne under 2. Verdenskrig blev afskåret fra Danmark og selv stod for den civile administration.
Efter krigen stemte færingerne om selvstændighed og fik et mindre flertal. Flertallet blev dog ikke anerkendt af danskerne, der i stedet vedtog hjemmestyreloven, som vi kender i dag.
Lyt med, og bliv klogere på, hvad det har betydet for færingernes selvopfattelse, og hvorfor grundloven og hjemmestyreloven i dag opleves som en spændetrøje for den færøske regering.
