Dyreforsøg er noget, vi alle har hørt om; mus brugt til udvikling af ny medicin, make-up bliver afprøvet på kaniner, og Pavlov brugte hunde.
Senest er Novo Nordisk blevet kritiseret af blandt andet Dyrenes Beskyttelse for at øge antallet af aber i deres forsøg.
Men hvad bruges dyr egentlig til i forskning? Hvilke overvejelser gør man sig i forbindelse med et forsøg på dyr?
Og hvorfor er vi mange, herunder jeg selv og Novo Nordisk, der mener, at vi er nødt til at bruge dyr i vores forsøg, selvom vi også går op i dyreetik?
Jeg forsker i at forbedre stråleterapi som kræftbehandling og bruger selv dyr i mine forsøg, og i det følgende vil jeg forsøge at svare på de spørgsmål.
\ Book et gratis foredrag om dyr i forskning
Denne artikels forfatter, Line Kristensen, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 27. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 21.-28. april.
Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Line Kristensen stiller op med foredraget: ‘Dyr i forskning: Et foredrag om etikken i og historien bag dyreforsøg’ og kan bookes her.
Hvad bruger vi forsøgsdyr til?
Ifølge dyreforsøgstilsynets statistik blev der i 2021 brugt lige over 210.000 dyr til forskning her i Danmark. Hvad man måske ikke er klar over er, at dette ikke kun er til test af medicin.
Faktisk blev cirka 3.900 af disse dyr brugt til forskning i beskyttelse af naturlige miljøer og arter, og cirka 77.000 brugt til grundforskning.
Til sammenligning blev cirka 21.000 dyr brugt til forskning i dyrs sygdom og velfærd, og cirka 93.000 dyr brugt til forskning i menneskesygdomme.
Vi bruger altså dyr til en bred række ting i forskning og ikke kun til vores egen gavn – meget af forskningen udføres af hensyn til hundens, koens eller grisens fremtidige velfærd.
Dykker vi ned i hvilke dyr, som bruges i forsøg, ser vi også en bred vifte af dyregrupper – suverænt flest mus og rotter.
Der bruges dog også mange andre dyr; lige fra bananfluer, fisk og slanger til hunde, aber, grise og køer. Og hvad med make-up tests på kaniner, tænker du måske? Nej, dem er der faktisk ikke nogen danske forsøg af.
Der er specifikt skrevet i vores Dyreforsøgslovgivning, at man ikke kan få tilladelse til at lave dyreforsøg, som tester, om kosmetiske produkter opfylder sikkerhedskrav.
Hvilket leder os videre til lovgivning; der er nemlig stramme regler for, hvad man må, og hvilke krav man skal opfylde, for at få lov at lave dyreforsøg.
Etiske overvejelser ved dyreforsøg
Laver man et videnskabeligt forsøg, hvor et dyr vil opleve en form for lidelse (det såkaldte ’kanylekriterie’), skal man have tilladelse.
Kanylekriteriet betyder helt konkret, at hvis et hvirveldyr – uanset om vi snakker om fisk, krybdyr, fugle eller pattedyr – vil opleve smerte, lidelse eller angst som er svarende til eller værre end at blive stukket med en kanyle, så skal man søge Dyreforsøgstilsynet om tilladelse.
Kanylekriteriet, og den generelle lovgivning om danske dyreforsøg, udspringer fra et ønske om, at etiske aspekter af dyreforsøg overvejes grundigt, inden forsøg startes.
Her fungerer kanylekriteriet som en form for grænse for, hvornår noget falder ind under reglerne for et dyreforsøg.
Et panel af eksperter i Dyreforsøgstilsynet vurderer alle ansøgninger om dyreforsøgstilladelser og sørger samtidig for inspektioner af dyreforsøgsfaciliteter i Danmark.
Det skal sikre, at dyrene har gode omgivelser under forsøgene.
Det gælder eksempelvis i forhold til indretning af lokalerne, burstørrelserne, miljøberigelse, adgang til dyrlæger osv., i henhold til opstaldningsbekendtgørelsen.
Sådan sikrer vi, at dyrene ikke lider unødigt
Den måske vigtigste del af lovgivningen om dyreforsøg er vurderingen af, hvorvidt det er strengt nødvendigt at bruge dyr. Så vidt muligt skal dyrs lidelse begrænses.
Derfor beskriver forskere i deres ansøgninger hvorfor dyr er nødvendige for forsøgene. Kan man få tæt på den samme viden ud af et forsøg med celler, må man ikke bruge dyr.
