Medicinsk står vi overfor en alvorlig udfordring, hvis flere og atter flere bakterier bliver resistente overfor antibiotika.
For vores måske vigtigste værn, der har reddet utallige menneskeliv, er gradvist ved at miste sin effekt.
Dog vrimler en del af svaret måske allerede omkring os i form af bakteriofager. En form for virus.
Du har sikkert hørt, at der er bakterier nærmest overalt, men faktisk er bakteriofagerne lige så udbredt.
Ja, de er endda i overtal.
For hver eneste bakterie findes der omkring 10 af de såkaldte bakteriofager, bakteriernes naturlige massemorder, der hver dag slår 40 procent af verdens bakterier ihjel. For at sætte det i perspektiv betyder det, at der findes tusind bakteriofager for hvert sandkorn på jorden.
På trods af deres enorme antal udrydder bakteriofager ikke alle bakterier.
De er nemlig højt specialiserede og angriber kun bestemte bakterietyper, men dem er de til gengæld ekstremt effektive til at dræbe.
Netop deres selektivitet gør dem særligt interessante. De gemmer på et enormt potentiale, der være en kæmpe hjælp i en tid, hvor flere og flere livstruende bakterier bliver resistente overfor antibiotika.
\ Antibiotikaresistens - når vores vigtigste våben svigter
Flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det betyder, at almindelige infektioner igen kan blive livsfarlige.
Gennem artikler, videoer og podcasts stiller Videnskab.dk i serien 'Antibiotikaresistens' skarpt på, hvordan krisen udvikler sig, og hvad vi kan gøre for at begrænse den.
Serien er en del af den nationale oplysningskampagne StopAMR.dk med DTU Fødevareinstituttet og lektor Patrick Munk i spidsen.
Projektet og serien er støttet af Sundhedsdonationer. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Bakteriofager har været banebrydende før
Forskere kom først på sporet af bakteriofager i slutningen af 1800-tallet, da man bemærkede, at vand fra to indiske floder kunne dræbe kolerabakterier.
Det var den franske mikrobiolog Félix d’Hérelle, som var pioner indenfor behandlingen med bakteriofager. Såkaldt bakteriofagterapi. I 1919 lykkedes det ham at behandle en dreng med en alvorlig tarminfektion, dysenteri ved hjælp af bakteriofager udvundet fra menneskelig afføring.
Senere brugte han også fagerne til at bekæmpe koleraudbrud i både Indien og Egypten. På trods af disse første succeser gled bakteriofagerne i baggrunden, da antibiotika blev opdaget og hurtigt udbredt.
Men i takt med at antibiotika er ved at miste deres effekt, vender interessen for alternativer tilbage.
De bakteriedræbende fager kan stå over for et velfortjent comeback og måske blive en afgørende brik i fremtidens kamp mod resistente bakterier.
Hvis du vil lære mere om dette og den ret interessante franskmand, Félix d’Hérelle, skal du se videoen i toppen af denne artikel.
Den viden, vi har brugt i videoen, kommer fra:
- Kasper Mikkelsen, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
- Ditlev E. Brodersen, professor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
- Mathias Middelboe, professor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Videoen er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer.
