Antibiotika er særdeles effektivt til at bekæmpe en række sygdomme, som bakterier står bag.
Derfor kan det umiddelbart virke som en god idé at give antibiotika til svagelige borgere, der måske har svært ved at udtrykke, om de fejler noget – simpelthen for en sikkerheds skyld, også selvom det ikke nødvendigvis behøves.
Men det kan give andre problemer, påpeger Jette Nygaard Jensen, seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital:
»Jeg mener, det er et stort problem, for når vi giver antibiotika, som sandsynligvis er unødvendigt, så øger vi dels risiko for bivirkninger hos den ældre borger. Men vi øger også risikoen for, at bakterierne udvikler resistens.«
I dag koster antibiotikaresistens ifølge WHO 1,3 millioner liv om året på verdensplan, og tallet kan stige til 10 millioner inden 2050.
Jo mere antibiotika, der bliver brugt i samfundet, desto mere resistens udvikler bakterierne mod behandlingen.
Blandt andet derfor har Jette Nygaard Jensen undersøgt, hvordan man kan sænke forbruget af antibiotika på plejehjem.
\ Antibiotikaresistens - når vores vigtigste våben svigter
Flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det betyder, at almindelige infektioner igen kan blive livsfarlige.
Gennem artikler, videoer og podcasts stiller Videnskab.dk i serien 'Antibiotikaresistens' skarpt på, hvordan krisen udvikler sig, og hvad vi kan gøre for at begrænse den.
Serien er en del af den nationale oplysningskampagne StopAMR.dk med DTU Fødevareinstituttet og lektor Patrick Munk i spidsen.
Projektet og serien er støttet af Sundhedsdonationer. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Et spørgsmål om kultur
Forskning viser, at danske plejehjemsbeboere får betydeligt mere antibiotika end ældre borgere uden for plejehjem – og også mere end plejehjemsbeboere i andre lande.
Det skyldes blandt andet, at man i Danmark ofte behandler mod urinvejsinfektion baseret på det, Jette Nygaard Jensen betegner som ‘uspecifikke symptomer’.
»Det er sådan noget som forvirring, feber og nedsat appetit. Men det kan jo i princippet være symptomer på mange andre tilstande,« siger hun.
En anden faktor, der fører til overforbrug af antibiotika, er urinstix: En strimmel, der efter at være i kontakt med urin kan fortælle, om der er bakterier i det.
»I den her sammenhæng vil jeg nok kalde den et værktøj fra helvede. For vi ved, at cirka 50 procent har bakterier i urinen, og så er det jo som at slå plat eller krone, om den vil bone ud,« siger hun.
»Og hvis du så har pårørende, der får at vide, at der er bakterier i urinen, vil de ofte presse på for, at der bliver sat gang i behandling med antibiotika. Hvilket man jo ikke kan fortænke nogen i.«
Jette Nygaard Jensen har dog testet, hvordan man kan minimere brugen af urinstix og instruere plejehjemspersonale bedre i, hvordan de bør bruge antibiotika.
Jette Nygaard Jensen og hendes kolleger har på den måde opdaget, at alene brugen af urinstix kunne reduceres med 77 procent.
Du kan høre meget mere om det høje danske antibiotikaforbrug på plejehjem – og hvad forskerne kan gøre ved det – i Videnskab.dk-podcasten Resistent i toppen af artiklen, eller hvor du normalt lytter til podcasts.
