TikTok flyder over med unge, der jagter det perfekte ansigt.
Nogle følger trends som ‘clean girl aesthetics’, mens andre laver tungeøvelser - såkaldt mewing - for at få en skapere kæbelinje.
Et af de mest ekstreme eksempler er ‘looksmaxxing’.
En internetkultur, der startede i mørke afkroge af nettet, og hvor nogle i dag går så vidt som at dyrke ‘bone-smashing’, hvor de slår sig selv i ansigtet i jagten på det arketypiske ‘alfahan’-look.
Det er forskellige udtryk for en kultur, der i dag er blevet mainstream og hvor generationer lærer at se kroppen som et ufærdigt projekt. Noget, der konstant kan måles, vurderes og forbedres.
Se nogle af metoderne til Looksmaxxing i TikTokken herunder:
Det har skabt et lukrativt marked for kommercielle ‘løsninger’, hvor virksomheder som QOVES står klar.
For 150 dollars om året lover onlinetjenesten at analysere dit ansigt, holde det op mod tusindvis af videnskabelige studier og give dig den ultimative plan for dit livs glow-up.
Jeg har selv prøvet det.
I en kommende artikel dykker Videnskab.dk ned i resultatet og i de etiske spørgsmål, der opstår, når usikkerhed bliver noget, man kan tjene penge på.
Men i denne artikel dykker jeg ned i spørgsmålet: Hvorfor er det blevet så vigtigt at optimere sig selv og sit ansigt?
Kroppen som det sidste kontrolcenter
Spørger man Jillian Sunderland, der er ph.d.-studerende i sociologi ved University of Toronto, er looksmaxxing kun ét udtryk for for en bredere udvikling.
I det meste af det 20. århundrede var vejen til status og anerkendelse relativt klar: fast arbejde, bolig og stabile relationer.
Men i dag er mange af de gamle veje til et ‘godt liv’ blevet mere usikre.
Som hun forklarer, vokser unge op i en tid, hvor faste jobs er blevet afløst af løsere ansættelser, uddannelse ikke længere garanterer arbejde, og boligmarkedet er svært at komme ind på.
»Når de traditionelle veje til status og anerkendelse på den måde bliver blokeret, opstår der en dyb usikkerhed om, hvad det vil sige at have succes. Og så vender nogle unge sig mod kroppen som et sted, de kan kontrollere, måle og forbedre,« forklarer hun.
Selvoptimeringen bliver dermed en måde at håndtere en kompleks og usikker virkelighed på.
»Looksmaxxing tilbyder en forførende forklaring på udelukkelsen: Du er simpelthen æstetisk mangelfuld, og det kan fikses.«
Det er en tankegang, der ikke kun findes i nichemiljøer, men som i stigende grad præger en bredere kultur - på tværs af køn.
Og det er netop her, industrien står klar.
Firmaet QOVES’ salgstale taler direkte ind i jagten på succes: På deres hjemmeside fremhæver de forskning, der peger på, at attraktive mennesker er gladere, fremstår klogere og tjener mere end andre.
Mod betaling analyserer deres teknologi 521 datapunkter i dit ansigt og sammenholder dem med mere end 2.000 studier. Resultatet er en skræddersyet »transformationsplan«, der viser dig, hvordan du kan opnå dit »fulde potentiale«.
Fra krigsofre til overmennesker
At vi i dag kan betale en virksomhed for at give os en manual til det perfekte ansigt, er kulminationen på en mere end hundrede år lang udvikling.
Som kulturforsker Karen Hvidtfeldt forklarer, har de tidligste plastikkirurgiske teknikker rødder i et »sympatisk« formål: at rekonstruere ansigterne på de vansirede soldater, der vendte hjem efter 1. verdenskrig.
Også herhjemme i Danmark blev det lægelige speciale i høj grad drevet frem af tragedier.
Medicinhistoriker Jennie Sejr Junghans, der forsker i plastikkirurgiens danske historie, har for nyligt dykket ned i patientjournalerne fra den såkaldte 'Gejserulykke' i 1923, hvor en fosforbombe ætsede ansigterne på en række marinefolk.
»Der findes helt forfærdelige billeder af, hvordan de ser ud efter ulykken. De er fuldstændig vansirede og nogle af dem kan ikke engang lukke øjnene,« fortæller forskeren om ulykken.
For Jennie Sejr Junghans sætter historien fra 1923 vores nuværende skønhedsidealer i et absurd perspektiv.
»Plastikkirurgien opstår for at hjælpe folk til at gøre dem menneskelige igen,« påpeger hun og fortsætter:
»Og så her 100 år senere, er vi et helt andet sted. Her handler det om, at vi nærmest skal se overmenneskelige ud.«
Da udseende blev lig med succes
Men hvordan endte vi egentlig her?
Ifølge Jennie Sejr Junghans ændrede plastikkirurgien karakter efter afslutningen af 1. verdenskrig. Kirurgerne havde fået nye tekniske færdigheder, som nu skulle bruges til noget andet end at behandle krigsskader.
I begyndelsen handlede det stadig om funktionelle indgreb. I 1920’erne opererede man for eksempel kvinder med rygsmerter, der havde brug for brystreduktioner. Men i løbet af 1950’erne begyndte noget at ændre sig. Udseende blev i stigende grad koblet til succes.
»For mænd i jobs, hvor de var meget udadvendte - for eksempel som sælgere - blev det vigtigt at se unge og friske ud. Det kunne give dem en fordel i konkurrencen med kolleger og hjælpe dem med at blive ved med at være attraktive på arbejdsmarkedet,« forklarer Jennie Sejr Junghans.
Hun kalder udviklingen derfra for en »glidebane«
Fra at handle om at hjælpe mennesker med reelle skader er skønhedsbehandlinger blevet en stor, kommerciel industri.
Og indgrebene er blevet så almindelige, at de næsten kan sammenlignes med at gå til frisøren, siger kulturforsker Karen Hvidtfeldt:
»Man kan i princippet gå ind fra gaden i sin frokostpause, få lavet lidt botox eller filler, og gå tilbage på arbejde.«
Oscar Patel har opbygget en TikTok-konto med over 400.000 følgere. Her deler han videoer, hvor han forklarer, hvordan du kan forbedre dit udseende. I videoen herunder viser han, hvordan man mewer.
Skønhed er dit eget ansvar
Den ufatteligt nemme adgang til ‘optimering’ og skønhed bringer et nyt pres med sig.
Når det er både muligt og nemt at lade et firma som QOVES identificere ens mangler, og man derefter kan købe sig til en løsning, bliver det at lade være pludselig betragtet som et aktivt fravalg.
»Det er dit eget valg. Vil du optimere?« spørger Karen Hvidtfeldt retorisk.
Ansvaret for at forløse sit fulde potentiale er nu placeret solidt på dine egne skuldre i et marked, der ifølge Karen Hvidtfeldt lever af at »gøre dig opmærksom på ‘fejl’, du sikkert ikke havde tænkt over selv.«
Videnskab.dk bringer inden længe en opfølgende artikel. Her går vi helt tæt på resultaterne af journalistens egen 16-siders ansigtsanalyse - hvilke tanker, følelser og forandringer af ens selvbillede sætter en sådan analyse i gang? Artiklen undersøger desuden de etiske dilemmaer ved, at en industri gør menneskelig usikkerhed til en millionforretning. Du kan tilmelde dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, hvis du vil modtage artiklen direkte i din indbakke.
