Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd, selvom kvinder lever flere år med sygdom.
Det gælder ikke kun i Danmark, men over hele kloden. Det har altid været lidt af en gåde for os forskere. Vi har ikke løst gåden, men er kommet et lille skridt tættere på.
Det viser sig nemlig, at det primært er kvinder med fremmede celler i blodet, der lever længere:
I 8 ud af 10 midaldrende kvinders blod kan man måle et lille antal fremmede celler med det mandlige Y-kromosom. Vores forskning har vist, at det særligt gælder kvinder, der har født en eller flere drenge.
Hvor meget længere lever de? Vores nyeste forskning viser, at kvinder med Y-kromosom i blodet, lever 1,6 år længere end mænd. Kvinder uden lever i gennemsnit lige så længe som mænd.
Hvorfor hænger det sådan sammen? Det korte svar er, at det ved vi ikke endnu. Men vi har nogle bud.
\ Fremmede celler i blodet (mikrokimærisme)
Cirka 80 procent af kvinder, der er nået forbi deres reproduktive alder, bærer en lille andel af fremmede celler med Y-kromosom i blodet.
Cellerne har et andet DNA end kvinderne selv. De stammer derfor fra et andet menneske.
Fænomenet kaldes mikrokimærisme efter det ildsprudende græske mytologiske væsen – en kimære- bestående af løve, ged og slange.
Mikro, fordi der er tale om en lille andel af fremmede celler.
Har man mange fremmede celler kaldes det kimærisme. Og det kan lede til nogle ret vilde tilfælde, hvor DNA-prøver viser, at én mor ikke er mor til sine egne børn, læs mere i Videnskab.dk-artiklen: Ifølge DNA-test er Lydia ikke mor til egne børn: Årsagen er en vild øjenåbner for forskerne.
Hvor kommer de fremmede celler fra?
Måske ved du, at man kan undersøge et foster for genetiske sygdomme ved at tage en blodprøve fra moren i løbet af graviditeten.
Mor og foster udveksler nemlig celler i løbet af graviditeten, og man kan derfor finde nogle få af fosterets celler i morens blod (figur 1).
drengebarn være kilde til fremmede celler med Y-kromosom i mors blod. (Illustration:
Tine Dreier Bille & Videnskab.dk)
Kvinders DNA indeholder som hovedregel to X-kromosomer, mens mænd har ét X og ét Y.
Bærer kvinder et drengefoster, kan de altså modtage celler med Y-kromosomer. I mange år troede man, at morens immunforsvar udrydder alle fosterets celler efter fødslen.
Nu ved vi, at mange kvinder beholder et lille antal af fosterets celler i blod, væv og/eller organer , hvor de lever videre og kan findes årtier senere – måske endda resten af livet.
Vi ved ikke, hvorfor man kun kan måle de fremmede celler i blodet hos nogle kvinder. Dét satte vi os for at undersøge.
Vores resultater bekræfter, at kvinder, der har været gravide med et drengebarn, oftere har Y-kromosom i blodet end andre kvinder (der kan også være andre årsager, dem vender vi tilbage til).
Resultaterne tyder desuden på, at hormonbehandling i overgangsalderen og tobaksforbrug giver en lavere sandsynlighed for Y-kromosom i blodet – måske fordi begge dele påvirker immunforsvaret.
\ Læs mere om mikrokimærisme her
Så hvad betyder de fremmede celler for dødelighed?
Kvinder med fremmede Y-kromosom celler i blodet lever som nævnt 1,6 år længere end mænd eller kvinder uden de fremmede celler.
Det lyder måske ikke af meget.
Det svarer dog til, at ’tempoet’ for dødstilfælde – det, vi kalder dødsraten – er halvt så højt for kvinder med Y-kromosom i blodet sammenlignet med mænd.
Med andre ord: Når vi fulgte personerne i undersøgelsen fra de var midt i 50’erne og cirka 20 år frem, var der dobbelt så mange mænd, der døde i perioden, som kvinder med de fremmede celler i blodet.
Figur 2 viser, hvordan de tre gruppers overlevelse udviklede sig i de år, vi fulgte deltagerne.
Måske studser du over, at det ser ud som om, at kvinder uden de fremmede celler også lever længere end mænd (0,71 år). Det resultat er dog for statistisk usikkert til at konkludere noget, mens de 1,64 år er statistisk sikkert.
Måske tænker du også: Hov, danske kvinder lever da mere end 1,64 år længere end danske mænd. Den del forklarer vi i faktaboksen herunder.
\ Kvinder og mænds levetid
Lever kvinder med Y-kromosom i blodet så altid 1,64 år længere? Nej.
Udover at der selvfølgelig er tale om et gennemsnit, kommer det an på, hvem man undersøger. Danskernes levetid er steget i mange år, og forskellen mellem kønnene ændrer sig også.
Hvis man gentager undersøgelsen, kan man altså godt finde et andet svar. Man vil dog med vores bedste overbevisning se, at kvinder med Y-kromosom i blodet lever markant længere end både kvinder uden Y-kromosom og mænd.
Hvis du undrer dig over, hvorfor kvinderne ikke lever endnu længere end mændene (som de gør, når vi taler gennemsnit for et land som Danmark), er der også en god forklaring på det.
Personerne der indgik i vores undersøgelse skulle opfylde bestemte kriterier for at kunne være med.
Udover at være i live i 50-års alderen, måtte de eksempelvis ikke have haft kræft.
Den slags krav sorterer dem, der dør eller bliver tidligt syge, fra.
