Hvor gemmer flåterne sig?

Flåter, der har bidt sig fast i huden, kan være irriterende at skulle fjerne, men de kan også være en kilde til forskellige ubehagelige sygdomme. De mest kendte er borreliose, der skyldes Borrelia-bakterien, og TBE (tick-borne encephalitis) forårsaget af TBE-virus.

Men hvornår risikerer man egentlig, at en flåt bider sig fast? Er det efter en lang dag i skoven, en strandtur, eller skal man også tjekke for flåter, når man bare har hængt tøj op i haven en sommerdag?

For at kortlægge hvor danskerne bliver bidt af flåter, har vi de seneste par år bedt alle, der har mødt en flåt, om at fortælle os, hvor og hvornår de så flåten.

På hjemmesiden flåtinfo.dk kan man registrere flåter, man har fundet, på sig selv og på sit kæledyr.

Jeres registreringer er en stor hjælp

Vi har tidligere skrevet om flåtinfo.dk her på videnskab.dk, og i vores data kan vi tydeligt se, at Videnskab.dk’s læsere har været flittige: Hver ny artikel på Videnskab.dk har nemlig givet en stigning i antallet af registrerede flåter. Mange tak for det, vi er meget taknemmelige for jeres hjælp!

Hvad har vi så fået ud af de mange registreringer? Indtil videre arbejder vi stadig på, hvordan man bedst kan benytte de data, som I læsere har været med til at samle ind.

Så i denne artikel vil vi præsentere de data, vi har indtil videre. Vi vil også forklare, hvorfor det er vigtigt at være forsigtig med konklusionerne, selv om vi har meget data.

Hvornår er det 'flåtsæson'?

Inden vi ser på hvor i landet folk har registeret flest flåter, skal vi først se lidt mere nøjagtigt på, hvornår folk har set flåter, og hvornår de er blevet bidt.

I 2022 blev der registreret 810 flåtbid hos mennesker på flåtinfo.dk, mens der blev registreret hele 4.273 bidte personer i 2023. Stigningen skyldes formentligt ikke en stigning i flåtbid, men derimod at flere kender til flåtinfo.dk og hjælper os med at registrere. Vi har altså lidt flere end fem gange så meget data for 2023, som vi havde for 2022.

Også flåter, der har bidt sig fast på kæledyr, kan hjælpe os med at kortlægge, hvor flåterne er, og hvad tid på året de er aktive. Kæledyr er nemlig tilbøjelige til at bevæge sig mere rundt i det høje græs hele året. Antallet af registrerede flåtbid på kæledyr er også steget markant. I 2022 blev der registreret 387 bid hos kæledyr. I 2023 var samme tal 1.104.

Antallet af flåter, der er set, uden at de havde bidt sig fast, steg også: Fra 230 registreringer i 2022 til 952 i 2023. Dem kalder vi kravlende flåter.

Tallene i resten af artiklen dækker over al data for 2023, altså både flåter, der har bidt sig fast på mennesker eller kæledyr, og flåter, der bare er blevet observeret (kravlende flåter).

Man ved, at flåten går i dvale, når jordtemperaturen er under cirka fem grader. Men selvom flåten derfor er mest aktiv i sommerhalvåret, kan de også kan være aktive i vintermånederne. Den indsamlede data kan derfor hjælpe os med at blive klogere på, hvor aktive flåterne er hele året.

I data ser man perioder med særligt mange flåter, men der er også tegn på det, man kalder registreringsbias. Registreringsbias betyder, at data viser tendenser, som kun ses i data på grund af den måde, man har registreret data.

Vi kan for eksempel se, at mange af flåterne er registreret på flåtinfo.dk, kort tid efter at flåter har været diskuteret i medierne. En stigning i flåter i data kan rigtigt nok skyldes flere aktive flåter, men det kan også bare være, at der er flere, der har registreret, hvad de her set i en periode.

I figuren herunder kan du se noget af den registrerede data for 2023, fordelt på hvilken dag folk har set flåterne, og på hvornår de har foretaget registreringen.

I figuren ses tegn på det omtalte registreringsbias tydeligt. Hvor der i juni var omkring 10 registreringer dagligt, steg antallet af registreringer dramatisk i august, kort efter et TV-indslag om flåter og TBE i Nordsjælland, hvori flåtinfo.dk også blev nævnt.

Det betyder altså, at størstedelen af al data for 2023 er registreret i august. Man kan nemt forestille sig, at en person, der blevet bidt af en flåt i april, har glemt det igen til august, mens et flåtbid eller en observeret flåt i slutningen af juli stadigt er friskt i hukommelsen. Derfor skyldes stigningen i flåter i løbet af sommeren nok både, at flåterne er mere aktive, men også bare at folk har kunnet huske mødet med en flåt, da de så TV-indslaget.

Dette er vigtigt at huske på, inden vi nu går videre og ser på, hvor i landet folk har set flåterne.

Hvor er flåterne så?