I nogle tilfælde kan man endda lave matematiske modeller, som kan besvare spørgsmål næsten lige så godt som dyreforsøg kunne, og i disse tilfælde tillader vi ikke dyrs lidelse i forsøgene.
Kan dyrene ikke erstattes af andre metoder, begrænser man antallet af dyr i forsøget, så der kun bruges det antal, som er strengt nødvendigt for at få holdbare resultater.
Samme lovgivning kræver, at dyr, som lider under forsøget, så vidt muligt skal hjælpes med smertestillende medicin.
De etiske overvejelser i dyreforsøgslovgivningen kan samles under konceptet om de 3 R’er i dyreforsøg, som blev beskrevet af William Russel og Rex Burch i 1959; ’Replace, Reduce, Refine’, eller på dansk erstat, reducer, forfin.
Helt kort omfatter disse; 1) Hvis muligt, så erstat dyret i forsøget (med celler eller lignende), 2) Brug færrest muligt dyr, 3) Sørg for, at dyrene har det bedst muligt under hele forsøget.
\ Læs mere
Uden dyr får vi færre medicinske gennembrud
Men ville det ikke være nemmere bare helt at stoppe med forsøgsdyr? Frem for en masse regler, der skal sikre, at dyrene ikke lider unødigt. Så enkelt er det desværre ikke.
Vi bruger dyr til forsøg, fordi vi gerne vil forbedre vores og dyrs velfærd.
Eksempelvis vil vi gerne blive bedre til at forstå, behandle og måske endda kurere diabetes, kræft, depression, Parkinsons, fedme osv.
En stor del af sundhedsforskning er præklinisk forskning, hvor vi tester lægemidlers sikkerhed og mulige behandlinger i laboratoriet og på dyr, før behandlingen bliver godkendt til brug i mennesker (læs mere om processen her).
Som man nok kan forestille sig, er der ret stor forskel på en teoretisk model, en celle i en petriskål og det komplekse system, som vores krop er.
Hertil fungerer dyreforsøg som et skridt på vejen fra teori eller celle til mennesker.
Man kan selvfølgelig mene, at intet dyr må lide nogen form for overlast, selvom det gavner mennesker. Men det er ikke det, de fleste af os mener.
Selv Danmarks 3R center – oprettet i samarbejde mellem flere medicinalvirksomheder (heriblandt Novo) og forskellige dyreværnsorganisationer for netop at sætte fokus på alternativer til dyreforsøg og skabe bedre forhold for forsøgsdyr – udtalte i 2022, at det ikke er forventeligt, at der kommer en nedgang i brugen af forsøgsdyr i Danmark indenfor en kort årrække.
Dyreforsøg redder menneskeliv
Hvis ikke dyrene måtte bruges til forsøg, skulle vi gå direkte fra test på celler til test på mennesker i stedet.
Hvis du selv var syg, og kunne vælge mellem en normal behandling og en forsøgsbehandling, som lovede færre bivirkninger, men som kun var afprøvet som en matematisk model – ville du så sige ja til at prøve forsøgsmetoden?
Hvis vi aldrig afprøver nye metoder, forbedrer vi ikke vores behandlinger. Hvis vi ikke forbedrer vores behandlinger, misser vi chancen for at redde menneskeliv.
Dyr bliver brugt vidt og bredt i forskning.
Dyreforsøg har skarpe regler, for at sikre, at forsøgene skaber mindst muligt lidelse, og at forsøgenes nytte tilnærmelsesvist kan godtgøre den lidelse, dyrene måtte påføres.
Men trods vores udvikling inden for reduktion af dyrs lidelse i forbindelse med forsøg, er vi endnu ikke nået et punkt, hvor dyrene helt kan udelades.
Vi gør dog alt, hvad vi kan, men indtil da må vi bruge dyr til forskning.
\ Læs mere
\ Bestil et gratis forskerfordrag (2023)
Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 27. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 21.-28. april.
Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.
Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes, samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.
Husk: Alle kan bestille en forsker.
Naturvidenskab
Julia Kirch Kierkegaard med foredraget ‘Kontroversernes natur i energitransitionen: Hvem skal eje vinden?’ – læs artiklen ’Jordejere og projektudviklere laver hemmelige kontrakter om, hvor vindmøller skal stå’
Mikkel Meyer Andersen med foredraget ‘Mordsager og seksualforbrydelser opklares med statistik’ – læs artiklerne ’Mordsager kan opklares gennem genetisk slægtsforskning’ og ’Dansk DNA-database giver muligheder for genetisk slægtsforskning i nær familie’
Robin Bonné med foredraget ‘Clean up your electronics with … mud’ – læs artiklen ‘Hvad kan kabelbakterier lære os om bæredygtig elektronik?’
