Regeringen vil ’lukke jobcentrene’, ’sætte kommunerne fri’, sætte ’den ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv’.
Målet er en reform af hele beskæftigelsessystemet, som skal spare tre milliarder kroner. Det fremgår af regeringsgrundlaget.
Hvornår det skal ske, står stadig hen i det uvisse, men de første spæde skridt er netop taget med en lov, der skal skabe mere målrettede tilbud til de ledige og mulighed for digitale samtaler.
\ Book et gratis foredrag om jobcentrene
Den ene af denne artikels forfattere, Sabina Pultz, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 27. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 21.-28. april.
Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Sabina Pultz stiller op med foredraget: ‘Skam dig! Om arbejdsløse og skam’ og kan bookes her.
At der er store problemer i det nuværende system, kan de fleste blive enige om.
Det er for dyrt, for bureaukratisk tungt, der er for mange eksempler på uværdig behandling, og hverken brugere eller sagsbehandlere kan lide det.
Men hvad guider egentlig vores viden om og forståelse af, hvad vi gerne vil have?
Fremfor at gribe det ideologisk an, er der nu en oplagt mulighed for at kvalificere beskæftigelsesindsatsen på baggrund af både national og international forskning.
Hvad kan vi lære af Slovenien?
Vi har i de seneste tre år været en del af et større europæisk Horizon2020 forskningsprojekt, Hecat, som leverer overraskende inspiration til at forny beskæftigelsesindsatsen.
I tråd med det nyligt fremlagte regeringsgrundlag, er der i Slovenien færre, stramme procesregler, der skal følges:
Medarbejdere er mere fri, der spares på ressourcerne, medarbejdertilfredsheden højnes, og relationen mellem sagsbehandler og borger styrkes. What’s not to like?
I det følgende dykker vi dybere ned i de slovenske erfaringer for at se på, hvad vi kan og ikke kan bruge i dansk sammenhæng.
\ Mere om Hecat-projektet
Hecat er et tværdisciplinært projekt, der ser på, hvordan statistisk data og kunstig intelligens kan bruges til at vejlede arbejdsløse i deres jobsøgning.
Sammen med partnere fra Frankrig, Irland, Slovenien, Spanien og Schweiz udvikler vi et digitalt værktøj, der afprøves i Slovenien i samarbejde med deres beskæftigelsesmyndigheder.
I den forbindelse har vi interviewet både arbejdsløse og sagsbehandlere i Slovenien over en periode på to år.
Færre regler, flere selvstændige skøn
I de danske jobcentre er man underlagt standardiserede krav til for eksempel antallet af samtaler, hvornår aktivering skal finde sted, og hvornår en borger skal sanktioneres.
I Slovenien er det i højere grad op til den enkelte sagsbehandler at vurdere, hvad den arbejdsløse borger har brug for.
En slovensk sagsbehandler fortalte os, at hun ikke brugte sit krudt på at ’motivere’ en nybagt mor til at tage et minimumslønnet job.
Kvinden havde ikke nogen uddannelse eller arbejdsmarkedserfaring, så mulighederne var ikke mange.
Udgifterne til en vuggestueplads overstiger langt, hvad kvinden ville kunne tjene som for eksempel rengøringsmedarbejder. Sagsbehandleren kunne godt forstå borgeren. Og lod hende være, mens hun havde et lille barn.
Den fleksibilitet i arbejdet muliggør, at sagsbehandleren træffer selvstændige faglige skøn på baggrund af erfaring samt kendskab til det slovenske arbejdsmarked.
I interviews fortæller sagsbehandlerne, at den selvstændighed i arbejdet muliggør, at de bevarer deres faglige integritet.
Der var jo typisk en grund til, at de valgte at arbejde med mennesker, der har brug for hjælp i første omgang. Fleksibiliteten og de faglige skøn gør det muligt for dem at være mere på borgerens end bureaukratiets side.
Sagsbehandleren er gladere, den arbejdsløse er gladere.
