Hvorfor sover jeg så godt midt på dagen?

Jon er frustreret.

Han synes, at hans krop ikke helt vil, hvad han selv vil.

Når Jon gerne vil være frisk midt på dagen, bliver han træt og har lyst til en lur. Om aftenen, når han skal sove, vil hans krop til gengæld det stik modsatte, og Jon ligger vågen et godt stykke tid, inden han endelig falder i søvn langt ud på natten.

Træt og træt af det hele har Jon sat sig til tasterne i de sene aftentimer for at få et videnskabeligt svar på problemet.

»Jeg har meget nemt ved at falde i søvn midt på dagen og sover også godt, men når jeg skal sove om aftenen, flyver mine tanker rundt, og jeg kan slet ikke sove. Hvordan kan det være?« skriver Jon i en mail til Spørg Videnskaben.

Vi kan gå glip af de bedste søvnmuligheder

For at kunne besvare Jons spørgsmål bedst muligt har vi ringet til en mand, der ved noget om sagen.

Poul Jennum er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og forsker i søvn og søvnmedicin.

Ifølge søvnforskeren kan der være flere forskellige årsager til, at Jon ikke kan falde i søvn om aftenen. Den ene kan være, at Jon simpelthen misser de indlagte vinduer for søvn, der findes i løbet af dagen.

»Der findes nogle 'windows of opportunity' om eftermiddagen og om aftenen, hvor vi har lettest ved at falde i søvn. Det er årsagen til, at mange mennesker måske har svært ved at holde sig vågen om eftermiddagen, når gæsterne lige er kommet, og at de til gengæld er helt friske senere hen på aftenen, hvor gæsterne skal til at gå,« siger Poul Jennum og fortsætter:

»På samme måde, som vi kommer over trætheden om eftermiddagen, kan vi komme forbi vinduet om aftenen, og så ligger man der og vender og drejer sig i sengen for at falde i søvn,« siger Poul Jennum.

Flere årsager til søvnløshed

Der kan som sagt være flere årsager til, at Jon ikke kan falde i søvn om aftenen, hvor den ene altså er, at han misser mulighedernes vindue ved at holde sig vågen alt for længe.

Andre muligheder kan være, at han ligger i sengen og kigger på sin mobiltelefon, hvilket kan være med til at forstyrre den indre døgnrytme gennem det blå lys, som skærmen udsender.

Det kan du blandt andet læse mere om i artiklen 'Derfor er skærmlys ikke godt for din søvn'.

Måske er problemet, at Jon drikker for meget kaffe om aftenen og fylder sig selv med koffein, eller det kan også være, at han har 'meget om ørerne', så tankerne vælter frem lige inden nattetid.

Om det er det ene eller det andet, må Jon selv afgøre, men derfor skal han ikke snydes for indsigt i, hvordan søvn ellers fungerer.

Det kan være, at han på den baggrund kan finde ud af, hvorfor det er lettest for ham at falde i søvn midt på dagen og ikke om natten.

Forskellige kræfter indvirker på søvn

Når vi taler om søvn, beskriver vi den ifølge Poul Jennum bedst med det, forskere kalder for to-proces-modellen.

To-proces-modellen er en videnskabelig model for, hvordan to modsatrettede kræfter indvirker på vores trang til at sove.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Den ene proces er døgnrytmen, som i to-proces-modellen hedder proces C. Den får os til at vågne friske og veludhvilede om morgenen og giver os energi i den første del af dagen. Det kan du læse mere om i artiklen 'Forsker: Derfor er det bedst at træne om morgenen'.

Den anden proces er opbygningen af små molekyler i kroppen, som gør os mere og mere trætte, eftersom dagen skrider frem. Denne proces bliver kaldt for proces S.

Døgnrytmen er fastlagt i hypotalamus

Kigger vi på døgnrytmen/proces C først, er den reguleret af en urkraft, som findes i alle levende dyr.

I hypotalamus i hjernen finder vi det cirkadiske ur, der uafhængigt af nattesøvn regulerer kroppens søvnmønstre.

