Den store nye delrapport fra FN’s klimapanel IPCC slår det fast med syvtommersøm: Mennesker er »utvetydigt« skyld i klimakrisen, og vi har flere ekstreme vejrfænomener i vente.

Budskaberne klinger mildest talt alarmerende.

Men før du kaster håndklædet og ringen og giver dig til at vente på klima-katastrofen, skal du vide, at nyheden har fået klimaforskere fra hele verden til at reagere stik modsat: De kommer faktisk med endnu stærkere opfordringer til handling.

Under Videnskab.dk's Red Verden-tema kan du bevare et køligt klima-overblik og fokusere på de områder, hvor menneskers indsats betyder allermest for vores planet.

I denne artikel får du serveret en buffet af forskernes bedste løsningsforslag, som vi har beskrevet i Red Verden-temaet de seneste år.

Du kan også debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Også grunde til optimisme

Selvom IPCC's rapport er dyster læsning, blæser 'forandringens vinde' nemlig i den globale klimaindsats. 

Under den amerikanske præsident Joe Bidens klimatopmøde tidligere på året forpligtede USA sig til en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 50-52 procent i forhold til 2005-niveauet inden 2030.

Storbritannien lovede en reduktion på 78 procent inden 2035, mens EU lovede at reducere udledningen med 55 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Løfterne kan være gode nyheder for naturen som helhed, for ved at beskytte og genoprette naturen, understøtter vi også økosystemernes evne til at lagre CO₂, har forskere tidligere forklaret i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Løsningerne vælter frem

Klimateknologierne buldrer frem, og hver uge får du i Videnskab.dk's Red Verden-tema et overblik over den nye viden og de nye teknikker, der måske kan være med at redde vores planet. 

For nylig har du blandt andet kunnet læse, hvordan droner kan hjælpe landmænd med at fremavle de mest klima-robuste planter, og hvordan olieædende bakterier var i stand til at nedbryde 82 procent af de skadelige stoffer i 5.000 ton forurenet jord.

Vi følger også med, når danske forskere bidrager til en stor klimamission i rummet, og når de vil skabe klimavenlig mælk i laboratoriet.

Og vi stiller skarpt på den mad-revolution, der ifølge forskere er påkrævet, hvis vi skal nå klimamålsætningerne, og på genteknologien CRISPR, som ifølge andre forskere er nødvendig, hvis alle mennesker skal kunne få bæredygtige fødevarer.

Sådan kan du hjælpe

Mad, tøj og rejser er tre dyre poster på dit klimabudget, hvor du især har mulighed for at lette dit personlige CO₂-aftryk.

Men når vi forbruger mindre ét sted, har vi det med at forbruge mere et andet sted.

En mere sikker vej til at sænke dit og samfundets forbrug er simpelthen at arbejde mindre, har forskere tidligere forklaret til Videnskab.dk.

Og hvis du mærker købetrangen trykke, hjælper dét at huske dig selv på dit forbrugs klimaaftryk faktisk til, at du træffer det klimabevidste valg.

Under alle omstændigheder skal du nok tænke mere i genbrug og i at sænke dit forbrug, frem for klimakompensationer, når du for eksempel online-shopper.

Det er nemlig slet ikke sikkert, at klimakompensationerne er lige så grønne, som virksomhederne bag dem gerne vil have dig til at tro.

Samarbejde mellem politikere og virksomheder 

Den store klimaindsats nødvendiggør et vedvarende samarbejde mellem politikere og private virksomheder, og en ny form for grønne handelsaftaler kan måske være en del af vejen frem.

Som storimportør kan EU være med til at stille krav til varer fra for eksempel Kina eller Brasillien, sådan at varerne stiller krav til bæredygtighed under produktionen.

Og selvom vi skal være skeptiske, når private firmaer hævder, at de er blevet mere grønne, bør vi måske også give lidt plads til, at virksomheder giver deres 'klima-image' et ekstra lag fernis.

Klimamålsætninger kan nemlig være med til at skabe bevægelse i den rigtige retning – også selvom ikke alle de flotte hensigtserklæringer bliver indfriet, har forskere tidligere forklaret til Videnskab.dk.

Teknologien er her – nu skal vi handle

Selvom investeringer er afgørende, for at fremtidens lovende klimateknologier bliver til virkelighed, er det vigtigt, at vi griber til løsninger i dag i stedet for at vente på et teknologisk 'klima-fix' i morgen.

Vi har nemlig allerede opfundet al den teknologi, der skal bruges til at gøre Danmark CO₂-neutralt i 2050.

Omvendt kan løfter om at udvikle klimateknologi faktisk stå i vejen for hurtig klimahandling.

Og hurtig handling er afgørende, da det er den akkumulerede CO₂-udledning, der i sidste ende afgør klimapåvirkningen.