Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter

At overføre lort fra et menneske til et andet lyder måske væmmeligt, men det har vist sig, at den billige metode faktisk kan redde menneskeliv.

Indtil videre bruger man kun metoden på hospitalerne til at bekæmpe livstruende tarminfektioner, men der er stor interesse for at bruge metoden til at afhjælpe andre sygdomme.

Anoreksi er en livstruende spiseforstyrrelse kendetegnet ved et forstyrret kropsbillede, fobi for vægtøgning og restriktiv spisning, hvilket fører til svær undervægt med fysiske og psykiske følgesygdomme.

Vægtøgning ved hjælp af donorafføring

At hjælpe patienterne op i vægt er vigtigt, fordi det forhindrer tilbagefald og forbedrer patienternes samlede prognose. Men der mangler effektive strategier til at hjælpe patienten med at forhindre tilbagefald, selv efter at patienten prøver at vedligeholde en normal kost.

Mange patienter har nemlig svært med både at komme tilbage på en normal vægt og fortsat at spise normal kost.

Nu er der nyt håb på denne front. Svenske og hollandske forskere har nemlig for første gang hjulpet en anoreksi-patient til at tage på i vægt ved hjælp af overførsel af frisk afføring fra en rask donor.

Det er dog værd at understrege, at det kun er et pilotstudie med én patient, hvorfor der er brug for en god del mere forskning, før vi med sikkerhed kan vide, at det virker.

Tarmenes bakterier betyder noget for vægten

De bakterier, vi slæber rundt på i vores tarme – også kaldet tarm-mikrobiomet – bliver i disse år heftigt undersøgt i forbindelse med mange slags sygdomme og er blevet anerkendt som en vigtig regulator af kropsvægt hos mennesker og dyr.

Den forskningsmæssige og medicinske brug af overførsel af frisk lort fra en rask donor til patienter, også kaldet en fecal matter transplantation (FMT), har vist sig at kunne helbrede livstruende infektioner og kan føre muligvis føre til øget vægt både hos mennesker og dyr på trods af uændret kalorieindtag.

I helt ny forskning er denne viden om tarm-mikrobiotaen for første gang blevet brugt til at hjælpe én patient med anoreksi op i vægt.

Sådan lavede forskere lorte-transplantation hos anoreksi-patient:

• Patienten fik to år tidligere konstateret anoreksi, men var nu stabil og tilbage på almindelig kost med højt kalorieindtag per dag (ca 2.500 kalorier). Alligevel havde hun stadigvæk svært ved at tage på i vægt og lå fast på en vægt omkring 45-46 kilo.
• Den 26-årige kvinde med anoreksi meldte sig frivilligt og fik overført lort fra en rask, ikke familierelateret, donor, én gang.
• Rent praktisk foregik det ved, at lorten blev ført ind via munden igennem en slange ned forbi maven i den øverste del af tarmsystemet.

Få bivirkninger og meget høj helbredelsesprocent

Metoden lyder måske ulækker, og det kan være svært at forstå, at nogen overhovedet vil være med til sådan en behandling. Men viden fra den type behandling (FMT) i forbindelse med tarminfektioner viser meget få bivirkninger, meget høj helbredelsesprocent, og at patienterne var meget villige til at prøve.

Andre forsøg har vist, at man i fremtiden kan få behandlingen i pilleform frem for at få afføring indført via en slange ind i den ene eller den anden ende.

Efter hendes FMT-behandling blev patienten fulgt tæt op til 36 uger. Ved 36 ugers-opfølgningen havde hun taget 13,8 procent (6,3 kilo) på i vægt og havde 55 procent mere fedt på kroppen – på trods af en selvrapporteret stabil kost med samme kalorieindtag som før.

Der var ingen sideeffekter rapporteret ved behandlingen.

LÆS OGSÅ: Forskere har transplanteret afføring for at behandle irritabel tarmsyndrom

Bakterier nedbryder andre dele af kosten

Forklaringen på den øgede vægt på samme kost kan være, at nogle bakterier er bedre til at nedbryde dele af kosten, end vi selv er.

Bakterierne kan lave kort-kædede fedtsyrer ud af de dele af kosten, for eksempel kostfibre, som ellers ville komme urørt ud i den anden ende.

Disse fedtsyrer er fyldt med energi, som vores tarm godt kan optage, og dermed kan vi få flere kalorier ud af den samme kost – alt efter hvilke bakterier vi har i vores tarm-mikrobiom.

Slim-elskende bakterier

Selvom patientens tarm-mikrobiom langsomt kom til at ligne det tarm-mikrobiom, hun var startet med før behandlingen, fandt forskerne, at især én bakterie var markant forøget, nemlig en bakterie kaldet Akkermansia (fulde navn: Akkermansia muciniphila).

Denne bakterie er en slim-elskende bakterie, der kan leve af slim i tarmens væg, men også kan producere de kortkædede fedtsyrer. Den nedbryder mucinen i slimen, men signalerer også til personens tarm, så den producerer mere slim.

Dette er til gavn for Akkermansia selv, der så har mere at spise, men måske også til gavn for personen, da slimlaget beskytter tarmen imod betændelsestilstande, som ses ved fedme, type 2-diabetes og irriteret tyktarmsproblemer.

Årsag eller bare sammenhæng?

Det er vigtigt at sige, at denne forskning kun er baseret på én patient, en såkaldt case-story.

Det er muligt, at vægtforøgelsen blot er et tilfælde, og at behandlingen med frisk lort ikke i sig selv har været med til at forbedre tingene.

Derfor understreger forskerne også, at der skal mere forskning og større forsøg med mennesker – både med fæces-transplantation og placebobehandling – for at kunne sige noget om, hvorvidt behandlingen kan bruges i kampen mod anoreksi i fremtiden.

Med andre ord kan vi endnu ikke vide, om dette er vejen frem i forhold til anoreksi-behandlinger. Men det danner grundlag for, at forskningen kan undersøge mulighederne med transplantation af tarmbakterier nærmere.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

LÆS OGSÅ: Fæcestransplantation har kun effekt i få uger