Hvordan laver vi bedst journalistik om videnskab, så læserne engagerer sig, bliver klogere og kan stole på det, vi skriver?
Det er et spørgsmål, vi på Videnskab.dk’s redaktion har diskuteret løbende siden vores lancering 21. april 2008.
Diskussionerne har affødt, at vi igennem årene har besluttet os for at gøre en ekstra indsats på en række områder.
Vores journalister går derfor på mange måder anderledes til værks, og vores særlige metoder og tankerne bag deler vi gerne med jer, kære læsere.
Herunder følger 10 måder, hvorpå Videnskab.dk stræber efter at lave god journalistik, når vi skriver om ny forskning.
\ Om Videnskab.dk
På Videnskab.dk bedriver vi prisvindende videnskabsjournalistik – og det er gratis for alle at læse med.
Sitet er med en million brugere om måneden Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Mange af brugerne er unge, og indholdet benyttes ofte som inspiration i undervisningssammenhænge fra folkeskolens udskoling og opefter.
Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er de værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi arbejder med.
Vi dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi, naturvidenskab og rummet. Vi guider dig rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden og er din kilde til solid viden, når du bliver bombarderet med modsatrettede historier.
\ Andre typer artikler på Videnskab.dk
Siden her handler primært om vores egenproducerede historier om nye forskningsresultater.
Vi laver dog også portrætter, baggrundshistorier, reportager, Spørg Videnskaben og andre typer artikler, hvor vi ligeledes bruger mange af de nævnte metoder.
Derudover har vi to andre slags indhold på Videnskab.dk, hvor arbejdsgangen er anderledes:
Kort nyt, hvor vi udvælger og opsummerer andre mediers historier. I de tilfælde linker vi altid til den oprindelige kilde og opfordrer til at læse yderligere detaljer der.
Forskerne formidler, hvor forskerne selv skriver om deres viden og holdninger. Disse indlæg svarer til en kronik i en avis. Forskernes redaktør udvælger og kvalificerer indholdet, og forsker-skribenterne står på mål for, at det er korrekt.
\ Videnskab.dk’s prisvindende journalistik
Videnskab.dk er flere gange blevet hædret for sit arbejde:
- I 2022 blev Videnskab.dk’ store tema ’Red Verden’ nomineret til ’Folkets journalistpris’. Prisen hylder journalistik, der udfolder en sags kompleksitet og belyser nuancer frem for at polarisere, journalistik der vækker vores nysgerrighed, skaber tillid og inspirerer den til forandring.
- I 2021 modtog Videnskab.dk Idéprisen fra Danske Medier for sin guide til god videnskabsjournalistik.
- I 2018 modtog Videnskab.dk medieprisen ‘Anders Bordings specialpris‘ for »at få unge til at interessere sig for forskning og for gennem 10 år at have bidraget til at højne niveauet for videnskabsjournalistik i Danmark«.
- I 2014 blev en af vores journalister hædret med prisen European Science Writer Award for blandt andet en række kritiske artikler om forskning i Ny Nordisk Mad ved Københavns Universitet.
- I 2010 blev Videnskab.dk af Foreningen af Danske Interaktive Medier hyldet som ‘bedste nye publicistiske initiativ’ med henvisning til kvalitetsjournalistik og effektiv videnformidling.
Hvordan kan vi blive bedre?
Det var de 10 punkter, vi mener, at vi gør en særlig indsats ved. Nogle af punkterne er vi langt med, mens vi stadig kan blive bedre til andre.
Hvad mener du, kære læser? Skal vi skrue op eller ned for nogle af indsatserne? Eller synes du, at vi skal fokusere mere på noget, der ikke er på listen?
Giv din mening til kende ved at sende os en mail på redaktion@videnskab.dk.
Dyk mere ned i vores metoder
Gå til vores hovedside om Videnskab.dk for at læse mere om vores arbejdsgange og visioner, eller klik her for at læse vores redaktionelle program og principper.
Du kan herunder også bladre i vores serie med 5 gode råd til dig, der læser videnskabsnyheder, og vores guide med 11 råd til god videnskabsjournalistik.