Fra Danmark ved vi også, at det ikke kun er borgerne, der lider under den regeltunge verden. Socialrådgivere er i risikogruppen for at opleve moralsk stress og forråelse – altså lide psykisk under at presse borgere unødvendigt.
Det gør med andre ord ondt på begge sider af bordet, når der fokuseres mere på at leve op til proceskrav end indhold i jobsøgning.
Forskelle mellem danske og slovenske arbejdsløse
Men kan vi uden videre overføre resultaterne fra den slovenske model til en dansk kontekst?
Gennem samtaler med slovenske arbejdsløse bemærkede vi, at de ikke i samme omfang vender problemet indad, når de mister deres arbejde, som det er tilfældet med danske arbejdsløse (Pultz, Teasdale & Bang, 2020).
At være arbejdsløs er altså ikke i samme omfang ’individualiseret’.
Arbejdsløshed forstås ikke i samme omfang som et psykologiseret problem i den slovenske kontekst; færre slovenske arbejdsløse begynder at tvivle på, at der er noget fundamentalt i vejen med dem som personer, nu da de ikke har et arbejde og har svært ved at finde et.
En af forklaringerne på, at det at være arbejdsløs opleves så forskelligt, skal spores i de historiske rødder.
Slovenien har haft en socialistisk fortid, hvor det at have et arbejde skulle sikres af staten snarere end af individet selv.
Værdighed og status er derfor ikke i lige så høj grad koblet op til at have et lønarbejde sammenlignet med Danmark.
Selvom vi altså kan observere interessante resultater, når vi skal nytænke den danske beskæftigelsesindsats, så skal vi tage højde for både kulturelle forskelle, samt forskelle hvad angår arbejdsmarkedet, fordi de er med til at forme oplevelsen af at være arbejdsløs.
Hvad kan vi så bruge?
Et mere fleksibelt beskæftigelsessystem med større plads til både den ledige og sagsbehandlerens skøn er et oplagt sted at begynde.
Fra den slovenske kontekst er der imidlertid også nogle problemer, som vi skal være opmærksomme på, eksempelvis:
Hvad sker der med den lediges stemme og retssikkerhed, når man overlader ’alt’ til sagsbehandlerens dømmekraft?
Det går ofte igen blandt de arbejdsløses beretninger i Slovenien, at de har meget begrænset indsigt i deres egne rettigheder og i de beslutninger, sagsbehandleren tager – eksempelvis hvordan den arbejdsløse kategoriseres som værende i større eller mindre risiko for langtidsledighed.
Samtidig er der i Slovenien en meget høj sagspukkel per sagsbehandler, og i den optik kan vi genbesøge eksemplet med den unge mor.
Er det virkeligheden også et eksempel på, at systemet giver op på en borger, der ikke får den hjælp, hun ønsker, på grund af begrænsede administrative ressourcer?
Der er således en række dilemmaer, som vi skal forholde os åbent og kritisk til, når besparelsen på de tre milliarder lander.
Vi har mødt en ekstremt dedikeret og fagligt kompetent skare af sagsbehandlere, som virkelig ønsker at gøre en forskel. De er ikke blevet dovne af at have færre regler omkring sig.
De er til gengæld presset af mangel på ressourcer, hvilket vi i den grad også kan forvente her i landet, når reformen implementeres.
Mere frihed = mindre stress og bedre jobsøgning
Vi har også lavet forskning i Danmark, som kan inspirere det kommende arbejde, der skal konkretisere, hvad det egentligt vil sige at lukke jobcentrene og frisætte beskæftigelsesindsatsen (Pultz et al., 2021).
Vores fund herfra peger i samme retning som resultaterne fra Slovenien.
Beskæftigelsesindsatsen og de mange krav blev midlertidigt suspenderet under corona-pandemien. Dét satte gang i et naturligt eksperiment, hvor både arbejdsløse og sagsbehandlere blev sluppet fri.
