Hvad sker der, når universiteterne beder underviserne skifte fra dansk til engelsk?
Da jeg tilbage i 2007 første gang stillede det spørgsmål, var det med henblik på at undersøge forskellen på at formidle viden igennem modersmålet dansk og fremmedsproget engelsk.
Men dét, der kom ud af min undersøgelse, var en mere generel undren. For hvad der stod klart i mine interview med universitetsansatte forskere var, at den forandring de beskrev, handlede om andet og mere end sprog.
Jeg har siden brugt min forskning til at belyse, hvordan internationalisering påvirker den måde, vi på universiteterne tænker, taler og praktiserer uddannelse og forskning.
I bogen 'Teaching Practices in a Global Learning Environment' giver jeg mit bud på et svar, med udgangspunkt i en erkendelse af, at globalisering er blevet et grundvilkår i den akademiske verden.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Undervisere ville have mere engelsk
At undervisning og forskning forandres som konsekvens af globalisering er en antagelse delt af mange forskere.
Ofte behandles internationalisering dog på en noget deterministisk måde, hvilket har efterladt et billede af den enkelte underviser som en passiv aktør, der retter ind efter krav fra universiteternes ledere, som igen tilpasser sig eksterne forhold på et globalt vidensmarked styret af udbud og efterspørgsel.
I litteraturen fremstilles internationalisering således som en top-down proces med studerende og undervisere som modtagere af en forandring planlagt og styret andre steder i organisationen.
Men hvad nu hvis internationalisering starter hos underviserne?
I forbindelse med bogen har jeg blandt andet lavet 36 interview med danske videnskabelige og administrative medarbejdere i 2007-2010 (se mere om bogens metode i faktabokboksen).
De gjorde det klart, at mange blev involveret i internationalisering allerede i 1990’erne, hvor fokus var på at etablere udvekslingsaftaler.
Flere fortæller således, hvordan de selv valgte at oversætte deres kurser til engelsk for at give flere muligheder for udvekslingsstuderende.
Det betød, at der allerede eksisterede et katalog af engelsksprogede kurser i 2000, hvor universitetsledere for alvor begyndte at interessere sig for international undervisning og forskning som vigtige strategiske prioriteringer.
Undervisere fortæller, hvordan institutternes ’internationalister’ kæmpede for et øget udbud på engelsk, fordi de oplevede de internationale kurser som inspirerende, pædagogisk udfordrende og noget ganske naturligt i en verden, hvor forskningen alligevel foregår på engelsk.
\ Sådan har jeg gjort
Bogen 'Teaching Practices in a Global Learning Environment: An interdisciplinary take on international education', udgivet på Routledge bygger på følgende materiale:
Tre interviewundersøgelser:
2007-2010: interview med 36 videnskabelige og administrative medarbejdere, fordelt på fem hovedområder og universiteter (alle Danmark).
2010: Syv interview med videnskabelige medarbejdere fra tre hovedområder ved et britisk universitet.
2013-2016: 25 interview med videnskabelige medarbejdere fordelt på tre hovedområder og to institutioner (begge Danmark)
Dokumentanalyse af en materialesamling bestående af biografier, litteraturlister, studieordninger, uddannelsers hjemmesider, samt strategidokumenter udgivet at institutioner, ministeriet og internationale organisationer som EU og OECD
Dansk og international litteratur om internationalisering. Læs mere om bogen her.
Fagene internationaliseres
Forskningen er vigtig, hvis vi vil forstå, hvorfor så mange universitetsansatte betragter engelsksproget undervisning som det naturlige valg.
Fra ph.d.-studerende til professor opdrages videnskabelige medarbejdere til at tænke forskning som den væsentligste del af den faglige identitet.
Status inden for fagene måles i forskningsbevillinger, publikationer og medlemskaber af prestigefulde professionelle netværk. Og her er international synlighed noget, der giver point inden for rigtig mange fag.
'International' er lig engelsk, og det ses både, hvis man kigger på sprogvalg i danske ph.d.-afhandlinger og titler inkluderet på den tidskriftsliste, vi i Danmark bruger til at måle kvaliteten af forskernes artikler.
På tværs af hovedområder er tendensen mod 'internationalisering' klar. Og det har betydning for forskernes identitet. For hvis den 'dygtige' forsker er en person med en 'global' profil, er det oplagte sprogvalg til en ph.d.-afhandling engelsk.
Engelsk et 'must' for en universitetskarriere
Et sådant mønster er udpræget inden for fag som 'management', erhvervsøkonomi, internationale relationer og udviklingsstudier, hvor mine interviewpersoner fortæller, at der er en forventning om, at de, der satser på en karriere på universitetet, også kan skrive og undervise på engelsk.