På flåtinfo.dk kan man også registrere, hvor i landet man har set flåterne. For at få et overblik kan man danne et såkaldt densitetskort, hvor farven på et område viser, hvor mange flåter der har været set inden for området.

Herunder er sådan et kort baseret på data for 2023. Det er vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis fortæller os, at der er flere flåter i Nordsjælland end i Vestjylland, selvom det sagtens kan være tilfældet.

Én ting er allerede klar fra densitetskortet: Rigtig mange af flåterne er fundet i Odsherred og i Nordsjælland. Også Blokhus, Silkeborg, Anholt og Bornholm ser ud til at have mange registreringer.

En årsag til, at der i de nordlige dele af Sjælland er blevet registreret særligt mange flåter, kan være mediedækningen om TBE i de dele af landet.

I byen, sommerhuset eller skoven?

Ud fra vores data har vi også mulighed for at kigge nærmere på den helt præcise geografiske placering af de registrerede flåter. På den måde kan vi finde ud af, i hvilke typer af områder flåterne er blevet observeret.

For Europa findes der en standardiseret database med fortegnelser over, hvad geografiske områder bruges til, kaldet Corine Land Cover (CLC). Ved hjælp af denne database kan vi dele Danmark op i områder med skov, by, marker og endda sommerhusområder.

På kortudsnittene af henholdsvis Odsherred og det nordøstlige Sjælland herunder kan du se, hvor folk har registreret flåter, og hvad det er for et område, observationen er sket i.

Hvilke områder har så flest flåter?

På kortudsnittene ovenfor kan man se, at det især er sommerhusområderne, som har mange registreringer. Når vi ser på hele landet, er denne overrepræsentation tydelig: Det er særligt i sommerhusområderne, flåterne er observeret.

På figuren herunder kan du se en graf over, hvilke typer områder de registrerede flåtbid i hele landet har fordelt sig på hen over sommeren 2023.

Sommerhusområderne (vist i lyserød på figuren) fylder en stor del af alle registrerede flåter i Danmark hen over hele flåtsæsonen, mens skove og forskellige typer af beplantede områder (grøn og lysegrøn i figuren) også har mange registreringer.

Men kategorien 'Urban fabric' (altså 'bystruktur') fylder også mellem 20 procent og 30 procent hen over sommeren 2023.

Det kan være et tegn på, at flåterne også trives i mere bebyggede områder som folks egne haver og i byparker. Til dels kan det dog også skyldes, at folk først har fundet flåten, efter at de er kommet hjem fra en tur ud i naturen og derfor har registreret flåten som været fundet hjemme.

Men de registrerede flåter tyder altså på, at det ikke kun er efter en tur i skoven, man skal se efter flåter, men at der også er god grund til at være opmærksom efter en tur i haven.

Skal der bedre data til?

Som vi har skrevet flere gange, er det vigtigt at være kritisk og tage forbehold, når man fortolker data på denne måde.

For eksempel er det vigtigt at tænke over, hvor de registrerede data kommer fra. Vi ved ikke præcis, hvem der bruger tid på at registre deres fund på flåtinfo.dk. Men alder, bopæl, arbejde, fritidsaktiviteter har betydning for, hvordan man kan fortolke vores analyse, og for hvad man konkluderer om flåternes aktivitet i forbindelse med sygdom.

Som vi så på figurerne, var en rigtig stor del af data registreret kort efter et TV-indslag i august 2023. Selvom vi ikke ved meget om, hvem der har registreret flåterne, er det sandsynligvis en gruppe danskere, som læste eller hørte nyheder i august, og som så TV en søndag aften.

En konklusion af vores analyse kunne være, at 'der er mange flåter i Nordsjælland og Odsherred', men i virkeligheden bør fortolkningen måske nærmere være, at 'folk, der så TV en given søndag aften i august og tager i sommerhus i Nordsjælland og Odsherred, så mange flåter i sommeren 2023'.

Den slags fortolkninger er altid en vigtig del af et videnskabeligt resultat.

Uanset hvordan man fortolker analysen, er de registrerede flåter vigtige for at forstå, hvor flåterne er. Dem, der har registreret flåterne, er måske også dem, der i det hele taget er i mest i risiko for flåtbid.

En anden måde, vores kortlægning af flåterne kunne forbedres på, er mere ligetil, nemlig hvis der var endnu mere data.

Derfor vil det være en stor hjælp, hvis der i løbet af 2024 er endnu flere, der går ind på flåtinfo.dk og registrerer, når de ser en flåt, også på andre tidspunkter end kun i august.

Jo større andel af alle flåter i Danmark, der er registreret, desto klogere kan vi blive på, hvor de befinder sig. På den måde kan alle være med til at bidrage til forbedre anbefalingerne om flåter, og hvordan man bedst beskytter sig mod de sygdomme, de kan bære.

Vil du høre mere om flåter? Så har én af denne artikels forfattere, professor Karen Angeliki Krogfelt, medvirket i Radio4's Kraniebrud-podcast om flåter, bl.a. takket være denne artikel. Karen er på cirka 22,5 min. inde.