Med støtte fra Veluxfonden gav vi os straks i kast med at undersøge sagen nærmere i forskningsprojektet ’Arbejdsløs i krisetid’.
Arbejdsløse fortalte os, at de følte sig mindre stressede, fordi de ikke skulle leve op til rådighedskravene. Flere berettede, at de lavede en mere kvalificeret jobsøgning.
De søgte ikke længere job for at leve op til et krav om aktiv jobsøgning, men fordi de selv ville. Og nej, de dovnede ikke tiden væk.
Faktisk brugte de flere ressourcer og mere tid på det. Flere beskrev, at de på forskellig vis kom tilbage i førersædet.
Lytter vi til sagsbehandlerne, de arbejdsløse og de slovenske erfaringer er konklusionen klar: Det vil gavne at skrue ned for bureaukratiet og op for borgerens og sagsbehandlerens skøn.
Men det kræver, at den enkelte sagsbehandler har tid til borgerne.
\ Læs mere
Lad reformen blive båret af reel viden
Vinduet står åbent lige nu. Det er nu, vi har chancen for at skabe en kvalificeret forandring.
Jobcenterchefer forsøger at få politikerne til at interessere sig for, hvad vi ved, så fornyelsen af beskæftigelsessystemet baserer sig på fakta.
Det er centralt både nu og her og i et længere perspektiv.
For hvad skal der helt konkret ske med de mennesker, som mister deres arbejde og har brug for økonomisk støtte, indtil de finder et nyt job, når jobcentrene, ifølge regeringen, lukker?
På længere sigt er dét, vi beslutter nu, muligvis endnu mere vigtigt, fordi vi i højere og højere grad kommer til at mangle arbejdskraft.
Vi har brug for at forbedre beskæftigelsesindsatsen og bruge midlerne på området bedre, for at Danmark kan gå foran i forhold til at skabe så inklusivt og diverst et arbejdsmarked som muligt.
Danske arbejdsløses lykke er muligvis ikke gjort med at gøre beskæftigelsesindsatsen mere fleksibel, men mon ikke det nok skal gavne?
\ Kilder
- Sabina Pultzs profil (RUC)
- Magnus Paulsen Hansens profil (RUC)
- ‘Planning for a Job: The Trying Experience of Unemployment during the COVID-19 Crisis in Denmark.’ (2021) International Perspectives in Psychology: Research, Practice, Consultation, DOI: 10.1027/2157-3891/a000028
- ‘Contextualized attribution: How young unemployed people blame themselves and the system and the relationship between blame and subjective well-being.’ (2020) Nordic Psychology, DOI: 10.1080/19012276.2019.1667857
\ Bestil et gratis forskerfordrag (2023)
Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 27. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 21.-28. april.
Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.
Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes, samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.
Husk: Alle kan bestille en forsker.
Naturvidenskab
Julia Kirch Kierkegaard med foredraget ‘Kontroversernes natur i energitransitionen: Hvem skal eje vinden?’ – læs artiklen ’Jordejere og projektudviklere laver hemmelige kontrakter om, hvor vindmøller skal stå’
Mikkel Meyer Andersen med foredraget ‘Mordsager og seksualforbrydelser opklares med statistik’ – læs artiklerne ’Mordsager kan opklares gennem genetisk slægtsforskning’ og ’Dansk DNA-database giver muligheder for genetisk slægtsforskning i nær familie’
Robin Bonné med foredraget ‘Clean up your electronics with … mud’ – læs artiklen ‘Hvad kan kabelbakterier lære os om bæredygtig elektronik?’
Anders Hedegaard Hansen med foredraget ‘Fremtidens energi-effektive hydrauliksystemer’ og kan bookes her’ – læs artiklen ’Spar på strømmen – energieffektive teknologier kan løfte den grønne omstilling’.
