Det kan være svært at skulle tilgive nogen, hvis de har gjort dig ondt. Og det er også nemmere sagt end gjort.
Men det kan måske være det værd - også for dig selv og din trivsel.
Sådan lyder budskabet i et nyt studie baseret på data fra mere end 200.000 deltagere.
I studiet har forskerne undersøgt sammenhængen mellem tilgivelse og mental trivsel over tid.
Hvis man tilgiver nogen i dag, kan det have en positiv effekt på ens mentale helbred året efter, indikerer studiet.
Godt og gedigent
Folk, der i forvejen trives og er glade, har sandsynligvis også både lyst og overskud til at tilgive andre.
Derfor kan studiet ikke med garanti fortælle os, at det er evnen til at tilgive, der alene har løftet trivslen hos de mange deltagere.
Men forskerne gør, hvad de kan, for at sandsynliggøre, at evnen til at tilgive faktisk har en positiv effekt på trivslen.
Og derfor har lektor Hans Henrik Knoop, der selv forsker i trivsel og positiv psykologi, ros til overs for forskningen, som han har læst for Videnskab.dk:
»Det er et godt og gedigent studie,« siger Hans Henrik Knoop, der forsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, på Aarhus Universitet.
\ Sådan har forskerne gjort
Forskningen blev lavet over to omgange.
I første bølge indsamlede forskerne data fra helt præcist 207.919 deltagere fra 23 forskellige lande.
Dataene er indsamlet over to år - og det er sket enten på telefon, online eller gennem fysiske interviews.
Under første bølge blev deltagerne først spurgt, hvor ofte de tilgav andre, som gjorde dem ondt. Det gav forskerne mulighed for at udvikle et rangsystem for tilgivelse.
Derudover blev deltagernes trivsel, deres baggrund og deres socioøkonomiske tilstand målt. Det gælder forhold som alder, køn, civilstand, uddannelse, religion, forholdet til deres forældre og flere andre ting.
I studiets anden bølge tjekkede forskerne cirka et år senere op på deltagernes trivsel.
Studiet viser i store træk, at dem, der var mere tilgivende, også fortalte, at de havde en højere trivsel. Deres mentale helbred, mening med livet og tilfredshed med parforhold var simpelthen bedre.
Studiet bygger dog på data fra 23 meget forskellige lande og kulturer, og der var kulturelle forskelle fra land til land.
For eksempel var folk i Nigeria, Egypten og Indonesien de mest tilgivende, mens folk i Japan og Tyrkiet var mindst tilgivende.
Det var også forskelligt, hvor stor sammenhæng der var mellem tilgivelse og trivsel, fra land til land.
I USA, Japan, Sverige, Brasilien, Tyskland og Storbritannien var der størst effekt mellem tilgivelse og bedre trivsel. I Hong Kong, Indonesien, Nigeria, Tyrkiet og Egypten var sammenhængen svagest.
God og dårlig tilgivelse
Mange andre studier peger da også på, at der er en sammenhæng mellem tilgivelse og bedre trivsel og sundhed.
Hvordan kan det være?
»Hvis man bliver i stand til at tilgive andre, slipper man fri af bitterhed og åbner op for at lære nyt frem for at hænge fast i et traume,« siger Hans Henrik Knoop.
Han skelner dog mellem gode og dårlige former for tilgivelse, hvor den gode er baseret på sandhed og frivillighed.
Tilgivelse, der fungerer helende, er typisk ikke baseret på en fornægtelse af sin egen ubehagelige oplevelse, peger psykologisk forskning på.
Hvis man for eksempel har oplevet et overgreb, skal man altså ikke glemme eller ignorere, at det er sket.
Derudover skal tilgivelse ske frivilligt og ikke under tvang, påpeger han.
Hans Henrik Knoop henviser til forskning fra 2015, som argumenterer for, at tilgivelse i terapi kan være problematisk, hvis den bliver presset frem. Det risikerer at skabe en pseudo-tilgivelse fremfor en egentlig helingsproces.
Universelt fænomen
Én af de ting, der springer i øjnene ved den nye forskning, er, at studiet bygger på over 200.000 mennesker fra 23 vidt forskellige lande - fra USA, Sverige og Japan til Tyrkiet, Indien og Nigeria.
Fællestrækket er, at det er 23 store lande, der tilsammen udgør næsten 60 procent af verdens befolkning.
Det kan gøre resultaterne en anelse grovkornede, når forskerne forsøger at omfavne så mange forskellige lande og kulturer. Alligevel ser Hans Henrik Knoop spændvidden som en styrke:
»Det kan give et langt bedre grundlag for at sige noget om et universelt fænomen som tilgivelse end de klassiske studier, der kun har fokuseret på vestlige lande.«
Mæthedseffekt
Samtidig er der nogle interessante kulturelle forskelle i de forskellige lande.
Forståelsen af tilgivelse er formentlig forskellig på tværs af de 23 lande. Det skyldes blandt andet religion.
Australien og Sverige er for eksempel udpræget sekulære lande, mens Polen og Filippinerne er overvejende katolske lande.
»Hvis du er troende katolik, og du er overbevist om, at du er nødt til at tilgive for at komme i himlen, så er det en anden kontekst, end hvis du har et filosofisk princip om, at du er nødt til at tilgive ham idioten for ikke fortsat at pine dig selv,« siger Hans Henrik Knoop.
I studiet spekulerer forskerne også, om der kan være en mæthedseffekt i nogle lande, hvor tilgivelse føles som en tvungen pligt.
Det kan nemlig forklare, hvorfor den positive effekt af tilgivelse var mindre i mange af de lande, hvor tilgivelsen var mest udbredt - såsom Nigeria, Egypten og Indonesien.
Omvendt var effekten større i de lande, hvor befolkningen ellers var mere nærig med tilgivelsen - eksempelvis Japan og Storbritannien.
Ikke en genvej
I studiet understreges det også, at kriminalitet, fattigdom og politisk ustabilitet kan overskygge den positive effekt af tilgivelse.
Det er altså ikke en genvej til et bedre samfund, hvis alle bare bliver mere tilgivende i morgen.
»Det er vigtigt at tage højde for,« siger Hans Henrik Knoop, der dog mener, at studiet sætter et tiltrængt fokus på, hvordan tilgivelse fungerer i vores liv.
»Vi nyder faktisk alle godt af ikke at være bitre, og af at folk ikke bærer nag og er i konflikt med os.«
