Hvorfor skifter mine børn hårfarve?

Helt lyst hår som barn, korngult som teenager, mørkblond som voksen, gråt som ældre og måske helt hvidt til sidst.

Hårets naturlige farve skifter op til flere gange undervejs i livet, og det undrer Videnskab.dk’s læser Lene Ramirez.

»Hvorfor er mine børn kun blonde indtil 12-årsalderen?« skriver Lene Ramirez til Spørg Videnskaben.

Videnskab.dk undrer sig med – og stiller klinisk professor i dermatologi Lone Skov fra Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital spørgsmålet om, hvorfor vi skifter hårfarve undervejs i livet.

Første farveskift finder sted ganske kort tid efter, at man kommer til verden.

»Nogle fødes med det typiske mørke hår, som er helt blødt, det vi kalder fehår. Men det falder hurtigt af, og derefter vokser det hår ud, som vi med et fagudtryk kalder terminalhåret,« forklarer Lone Skov.

Terminalhårets farve, som er udgangspunktet for din hårfarve gennem hele livet, bestemmes ud fra det arvemateriale, du har fået fra dine forældre.

»Det udgør den palette af farver, som din hårfarve blandes ud fra,« fortæller professoren.

Håret bliver i samme nuance

Terminalhåret kan som bekendt være gult, rødt, sort, brunt – og leverpostejs- og kommunefarvet – og det kan altså godt veksle gennem livet.

»Hårfarven kan sagtens skifte undervejs, nogle er først lettere rødblonde, men bliver så kommunefarvede,« fortæller Lone Skov.

Hårets farve kommer fra det pigment, som hårsækken tilfører hårstrået, og produktionen af pigment stiger i barnealderen til lidt efter puberteten for så at aftage med alderen.

Så farveskiftet kommer fra, hvilke farver fra paletten, der først aftager eller ændrer sig.

»Men du bliver cirka inden for den samme nuance. Helt rødhårede bliver ikke sorthårede«, siger Lone Skov.

Pigmentet forsvinder helt

Der er sædvanligvis ikke specielle tidspunkter i livet, hvor håret pludselig begynder at ændre farve, som for eksempel i puberteten eller ved graviditet, fastslår professoren.

»Ændringerne sker normalt gradvist og relativt langsomt,« siger Lone Skov, der også afviser, at man kan blive hvidhåret på en enkelt nat af skræk, som myten ellers lyder.

Når en person bliver gråhåret, er det, fordi pigmentproduktionen i hårsækkene langsomt stopper – for i nogens tilfælde helt at stoppe, så håret bliver nærmest hvidt.

Igen er det din arvemasse, der afgør lige præcis, hvilken hårfarve du får, og hvornår du får den.

»Nogle bliver gråhårede allerede inden de fylder 40, andre først senere, og nogle beholder deres første terminalhårfarve højt oppe i alderen,« siger Lone Skov.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Så tag et kig i familiealbummet og på dine ældre familiemedlemmer, hvis du vil have en idé om, hvad der kommer til at ske med din – og dine børns hårfarve.

»Hvis begge dine forældre blev gråhårede tidligt, jamen så er sandsynligheden også større for, at du bliver det,« siger Lone Skov.

Solen bleger håret kraftigt

Men hvorfor bliver mange børns hår mørkere, når de nærmer sig teenagealderen?

Dels kommer der altså mere pigment i håret, forklarer Lone Skov.

Men solen har også en stor indflydelse på, hvor lyst håret er.

»Børn er ganske enkelt ofte meget mere ude, og solens stråler bleger håret rigtigt meget. Det gælder også for mange voksne efter en solrig sommer, at de får lysere hår,« siger Lone Skov.

Så børn, der lever op til teenagemyten om at være mere inaktive og ikke har et så aktivt et udeliv som tidligere, vil få mørkere hår som følge af den manglende naturblegning.

Med andre ord kan vores læser Lene Ramirez altså nå at se sine børn skifte hårfarve naturligt flere gange gennem livet og ikke bare som 12-årige.

Og de forandringer kan hun så iagttage iført sin nye Videnskab.dk-t-shirt som belønning for det gode spørgsmål, som vi takker professor Lone Skov for at besvare!

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.