Har klimarapporten givet dig dårlige nerver? Her er klimaløsningerne
Det har aldrig været mere tydeligt, at klimaforandringerne kræver handling. Puds de konstruktive briller og sæt dig ind i den seneste viden.

Vi har allerede værktøjerne, vi skal bruge for at imødegå klimakrisen. (Foto: Shutterstock)

Vi har allerede værktøjerne, vi skal bruge for at imødegå klimakrisen. (Foto: Shutterstock)

Den store nye delrapport fra FN’s klimapanel IPCC slår det fast med syvtommersøm: Mennesker er »utvetydigt« skyld i klimakrisen, og vi har flere ekstreme vejrfænomener i vente.

Budskaberne klinger mildest talt alarmerende.

Men før du kaster håndklædet og ringen og giver dig til at vente på klima-katastrofen, skal du vide, at nyheden har fået klimaforskere fra hele verden til at reagere stik modsat: De kommer faktisk med endnu stærkere opfordringer til handling.

Under Videnskab.dk's Red Verden-tema kan du bevare et køligt klima-overblik og fokusere på de områder, hvor menneskers indsats betyder allermest for vores planet.

I denne artikel får du serveret en buffet af forskernes bedste løsningsforslag, som vi har beskrevet i Red Verden-temaet de seneste år.

Du kan også debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Du kan få og give gode råd, debattere og være med i overvejelser om artikler i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Også grunde til optimisme

Selvom IPCC's rapport er dyster læsning, blæser 'forandringens vinde' nemlig i den globale klimaindsats

Under den amerikanske præsident Joe Bidens klimatopmøde tidligere på året forpligtede USA sig til en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 50-52 procent i forhold til 2005-niveauet inden 2030.

Storbritannien lovede en reduktion på 78 procent inden 2035, mens EU lovede at reducere udledningen med 55 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Løfterne kan være gode nyheder for naturen som helhed, for ved at beskytte og genoprette naturen, understøtter vi også økosystemernes evne til at lagre CO2, har forskere tidligere forklaret i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Løsningerne vælter frem

Klimateknologierne buldrer frem, og hver uge får du i Videnskab.dk's Red Verden-tema et overblik over den nye viden og de nye teknikker, der måske kan være med at redde vores planet. 

For nylig har du blandt andet kunnet læse, hvordan droner kan hjælpe landmænd med at fremavle de mest klima-robuste planter, og hvordan olieædende bakterier var i stand til at nedbryde 82 procent af de skadelige stoffer i 5.000 ton forurenet jord.

Vi følger også med, når danske forskere bidrager til en stor klimamission i rummet, og når de vil skabe klimavenlig mælk i laboratoriet.

Og vi stiller skarpt på den mad-revolution, der ifølge forskere er påkrævet, hvis vi skal nå klimamålsætningerne, og på genteknologien CRISPR, som ifølge andre forskere er nødvendig, hvis alle mennesker skal kunne få bæredygtige fødevarer.

Hvordan løser vi klimakrisen? Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek giver tre gode bud i videoen her. (Video: Tjek)

Sådan kan du hjælpe

Mad, tøj og rejser er tre dyre poster på dit klimabudget, hvor du især har mulighed for at lette dit personlige CO2-aftryk.

Men når vi forbruger mindre ét sted, har vi det med at forbruge mere et andet sted.

En mere sikker vej til at sænke dit og samfundets forbrug er simpelthen at arbejde mindre, har forskere tidligere forklaret til Videnskab.dk.

Hvis du dropper bøffen...
  • En 'fleksitar' opfattes ofte som en person, der spiser vegetarisk ved de fleste måltider.
  • Hvis du bliver fleksitar og halverer dit kødforbrug, sparer du cirka syv procent af CO2-udledningen fra din kost.
  • For en vegetar er tallet 14 procent, og for en veganer er det hele 44 procent.
  • 28 procent af de 18-34 årige levede fleksitarisk i 2020, viser en undersøgelse fra supermarkedskoncernen COOP.
  • Antallet er fordoblet siden 2017. 

Og hvis du mærker købetrangen trykke, hjælper dét at huske dig selv på dit forbrugs klimaaftryk faktisk til, at du træffer det klimabevidste valg.

Under alle omstændigheder skal du nok tænke mere i genbrug og i at sænke dit forbrug, frem for klimakompensationer, når du for eksempel online-shopper.

Det er nemlig slet ikke sikkert, at klimakompensationerne er lige så grønne, som virksomhederne bag dem gerne vil have dig til at tro.

Samarbejde mellem politikere og virksomheder 

Den store klimaindsats nødvendiggør et vedvarende samarbejde mellem politikere og private virksomheder, og en ny form for grønne handelsaftaler kan måske være en del af vejen frem.

Som storimportør kan EU være med til at stille krav til varer fra for eksempel Kina eller Brasillien, sådan at varerne stiller krav til bæredygtighed under produktionen.

Og selvom vi skal være skeptiske, når private firmaer hævder, at de er blevet mere grønne, bør vi måske også give lidt plads til, at virksomheder giver deres 'klima-image' et ekstra lag fernis.

Klimamålsætninger kan nemlig være med til at skabe bevægelse i den rigtige retning – også selvom ikke alle de flotte hensigtserklæringer bliver indfriet, har forskere tidligere forklaret til Videnskab.dk.

Teknologien er her – nu skal vi handle

Selvom investeringer er afgørende, for at fremtidens lovende klimateknologier bliver til virkelighed, er det vigtigt, at vi griber til løsninger i dag i stedet for at vente på et teknologisk 'klima-fix' i morgen.

Vi har nemlig allerede opfundet al den teknologi, der skal bruges til at gøre Danmark CO2-neutralt i 2050.

Omvendt kan løfter om at udvikle klimateknologi faktisk stå i vejen for hurtig klimahandling.

Og hurtig handling er afgørende, da det er den akkumulerede CO2-udledning, der i sidste ende afgør klimapåvirkningen.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk