Hvor grønne er vindmøller egentlig?

I 2050 er det planen, at vi ikke længere skal bruge sort energi i Danmark.

Når vi de næste årtier skal udfase brugen af kul, olie og gas, er vindmøller et af de vigtigste grønne kort, vi har på hånden.

Og vi har allerede mange vindmøller i Danmark - men hvor klimavenlige er de egentlig?

I ugens afsnit af Klimax, klima-serien på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, besøger vi DTU Risø og ser nærmere på vindmøllens fordele - og på nogle af dens udfordringer, som skal løses, før den for alvor kan kalde sig en klimavinder.

Vindmøller er grønne...

Vindmøller er utvivlsomt meget mere bæredygtige end fossile energikilder, fordi de ikke udleder CO₂.

Men selvom den vindenergi, møllerne producerer, er helt grøn, er vindmøllerne ikke CO₂-neutrale.

Det koster nemlig CO₂ at producere, transportere og destruere dem.

Men selv om produktionen af møllen bruger kulkraft, og lastbilerne kører på benzin eller diesel under transporten, skal man ikke langt ind i vindmøllens livscyklus, før den har produceret lige så meget energi, som det har kostet at lave den.

I 2015 regnede forskere fra DTU på, hvor lang tid det ville tage for fire forskellige Siemens-møller at udligne energiregnskabet fra produktionsfasen.

Forskernes beregninger viste, at den vindmølle, der hurtigst havde produceret lige så meget energi, som den kostede at producere, skulle bruge 4,5 måned, mens den, der skulle bruge længst tid allerede havde tjent sig hjem efter 10,5 måned.

Og med en levetid for vindmøller, der lyder på minimum 20 år, og som oftest endnu længere, er der altså ingen tvivl om, at vindmøller er bæredygtige.

...men vingerne er en klimaudfordring

Selvom vindmøller er grønne, er der steder, hvor teknologien stadig er mangelfuld, og hvor møllerne faktisk udfordrer klimaet.

Vindmøller bygges af forskellige materialer, og mens nogle af dem kan genbruges, når vindmøllen lægges i graven, er især vingerne svære at genanvende.

De er nemlig lavet af materialet komposit, som er en kombination af glasfiber og epoxy.

Materialet er enormt stærkt og kan klare naturens kræfter, når vinden river vingerne rundt.

Men for at genanvende materialerne i vingerne, skal man gerne kunne skille dem fra hinanden, og det er ikke så nemt.

Der er flere projekter, som arbejder på at løse problemet. I Tyskland er der for eksempel en virksomhed, som producerer cement ud af blandt andet vindmøllevinger.

Virksomheden bruger faktisk 30.000 ton komposit-affald i deres produktion hvert år, og to tredjedele af det kommer fra nedslidte vinger.

Men selvom flere arbejder på at løse problemet med de genstridige vindmøllevinger - blandt andet har Vestas netop meldt ud, at de i samarbejde med blandt andre forskere fra Aarhus Universitet har knækket koden til 100 procent genanvendelige vinger, bliver mange af vingerne stadig enten brændt eller deponeret, når de skal skaffes af vejen - og det er selvsagt ikke særligt bæredygtigt.

Kina sidder på vigtige mineraler

Vingerne er, ifølge forskerne, ikke vindmøllernes eneste problem.

Magneterne, som er med til at lave vindenergien om til elektrisk energi, laves nemlig med sjældne jordartsmetaller.

Sjældne jordartsmetaller er en fællesbetegnelse for 17 grundstoffer, der, navnet til trods, findes masser af i naturen.

Problemet er, at de skal graves ud af miner, og at mineralerne fra minerne skal forarbejdes, før de kan bruges som magneter i vindmøllevinger - og den proces koster en del energi.

Men i fremtiden kan vi formentlig genanvende magneterne, og hvordan det foregår, kan du høre seniorforsker Asger Bech Abrahamsen fra DTU Risø forklare i videoen øverst i artiklen.

Det kan blive afgørende, at vi kan komme til at genanvende magneterne og altså de sjældne jordartsmetaller.

Der er nemlig også den udfording, at Kina er i besiddelse af langt de fleste miner og fabrikker, som laver mineralerne om til råstoffer, der kan bruges i magneterne.

Kina kan altså sætte priserne på de sjældne jordartsmetaller og bestemme, hvem de vil sælge til.

På den måde er vi i Europa afhængige af Kina, og det er bestemt ikke hensigtsmæssigt.

Den usikre adgang til sjældne jordmetaller har gjort, at EU har kategoriseret dem som en kritisk ressource.

Men på trods af de udfordringer, der stadig er ved produktionen af vindmøller, er det en enormt bæredygtig energikilde, og forskningen i, hvordan vi kan gøre møllerne endnu grønnere, er i fuld gang.

Viden fra forskere og fagfolk

Tag med til DTU Risø i videoen øverst i artiklen, hvor vi ser nærmere på de store og problematiske vindmøllevinger.

Tjek har fået information til videoen fra følgende kilder:

• Justine Beauson, udviklingsingeniør, Institut for Vindenergi, Danmarks Tekniske Universitet
• Brian Vad Mathiesen, professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
• Per Kalvig, chefkonsulent og geolog på De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
• Stig Irving Olsen, lektor, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Danmarks Tekniske Universitet
• Asger Bech Abrahamsen, seniorforsker, Institut for Vindenergi, Danmarks Tekniske Universitet