Det er en stigende udfordring, at bakterier bliver resistente over for den ofte livsnødvendige behandling med antibiotika på hospitalerne.
På verdensplan koster det i dag mindst 1,3 millioner menneskeliv om året. Og selvom problemet er langt større andre steder i verden, mærker man også konsekvensen af resistente bakterier i Danmark.
»Nogle af dem, vi har allerstørst problem med, er typisk nogle meget resistente tarmbakterier, som kan sætte sig andre steder end i tarmen,« siger Michael Kemp, professor i klinisk mikrobiologi ved Sjællands Universitetshospital.
»De kan forårsage nogle ret alvorlige infektioner, som kan være svære at behandle. Det vil typisk være urinvejsinfektioner og septisk blodforgiftning, men det kan også være for eksempel cancer, der gør tarmen utæt.«
\ Antibiotikaresistens - når vores vigtigste våben svigter
Flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det betyder, at almindelige infektioner igen kan blive livsfarlige.
Gennem artikler, videoer og podcasts stiller Videnskab.dk i serien 'Antibiotikaresistens' skarpt på, hvordan krisen udvikler sig, og hvad vi kan gøre for at begrænse den.
Serien er en del af den nationale oplysningskampagne StopAMR.dk med DTU Fødevareinstituttet og lektor Patrick Munk i spidsen.
Projektet og serien er støttet af Sundhedsdonationer. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Det sætter ifølge professoren flere krav til hospitalerne: Der skal findes alternative behandlingsformer. Og så er de resistente bakterier voldsomt smitsomme, så spredningen skal stoppes.
Præcisionsvåben fremfor haglgevær
Det er stadig ofte muligt at finde en anden antibiotikabehandling, som bakterien ikke er blevet immun overfor.
»Men der begynder ikke at være så mange valgmuligheder. Og det er ikke altid, at patienterne kan tåle den alternative antibiotika. De kan for eksempel være allergiske eller få bivirkninger, der ikke er foreneligt med behandlingen.«
Der skal derfor findes løsninger.
Den helt overordnede, som Videnskab.dk sætter fokus på i podcastserien Resistent, er at skrue ned for forbruget af antibiotika, så færre bakterier bliver resistente – blandt andet i fødevareproduktionen, på plejehjemmene og hos de praktiserende læger.
En af de ting, Michael Kemp fokuserer sin forskning på i sygehusvæsenet, er at finde frem til antibiotika, der rammer mere fokuseret.
Såkaldt ‘smalspektret antibiotika’ frem for den bredspektrede.
»Hvis man bruger et ‘præcisionsvåben’ i stedet for et ‘haglgevær’ mod for eksempel en bakterie, der altid giver for eksempel lungebetændelse, så slår man kun den bakterie ihjel uden at røre alle de andre bakterier.«
Hvorfor bruger man så ikke bare præcisionsvåbnet?
»Det gør man også i meget vid udstrækning. Men hvis man ikke ved, hvilken bakterie der har udløst sygdommen, eller hvis patienten er meget syg, så vil man gerne dække (bredt, red.) – også over for hvis det er en usædvanlig bakterie.«
Nybyggeri er en hjælp
En anden udfordring på hospitalerne er, at patienterne kan smitte hinanden med resistente bakterier.
Blandt andet kan de førnævnte tarmbakterier sætte sig i toiletter og faldstammer, hvor de er svære at slippe af med.
»Patienter ligger meget tæt på hospitaler, og der er simpelthen meget stor risiko for smitteoverførsel fra patient til patient,« forklarer Michael Kemp.
På det punkt er han dog fortrøstningsfuld på grund af de mange nye hospitalsbyggerier, der sker landet over.
»De fleste bliver bygget med enestuer med eget toilet. Det er også forebyggende i forhold til spredning af antibiotikaresistens.«
Hvis du vil lære mere om udfordringer og løsninger med antibiotikaresistens på de danske hospitaler – og om du selv kan gøre noget for at hjælpe med at minimere antibiotikaresistens – så lyt til podcasten Resistens i toppen af artiklen, eller hvor du normalt hører dine podcasts.