Da det i højere grad er mænd end kvinder, der dør i en ung alder, er forskellen mellem kønnene mindre i vores undersøgelse end i hele den danske befolkning.
Hvorfor lever kvinder med fremmede celler med Y-kromosom længere?
Vores forskningsgruppe har tidligere fundet, at kvinder med Y-kromosom i blodet har markant lavere forekomst af flere kræftformer (se her, her, her og her).
Det skyldes muligvis, at fremmede celler kan provokere kroppens immunforsvar til at være mere ’på vagt’.
Derved opdager og stopper immunforsvaret hurtigere uhensigtsmæssig adfærd – eksempelvis ukontrolleret celledeling ved kræft.
Hvis den teori holder, kan provokationen af immunforsvaret være en del af forklaringen på den lavere dødelighed hos kvinder med de fremmede celler i blodet.
Andre undersøgelser har vist, at fremmede celler med Y-kromosomer, som findes i organer eller væv frem for i blodet, hænger sammen med hyppigere forekomst af flere kræftformer i disse væv.
Peger vores og de andre undersøgelser i to diametralt forskellige retninger? Ikke nødvendigvis.
Måske cirkulerer de fremmede celler med Y-kromosom i blodet, så længe man er rask, men findes i organer eller væv, når der er sygdom.
Dermed kan fremmede celler i blodet være et tegn på, at kroppen har det godt (og omvendt med fravær af cellerne) – mere end at cellerne i blodet gør noget aktivt og er en direkte årsag til længere overlevelse. Den forklaring – og vores resultater – taler ind i tidligere undersøgelser af dyr, som har vist, at fremmede celler kan flytte sig fra blodet til skadet væv, indtil de kan gøre nytte et andet sted.
\ Sådan gjorde vi
Begge vores undersøgelser (1. faktorer forbundet med fremmede celler med Y-kromosomer og 2. deres sammenhæng med overlevelse) er lavet på data fra undersøgelsen ’Kost, kræft og helbred’.
Personer i alderen 50-65 år, som i perioden 1993-1997 var bosiddende i København eller Aarhus, blev inviteret til at afgive en blodprøve og udfyldte et omfattende spørgeskema om livsstil, helbred og reproduktion.
Vi undersøgte, hvilke faktorer der var forbundet med forekomst af fremmede celler med Y-kromosom i blodet blandt 774 deltagende kvinder, mens vi i vores undersøgelse af overlevelse fulgte 766 kvinder og 1.000 mænd.
Vi undersøgte kvindernes blodprøver for tilstedeværelse af celler med Y-kromosom ved hjælp af en teknik, der minder om de PCR-tests, du måske husker fra corona-pandemien.
Ved hjælp af oplysninger fra de danske registre fulgte vi deltagerne, indtil de døde, udvandrede fra Danmark, eller til vi afsluttede opfølgningen i 2017.
Deltagerne havde en medianalder på 56 år ved undersøgelsens start, og de blev fulgt gennem en 20-årig periode til en medianalder på 77 år ved udgang af studiet.
Vi har brugt en metode ved navn ’prognostic score weighing’ og har justeret vores analyser for rygning, alkoholindtag, BMI, uddannelsesniveau, antal børn, fysisk aktivitet og spisevaner, der alle er kendte risikofaktorer for død.
En ny brik til vores biologiske puslespil?
Vores to undersøgelser udgør et tankevækkende nyt bud på, hvorfor kvinder lever længere end mænd trods flere år med sygdom.
Det er ikke et facit med to streger under, men en teori der skal undersøges mere.
Vi ved, at fremmede Y-kromosomer i blodet ikke er et fænomen, som udelukkende findes blandt kvinder, der har været gravide. De er også fundet hos unge piger.
Alle (også drenge) kan helt fra fødslen bære celler med sig fra deres egen mor, en tvilling, eller sågar en ældre søskende der har levet videre i mor, før hun gav cellerne videre.
Så vidt vides, er det kun graviditet, der udgør en naturlig kilde til fremmede celler blandt voksne. Netop derfor kan fremmede celler være en del af forklaringen på, hvorfor kvinder generelt lever længere end mænd.
Medicinske indgreb som blodtransfusion, organ- og stamcelletransplantation er også kilder til fremmede celler.
Men personerne der gennemgår disse behandlinger, er vanskelige at sammenligne med andre, og vi ved derfor ikke, om fremmede celler fra de kilder er forbundet med helbred og overlevelse på samme måde.
Flere spørgsmål end svar
Vi må erkende, at vi mennesker er noget mere sammensatte, end vi hidtil har troet.
Fremmede celler er sandsynligvis en del af os alle, og deres tilstedeværelse ser ud til at være forbundet med vores helbred.
Men hvordan? Forskningsfeltet er stadig ungt, og vi står med en lang liste af ubesvarede spørgsmål, eksempelvis:
- Er fremmede celler fra piger relateret til kvinders helbred og overlevelse, ligesom fremmede celler fra drenge?
- Har det betydning for helbredet, hvornår i livet man modtager fremmede celler?
- Varierer antallet og typerne af fremmede celler forskellige steder i kroppen gennem livet?
Måske spiller fremmede celler en hidtil overset rolle i vores biologi?
Måske kan de hjælpe os med at forstå nye sider af immunforsvaret – herunder hvordan sygdom udvikler sig, og hvordan vi bedst bekæmper den.
\ Kilder
'Why do women live longer than men?,' Our World in Data
