Danmarks ambitiøse klimamål skal indfries med innovation og ny teknologi.

Sådan lød det klare budskab, da statsminister Mette Frederiksen (S) indtog talerstolen til et arrangement hos Dansk Erhverv 10. september.

»Vi når kun en 70 procent-målsætning – og det skal vi i 2030 – med innovation. Med ny teknologi,« understregede Mette Frederiksen i sin tale ifølge Altinget.

Efterfølgende er Socialdemokratiet gået i medierne med en illustration af en såkaldt hockeystav. Lidt forsimplet er det blevet billedet på, hvordan Danmarks klimamål skal løses:

For enden af hockeystaven, altså kort før 2030, skal der sættes turbo på den grønne omstilling, fordi der har vi den fornødne teknologi udviklet. Grafen over reduktioner i de første mange år er altså fladere, og først tæt på 2030 tager den et kraftig bøj op – som en hockeystav.

»Vi vil lægge op til den fornuftige vej, hvor teknologi og udvikling bringer os i mål i stedet for, at vi her og nu træffer unødigt dyre beslutninger. Skal vi gribe det her rigtigt an, gør vi klogt i at vente med visse tiltag til senere i perioden, hvor vi kan få det til en mere fornuftig pris,« har finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere udtalt til Berlingske.  

Men ifølge forskere og økonomer skal man være forsigtig med blot at satste på fremtidige teknologier, der endnu ikke er færdigudviklet. For jo mindre vi gør nu, des mere stiger mængden af drivhusgas udledt i atmosfæren, lyder det.

At udskyde har konsekvenser

Det er ikke, fordi regeringen tøver med at investere i fremtidens teknologier. På Videnskab.dk skrev vi forleden om, hvordan Power-to-X, som regeringen har satset stort på med investeringer i milliardklassen, så småt begynder at skyde op i industriel skala.

Flere forskere har da også tidligere påpeget til Videnskab.dk, at investeringer er altafgørende for overhovedet at få eksempelvis elektrolyseteknologier som Power-to-X -op i et gear, hvor det for alvor batter. 

Men når det så er sagt, er tiden ikke til at skubbe de store klimatiltag længere ud i fremtiden og vente på et »teknologi-fix«, mener professor Søren Knudsen Kær. 

»Konsekvenserne for klimaet vil være større ved at skubbe udfordringerne ud i fremtiden, da det er den akkumulerede CO₂-udledning, der afgør klimapåvirkningen,« siger Søren Knudsen Kær, der er ph.d. i Termisk Energiteknik, professor på Aalborg Universitet og arbejder med Power-to-X, til Videnskab.dk.

Der er brug for at skabe gunstige rammer for de grønne nuværende og spirende teknologier, herunder elektrolyseteknologi, hvis de for alvor skal løbes i gang i industrien, uddyber professoren, der ligeledes er iværksætter og arbejder på at udnytte blæsevejr til at lave grønne brændstoffer. 

Til DR.dk har økonom og formand for Klimarådet Peter Møllgaard tidligere advaret mod at sætte sin lid til teknologiske landvindinger i fremtiden.

»Hockeystaven betyder, at vi udleder relativt meget frem mod 2030, så vores samlede udledninger bliver større,« lød det fra Peter Møllgaard fra Klimarådet, som er regeringens uafhængige eksperter på klimaområdet, til DR.dk.

Hvad er realistisk?

Ét af de helt store buzzwords i snakken om grøn omstilling er som beskrevet Power-to-X. En teknologi, der, lidt forsimplet, omdanner strøm fra vind- og solenergi til brint, så det kan bruges på en række forskellige måder (heraf X'et). 

Danske forskere demonstrerede for nyligt i tidsskriftet Science, at potentialet i elektrolyseteknologier er stort, blandt andet fordi det kan være med til at levere grønt brændstof i tanken på tunge køretøjer som fly, skibe og lastbiler ved hjælp af brint. 

Men det er vigtigt, at vi bevarer en vis realisme i snakken om Power-to-X, lød det i samme ombæring fra energiforsker Brian Vad Mathiesen til Videnskab.dk. 

For selv når vi rammer 2030 vil elektrolyseanlæg stadig ikke buldre afsted. I hvert fald ikke med de nuværende prognoser.

 »Vi kan nok godt nå en elektrolysekapacitet på 1 eller 1,5 gigawatt i 2030, hvilket stadig vil være at betragte som demonstrationsbasis. Men det kræver, at vi udbygger med vedvarende energi, at vi forsker i alle elektrolyseteknologier, og vi tænker os godt om angående implementeringsfasen,« siger energiforskeren, der har været med til at udarbejde en handlingsplan for anvendelse af elektrolyse i Danmark.  

I artiklen Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne uddyber Brian Vad Mathiesen, at vi ikke nødvendigvis skal kigge i krystalkuglen for at finde fremtidens teknologiske redningsplanke. Vi har faktisk opfundet alle nødvendige redskaber og teknologier til at opnå målet om, at Danmark skal være CO₂-neutral i 2050. Og her er Power-to-X en af dem.

»Det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal demonstrere og forske i, hvordan lagring af energi kan blive billigere, hvordan vi løser udfordringer med fly og så videre. Men det er ikke ny teknologi, der kommer springende ind fra højre eller venstre, som lige pludselig bliver en game-changer,« lød det i Videnskab.dk's artikel fra Brian Vad Mathiesen, der henviste til rapporten IDA’s Energivision 2050.

Konkurrence på bæredygtighed – ikke pris

Brian Vad Mathiesen peger altså på, at meget af den fornødne teknologi allerede er udviklet.  

Men hvad er så problemet – hvorfor ser vi ikke flere elbiler og elektrolyseanlæg flere steder i Danmark? Dels på grund af at udviklingen af teknologien stadig er i gang. Og dels fordi teknologier som elektrolyse stadig er utrolig dyre sammenlignet med at udvinde fossile brændsler.

»Men de kan konkurrere på bæredygtighed,« som Brian Vad Mathiesen formulerede det til Videnskab.dk. 

Finansminister Nicolai Wammen har i Berlingske Tidende advaret mod en »utrolig dyr«  vej mod klimamålet, hvis vi ikke »tænker os om.«

Og flere forskere har også sagt til Videnskab.dk, at både elpriser, udbygning af vindmøller og etablering af elektrolyseanlæg vil være dyrt sammenlignet med dét at hive olie op fra undergrunden.

»På nuværende tidspunkt konkurrerer teknologien med, at det er gratis at pumpe fossile brændstoffer op af jorden og vil være det i lang tid,« har seniorforsker ved DTU Henrik Lund Frandsen påpeget i en artikel på Videnskab.dk.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, så står ambitionerne sort på hvidt i klimaloven: Danmark skal opnå 70 procents reduktion af CO₂-udledningen i 2030. 

Og ifølge Klimarådet, hvis stole er besat af forskere, vil det være en overkommelig opgave. Men opgaven vil komme med en pris ifølge Klimarådet. 

»Vi når ikke 70-procentsmålet i 2030, hvis vi fortsætter, som vi plejer. Men hvis vi sætter handling bag ordene og går i gang med det samme, er det muligt at nå 70 procents reduktion, uden at omkostningerne slår bunden ud af dansk økonomi,« har formand for Klimarådet Peter Møllgaard tidligere understreget i en pressemeddelelse.