Kristian Scennevig med foredraget ‘Når frosne fjeldsider får hedeture – kæmpefjeldskred i Grønland og klimaforandringer’ – læs artiklen ‘Klimaforandringerne skaber kæmpefjeldskred og tsunamier i Grønland’
Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.
Kasper M. Paasch med foredraget ‘Solcellesystemer og teknologi‘ – læs artiklen ‘Derfor skal solceller ud af skyggen‘
Tue Hassenkam ’Livets oprindelse – fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv’
Erik Skovbjerg Rasmussen med foredraget ‘Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen‘ – læs artiklen ‘Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark‘
Jes Henningsen med foredraget ‘Hvor lang tid varer et sekund?‘ – læs artiklen ‘Tiden går – eller gør den?‘
Laura Stidsholt med foredraget ‘Ny teknologi afslører flagermusens dødbringende jagt i mørket‘ – læs artiklen ‘Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn‘
Krop og Sundhed
Macarena Gomez de Salazar med foredraget ‘Sweet dreams are… memories’ – læs artiklen ‘Hvordan gemmer vi minder, når vi sover?
Helle Gerbild med foredraget ‘Fysisk aktivitet kan forebygge og afhjælpe rejsningsproblemer‘ – læs artiklen ‘Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen‘
Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget ‘Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine‘ – læs artiklen ‘Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?‘
Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år’
Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at man skal sige stop? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?’
Thorkild I.A. Sørensen med foredraget ‘Myter på afveje om fedme‘ – læs artiklen ‘Myte på afveje: Hvad kommer fedme af?‘
Jens Høiriis Nielsen med foredraget ‘Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?‘ – læs artiklerne ‘Du bliver, hvad din mor og far har spist‘ og ‘Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?‘
Jens Lykkesfeldt med foredraget ‘C-vitamins betydning for sundhed og sygdom‘ – læs artiklen ‘Holder C-vitamin dine blodkar sunde?‘
Kenneth Klingenberg Barfod med foredraget ‘Kan Fækal MIkrobiota Transplantation behandler tarmsygdomme og spiseforstyrrelser?‘ – læs artiklen ‘Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter‘
Hanne Tange med foredraget ‘Interkulturelle kompetencer: Hvorfor, hvad og hvordan?‘ – læs artiklerne ‘Hvor vigtige er internationale studerende for dansk forskning?‘ og ‘Betyder mere engelsk på universiteterne en favorisering af amerikansk forskning?‘
Kultur & Samfund
Sabina Pulz med foredraget ‘Skam dig! Om arbejdsløse og skam’ – læs artiklen ’Jobcentrene lukker, men hvad skal vi sætte i stedet?’
Line Kristensen med foredraget ‘Dyr i forskning: Et foredrag om etikken i og historien bag dyreforsøg’ – læs artiklen ’Forsker: Derfor kan vi ikke undvære forsøgsdyr’
Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø – et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og ‘Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane‘
Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?’
Peter G. Harboe med foredraget ’Starten af et nyt projekt? 15 fælder og 15 gode råd.’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt’
Martin Klatt med foredraget ‘Grænser under pres. Hvad sker der med det grænseløse Europa?‘ – Læs artiklen ‘Grænser er kommet på mode igen‘
Karl Christian Lammers med foredraget ‘Tyskland efter murens fald’ – læs artiklen ‘5 ting, du skal vide om murens fald‘
Jørgen Mikkelsen med foredraget ‘Rejsen til Tranquebar: Danmarks handel med Kina og Indien i 1700-tallet‘ – læs artiklen ‘Selvmord og skibskapring: Tag med Asiatisk Kompagni på en dramatisk rejse til Indien i 1700-tallet‘
Henriette Lyngstrøm med foredraget ‘Eksperimentel-arkæologi – for sjov eller alvor?‘ – læs artiklerne ‘Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg‘ og ‘Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen‘
Ole B. Jensen med foredraget ‘Dark Design – når byen afviser mennesker gennem design‘ – læs artiklen ‘Dark design’ – når byen indrettes til at afvise mennesker‘.