Anders Hedegaard Hansen med foredraget ‘Fremtidens energi-effektive hydrauliksystemer’ og kan bookes her’ – læs artiklen ’Spar på strømmen – energieffektive teknologier kan løfte den grønne omstilling’.
Kristian Scennevig med foredraget ‘Når frosne fjeldsider får hedeture – kæmpefjeldskred i Grønland og klimaforandringer’ – læs artiklen ‘Klimaforandringerne skaber kæmpefjeldskred og tsunamier i Grønland’
Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.
Kasper M. Paasch med foredraget ‘Solcellesystemer og teknologi‘ – læs artiklen ‘Derfor skal solceller ud af skyggen‘
Tue Hassenkam ’Livets oprindelse – fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv’
Erik Skovbjerg Rasmussen med foredraget ‘Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen‘ – læs artiklen ‘Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark‘
Jes Henningsen med foredraget ‘Hvor lang tid varer et sekund?‘ – læs artiklen ‘Tiden går – eller gør den?‘
Laura Stidsholt med foredraget ‘Ny teknologi afslører flagermusens dødbringende jagt i mørket‘ – læs artiklen ‘Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn‘
Krop og Sundhed
Macarena Gomez de Salazar med foredraget ‘Sweet dreams are… memories’ – læs artiklen ‘Hvordan gemmer vi minder, når vi sover?
Helle Gerbild med foredraget ‘Fysisk aktivitet kan forebygge og afhjælpe rejsningsproblemer‘ – læs artiklen ‘Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen‘
Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget ‘Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine‘ – læs artiklen ‘Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?‘
Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år’
Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at man skal sige stop? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?’
Thorkild I.A. Sørensen med foredraget ‘Myter på afveje om fedme‘ – læs artiklen ‘Myte på afveje: Hvad kommer fedme af?‘
Jens Høiriis Nielsen med foredraget ‘Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?‘ – læs artiklerne ‘Du bliver, hvad din mor og far har spist‘ og ‘Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?‘
Jens Lykkesfeldt med foredraget ‘C-vitamins betydning for sundhed og sygdom‘ – læs artiklen ‘Holder C-vitamin dine blodkar sunde?‘
Kenneth Klingenberg Barfod med foredraget ‘Kan Fækal MIkrobiota Transplantation behandler tarmsygdomme og spiseforstyrrelser?‘ – læs artiklen ‘Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter‘
Hanne Tange med foredraget ‘Interkulturelle kompetencer: Hvorfor, hvad og hvordan?‘ – læs artiklerne ‘Hvor vigtige er internationale studerende for dansk forskning?‘ og ‘Betyder mere engelsk på universiteterne en favorisering af amerikansk forskning?‘
Kultur & Samfund
Sabina Pulz med foredraget ‘Skam dig! Om arbejdsløse og skam’ – læs artiklen ’Jobcentrene lukker, men hvad skal vi sætte i stedet?’
Line Kristensen med foredraget ‘Dyr i forskning: Et foredrag om etikken i og historien bag dyreforsøg’ – læs artiklen ’Forsker: Derfor kan vi ikke undvære forsøgsdyr’
Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø – et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og ‘Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane‘
Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?’
Peter G. Harboe med foredraget ’Starten af et nyt projekt? 15 fælder og 15 gode råd.’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt’
Martin Klatt med foredraget ‘Grænser under pres. Hvad sker der med det grænseløse Europa?‘ – Læs artiklen ‘Grænser er kommet på mode igen‘
Karl Christian Lammers med foredraget ‘Tyskland efter murens fald’ – læs artiklen ‘5 ting, du skal vide om murens fald‘
Jørgen Mikkelsen med foredraget ‘Rejsen til Tranquebar: Danmarks handel med Kina og Indien i 1700-tallet‘ – læs artiklen ‘Selvmord og skibskapring: Tag med Asiatisk Kompagni på en dramatisk rejse til Indien i 1700-tallet‘
Henriette Lyngstrøm med foredraget ‘Eksperimentel-arkæologi – for sjov eller alvor?‘ – læs artiklerne ‘Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg‘ og ‘Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen‘
Ole B. Jensen med foredraget ‘Dark Design – når byen afviser mennesker gennem design‘ – læs artiklen ‘Dark design’ – når byen indrettes til at afvise mennesker‘.