Men også inden for naturvidenskaberne, ingeniørområdet og jordbrugsvidenskab orienterer forskerne sig mod globale praksisfællesskaber, som har indflydelse på fagenes teoridannelse, metoder, litteraturvalg og praktiske forståelse.
Når en dansk lektor sammensætter et pensum til undervisning i international politik på Københavns Universitet, vil hans eller hendes valg derfor afspejle, hvordan faget 'læses' på universiteter som Harvard, Princeton, Cambridge eller Sorbonne.
\ Læs mere
Akademikere i bevægelse
For mobilitet – mennesker, viden, ressourcer – er blevet grundpræmis for den måde, danske universiteter fungerer på i det 21. århundrede.
Når vi taler undervisning, handler det om danske studerende, der skal have mulighed for at studere i udlandet, og om internationale studerende, der rekrutteres til danske uddannelser – og virksomheder.
Men mobilitet er lige så vigtigt inden for forskningen. Den 'globale' profil, som sikres igennem internationale publikationer og projekter, kan være en forskers billet til en fast stilling eller et professorat ved et universitet et andet sted i verden.
Og for den ph.d.-studerende, der endnu ikke har opnået en 'global' profil, kan der hentes point ved kortere forskningsophold på prestigefyldte universiteter som Oxford, Stanford eller Sciences Po.
Vigtigt at være 'international'
Igennem mine interviews er jeg kommet i kontakt med faglige miljøer på tværs af hovedområder og institutioner. Typisk for alle er et miks af danske og internationale medarbejdere, som navigerer i en hverdag, som er både global og lokal.
For de danske akademikere er det vigtigt at være ’international’, så de prioriterer mobilitet i form af et midlertidigt miljøskifte til de udenlandske fagmiljøer, der regnes for de ’bedste’ inden for deres område.
Her ser man en klar prioritering af institutioner i engelsktalende lande (USA, Storbritannien, Australien, Canada) over destinationer i Skandinavien eller Europa.
Hvad angår de internationale medarbejdere, er de ofte i Danmark i en længere periode. Nogle kommer som ph.d.-studerende eller adjunkter og planlægger at rejse videre, når deres kontrakt udløber. Men andre bliver hængende, og her ser vi en form for 'lokalisering'.
Således fortæller ikke-danske medarbejdere, hvordan de måtte tilegne sig en særlig 'dansk' akademisk kultur for at fungere i undervisningslokalet. De, der agter at blive i Danmark, vil også typisk lære dansk, så de kan deltage i det administrative arbejde.
Andre sprog glemmes til fordel for engelsk
Der er ingen tvivl om, at engelsk opleves som et grundvilkår på danske universiteter. Og at medarbejdere tager for givet, at de skal kunne formidle viden på det sprog. Men kan 'det simple sprogskifte' også fortælle os noget om globaliseringens udfordringer i bredere forstand?
Her vil jeg fremhæve tre temaer: Først og fremmest er det tydeligt, at der er et pres i systemet. Hvor internationalisering i 1990’erne blev drevet af entusiaster, er der i 2020 en forventning om, at undervisere kan og vil formidle viden på engelsk.
Engelsksprogede kurser og uddannelser er i dag helt normalt på alle hovedområder. Det gælder for eksempel inden for ingeniørområdet, jordbrug og naturvidenskab, hvor der udbydes en række internationale kandidatuddannelser.
Det er også helt tydeligt, at engelsk tilvælges på bekostning af andre sprog. Det anses ikke længere som noget selvfølgeligt, at studerende på europæisk etnologi eller historie kan læse originalkilder på tysk, fransk og svensk.
Globalisering eller amerikanisering?
Endelig er det vigtigt at spørge, om det, vi oplever, er globalisering eller amerikanisering? Akademikere i hele verden bruger amerikansk forskning som en målestok for 'god' viden, men er det nødvendigvis mere ’internationalt’ at bruge lærebøger fra USA frem for Danmark?
Internationalisering har i mange fagmiljøer betydet en forskydning fra det nationale/danske til det engelsksprogede/amerikanske.
Men viden produceret i et engelsktalende land vil ofte også være national. Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om dansk eller engelsk.
For hvis målet med internationalisering er at skabe 'globale' forsknings- og læringsmiljøer, er det altafgørende at få ændret på et akademisk system, der i 2020 accepterer en favorisering af viden, institutioner og forskere fra den engelsksprogede verden.
