Hvis du har set serien Friends, vil denne scene mellem Ross og Rachel måske ringe en klokke hos dig:
I den fortæller Ross Rachel, at han kan se hende nøgen, når som helst han har lyst. Det eneste, han skal gøre, er at lukke øjnene.
Det lyder måske bare som en lummer joke, men faktisk kan Ross være en af de få, der har hyperphantasia, evnen til at se knivskarpe billeder for sit indre øje. Omkring 2 procent har såkaldt hyperphantasia og kan genkalde sig alt perfekt og levende oppe i deres eget hoved.
Men i den modsatte boldgade findes en anden lille gruppe på cirka 0,8 procent, som har aphantasia - de kan absolut intet se for deres indre øje.
I videoen undersøger vi, hvorfor forskellen på vores evne til at visualisere er så stor, og hvad det siger om den måde, vores hjerner fungerer på.
Din fantasi ligger på et spektrum
Langt de fleste af os ligger et sted midt imellem hyperphantasia og aphantasia. I videoen i toppen af denne artikel dykker vi ned i yderpolerne for at forstå, hvorfor vi oplever verden så forskelligt.
Selvom Ross kan få det til at lyde som en superkraft at kunne se alt for sig, så er der måske også en bagside af medaljen.
Forskning peger i hvert fald på, at den gode forestillingsevne kan øge risikoen for visse psykiske lidelser.
I den modsatte grøft kan aphantasia ligeledes give udfordringer, for eksempel når det kommer til at genkende ansigter.
Er din hjerne indstillet til abstrakt tænkning eller visuel detaljerigdom?
Se med i videoen, når vi gennemgår testen, der måske kan afsløre din kognitive profil og forklarer, hvorfor ingen af delene er en fejl, men blot hjernens forskellige strategier.
Den viden vi har brugt i videoen kommer fra følgende artikel:
Hvis du ikke blot kan lukke øjnene og genspille Videnskab.dk-videoer, så kan du altid følge Videnskab.dk på YouTube, hvor vi løbende udgiver videoer om videnskaben i vores verden.































