Kan man bevidst indlære frygt hos et lille spædbarn? Svaret er ja, og historien om 'Lille Albert' giver et indblik i psykologiens kontroversielle historie.
I 1920 satte den amerikanske forsker John B. Watson sig nemlig for at bevise, at vores adfærd og frygt ikke er noget mystisk eller uforklarligt, men derimod noget, der kan formes af vores miljø.
Selvom forsøget, som Watson designede, ikke ville blive tilladt i dag, har det alligevel formet vores nutidige forståelse af psyken.
Forsøget, 'Lille Albert', fik sit navn fra testpersonen, der blot var en ni måneder gammel baby, da forsøget startede.
\ Følg Videnskab.dk på YouTube
Foretrækker du at se historierne udfolde sig med levende billeder og flotte animationer?
Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi bringer videoer om videnskaben i din verden.
Du kan også se videoerne her på Videnskab.dk's hjemmeside.
Ville modbevise Freud
På daværende tidspunkt var Sigmund Freud og hans teorier om ubevidste drifter og barndomstraumer den dominerende retning indenfor psykologien.
Det ønskede Watson et opgør med. Han insisterede på, at psykologi i stedet burde fokusere mere på objektive og observerbare forhold fremfor metafysiske fænomener.
Her var Watson inspireret af den russiske forsker Ivan Pavlovs berømte forsøg, hvor hunde lærte at forbinde lyden af en metronom med mad, hvilket fik dem til at savle, blot de hørte lyden. Dette fænomen kaldes i psykologien for 'klassisk betingning'.
Og Watson ville altså bevise, at klassisk betingning også gjaldt for menneskelige følelser. Navnlig frygt.
Udsatte lille Albert for uetisk forsøg
Først testede han og hans forskerhold lille Alberts umiddelbare reaktioner på en række objekter: en hvid rotte, en kanin, en hund og endda brændende aviser.
Albert tog det hele roligt og viste ingen tegn på frygt.
Men herfra ændrede forsøget karakter. Da de nu havde konstateret, at Albert i udgangspunktet forholdt sig roligt, begyndte forskerne at tilføje et element til forsøget: høje lyde.
Da denne del af forsøget var ovre, udviste Albert nu ubehag ved synet af den hvide rotte, og Watson mente, at han dermed kunne bevise, at han havde ret i sin påstand.
Efter forsøget gjorde forskerne i øvrigt intet for at hjælpe Albert af med sin nye, påtvungne 'fobi'. Derfor er det også ironisk, at dette forsøg har været med til at give os både viden og forståelse for fobier, og hvordan man behandler dem i dag.
Hvis du er interesseret i at høre mere om de etiske problemer forbundet med forsøget og om behandling af fobier, så se videoen i toppen af denne artikel.
Den viden, vi har brugt i videoen, stammer fra disse artikler fra Videnskab.dk:
Hvis du vil se flere videoer som denne, kan du følge Videnskab.dk på YouTube. Her dykker vi ned i historierne, metoderne og opdagelserne, der former vores forståelse af verden.
