Hvem nedstammer aberne fra?

Tommy Gade fra Aalborg er formentlig en af dem, der altid bruger svaret på et spørgsmål til at stille et nyt.

Tommy har fået svaret på, hvor vi stammer fra, nemlig aberne, og kan så ikke dy sig for at stille det uddybende spørgsmål: Men hvor stammer aberne så fra? Hvilket pattedyr var aberne og i sidste ende menneskets fælles forfader?

For at tilfredsstille en moderne spørgejørgen sender vi spørgsmålet videre til lektor Thomas Mailund fra Aarhus Universitets Center for Bioinformatik.

Mennesker stammer ikke fra aberne

Ifølge Thomas Mailund er det faktisk forkert at sige, at vi stammer fra aberne. For vi stammer ikke fra hverken orangutanger, chimpanser, gorillaer eller nogen anden nulevende abe (med mindre vi betragter mennesker som aber, hvilket vi biologisk set nok er.)

Undervejs har evolutionen forsøgt sig med mange forskellige menneskeabearter, der så har haft succes eller er uddøde, og dem, der så overlevede, udviklede sig videre til den gruppe af beslægtede menneskeaber, vi ser i dag.

Vi nedstammer altså ikke fra nogen nulevende abe, men vi har en fælles stamfader med de andre aber.

Afhængigt af, hvilken abe vi kigger på, skal vi kortere eller længere tid tilbage for at finde vores fælles forfader. Vi er nemlig tættere beslægtet med nogle aber, som chimpanser, end med andre, som orangutangen.

Evolution skal forstås bagfra

Når man taler om evolution, så giver det rent faktisk bedre mening at snakke om, hvordan livet opstod og blev til alt det, vi ser på Jorden i dag.

Så i stedet for at kigge på hvem der var menneskets forfader, og hvem der så var abernes forfader, er det nok bedre, at vi kaster blikket lidt tilbage i tiden. Nærmere bestemt mellem tre og fire milliarder år.

På den måde kan vi se fremad og se, hvem der er blevet til hvad, indtil vi til sidst kan se, hvem der blev til du og jeg.

Jorden for tre-fire milliarder år siden

Alt liv på Jorden har en fælles forfader, der levede for omkring 3,5 milliarder år siden.

Det er heromkring, vi ser den første forgrening mellem organismer, vi kender til i dag: Forgreningen mellem eubakterier, der kan betegnes som de rigtige bakterier, og en anden gruppe encellede organismer, der er sat anderledes sammen, og som kaldes archeabakterier.

Der har formentlig været mange forgreninger af liv før dette, men de andre grene er uddøde.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

De næste 1,5 milliarder år sker der ikke meget seværdigt i evolutionen. Vi skal frem til for én milliard år siden for at finde den næste nævneværdige forgrening på livets træ – opståen af de første eukaryoter; en ny celletype, som senere bliver til alle komplekse organismer såsom dyr, planter og svampe.

Det var formentlig igennem en symbiose mellem de to bakterier, hvor den ene åd den anden for omkring to milliarder år siden, at den første eukaryot opstod, som en masse generationer senere bliver til vores læser Tommy Gade.

Nu sker der noget

Vi hopper én milliard år tilbage, hvor det begynder at gå stærkt.

Eukaryoterne begynder at blive til de første flercellede organismer, og for omkring 500-600 millioner år siden, i hvad vi kalder den Kambriske Eksplosion, opstår mere komplekse dyr.

Det er her, vi ser de første former for liv, vi umiddelbart ville genkende som dyr i dag. Dyrene i den Kambriske Eksplosion lignede dolkhalen, som man kan betegne som et levende fossil.

Dog var de stadig meget primitive dyr. Der er stadig lang vej til giraffer, løver, hvaler og Tommy.

Hold ud Tommy, vi nærmer os!

Slægtskabet fastslås af et molekylært ur

Vi efterlader lige Tommys forfædre i deres primitive livsform. Det gør vi for at forklare, hvordan det så egentlig er, man kan finde ud af, hvordan vi er beslægtet, og hvor lang tid siden det er, at vi valgte at tage en anderledes form.

Se, det er her, evolutionsbiologerne tager det molekylære ur i brug. Det molekylære ur er en viden om, hvor ofte gener oplever mutationer i DNA-koden. Over tid ved man, at der opstår mutationer i regulære intervaller, altså mutationer per tid.

Hvis man så sammenligner Tommy-DNA med vandmandens DNA, kan man se, hvor forskellige de er. Og ved at vide, hvor mange mutationer der skal til for at gøre dem så forskellige, kan man regne ud, at Tommy og en vandmand har delt en forfader for 600-700 millioner år siden, og at fluer er en nærmere slægtning med en fælles forfader for blot 500-600 millioner år siden.

Dyrene går på land

Tilbage til vores tidsrejse:

For cirka 350 millioner år siden er nogle af fiskene i havet blevet trætte af vand.

De beslutter sig for at se, hvad der sker oppe på landjorden. Det tager dem omkring 100 millioner år at blive til amfibier, der senere bliver til fugle, krybdyr, pattedyr og så selvfølgelig Tommy. Fra amfibierne udvikles også dinosauren for 230 millioner år siden. Den vender vi tilbage til senere.

For godt 200 millioner år siden finder vi den fælles forfader for alle pattedyr. Altså ikke blot løver og elefanter og mennesker, men også kloakdyr, som lektor Thomas Mailund kalder »de gakkede pattedyr«. Det er blandt andet næbdyret, der har næb, lægger æg og ikke har nogen patter, men ikke desto mindre kan klassificeres som et pattedyr.

50 millioner år senere forgrener pungdyrene sig fra de andre pattedyr, og efter yderligere 50 millioner år har vi den sidste forfader for alle 'rigtige' pattedyr.

Små mus og atter små mus

Se, nu er det således, at pattedyrene for 100 millioner år siden var begrænset i deres mulighed for at udvikle sig til store dyr. Den niche var allerede optaget af dinosaurerne, der bestemt ikke havde tænkt sig at give plads til vores forfædre.

Derfor var pattedyr en lang række små muselignende dyr, der bare ventede på en altødelæggende begivenhed, så de kunne vokse sig større.

De muselignende dyr skulle ikke vente mere end 35 millioner år, før netop det skete. For 65 millioner år siden ramte en meteor Jorden og banede vejen for pattedyrene ved at udrydde dinosaurerne.

På dette tidspunkt lever der et dyr, som 65 millioner år senere bliver både til Tommy og til lemurer.

Fra aber til menneskeaber

Så er vi ved at være ved vejs ende.

For 25-30 millioner år siden finder vi stamfaderen til alle aber i Afrika, Asien og Europa. Og selvom Tommy måske er en bleg skandinav, så er det blandt Afrikas aber, at han skal finde sine aner.

For 15 millioner år siden finder vi stamfaderen til alle menneskeaberne, herunder chimpanser, gorillaer, orangutanger og mennesker.

Og først for cirka 100.000 år siden ser Homo sapiens dagens lys.

En udvandring fra Afrika og et møde med neandertalerne senere bliver Tommy bragt til verden.

Vi håber, at Tommy Gade har svar på sit spørgsmål, om ikke andet kan han prøve at læse artiklen bagfra. Vi kvitterer for det fine spørgsmål med en T-shirt, rød som en abenumse, og takker Thomas Mailund for sin ekspertviden.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.