Det vil sige, at det cirkadiske ur konstant sørger for, at Jon følger et specifikt mønster for søvn og vågenhed, som varer præcist 24 timer. Med lidt finere ord hedder det 'cirkadiske rytmer'.

De cirkadiske rytmer er gennem kemiske og elektriske signaler ansvarlige for at regulere blandt andet søvnmønstre, kropstemperatur, hjerneaktivet, hormonproduktion og sult.

Uanset hvor meget Jon har sovet natten i forvejen, sørger det cirkadiske ur for at holde ham fast i en døgnrytme, hvor han vågner om morgenen og bliver friskere og friskere i løbet af dagen.

På et tidspunkt om eftermiddagen sørger det cirkadiske ur også for, at det tingene begynder at gå den anden vej, indtil Jon sent om aftenen lader sig overmande af søvn.

Det hele foregår i taktfaste slag som efter en metronom, hvilket blandt andet også er årsagen til, at jetlag kan ødelægge enhver god nattesøvn.

Opbygning af stoffer gør Jon søvnig

Proces S virker modsatrettet i forhold til døgnrytmen/proces C og er i modsætning til døgnrytmen helt og aldeles afhængig af søvn.

Proces S gør, at når Jon står op om morgenen, begynder kroppen at producere blandt andet stoffet adenosin, der virker døsende.

Adenosin er et lille molekyle, der binder til de samme receptorer i hjernen, som koffein binder til.

Dog fungerer adenosin modsat af koffein, og hvor koffein frisker op, får adenosin Jon til at føle sig træt.

I løbet af dagen bliver niveauerne af adenosin i kroppen højere og højere, men i lang tid bliver effekten modvirket af de cirkadiske rytmer, indtil det cirkadiske ur slækker på de handlinger, som får Jon til at føle sig frisk, og i stedet begynder at producere melatonin.

Melatonin er ligesom adenosin søvndyssende, og kombinationen af adenosin fra proces S og melatonin fra Proces C er en kraftig søvncocktail, der åbner op for de føromtalte vinduer, hvor det er optimalt at falde i søvn.

Når Jon så endelig sover, hvad end der er om dagen eller om aftenen, bliver niveauerne af adenosin mindre igen, og den søvndyssende effekt bliver også mindre.

»Det er sådan med søvn, at hvis man sover, falder behovet. Så simpelt er det, og det er lige meget, om man tager sig en lur midt på dagen eller sover om natten,« forklarer Poul Jennum.

En lur på 20 minutter er godt

Kigger vi på selve middagsluren, som Jon har så nemt ved, er det bestemt ikke lige meget, om Jon sover i 20 minutter eller i to timer, når han lægger sig med lukkede øjne på sofaen med armene bag nakken.

En lur på 20 minutter vil få de fleste mennesker til at føle sig friskere igen.

Det skyldes, at niveauerne af adenosin hurtigt bliver mindre under søvn, og Jon vil vågne op friskere og mere opmærksom, da det cirkadiske ur samtidig fortæller ham, at det fortsat er dag og tid til at være aktiv.

Små lure kan også modvirke stress, og i det hele taget er der koblet mange positive helbredsvirkninger til små lure.

Dog skal Jon passe på, at han ikke trækker den for længe på sofaen.

Hvis søvnen bliver trukket for længe og bevæger sig ind i 30 til 60 minutters-intervallet, bliver den dybere, og Jon vil have svært ved at vågne igen, og når han gør det, føler han sig også mere groggy.

Man kan betegne det som søvn-tømmermænd.

»Det er meget fornuftigt at tage en lur, men den skal ikke vare for længe, for så kan det også gå ud over nattesøvnen. Specielt hvis luren sker for sent på dagen,« advarer Poul Jennum.

Tak for spørgsmålet!

Vi håber, at Jon kunne bruge svaret til noget.

Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores flotte 'Spørg Videnskaben'-T-shirts, som Jon passende kan tage på, næste gang han skal have en middagslur.

Vi takker også Poul Jennum for at hjælpe os med et svar.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.