Hvorfor får vi modermærker?

Kroppen interesserer os alle sammen, og derfor handler mange af spørgsmålene til Spørg Videnskaben om alt fra bussemænd til smilehuller og skaldethed.

Nu har Jonas Grau Thomsen sendt os et lignende spørgsmål, som vi meget gerne vil finde et svar på:

»Hvad er modermærker, og hvorfor får man dem? Er der nogle mennesker, der er mere udsat for dem?«

Vi regner med, at Jonas Grau Thomsen mener de små brune pletter, som ligger spredt rundt omkring på hvide menneskers hud og fatter telefonen for at få et svar.

Flere modermærker frem til 30-årsalderen

Professor og overlæge på Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Jørgen Serup vil gerne hjælpe os med et svar på den medicinske del af spørgsmålet.

»Modermærker er en samling af pigmentceller – de såkaldte nævusceller. Man ved ikke, hvad årsagen er, til vi får modermærker. Normalt fødes vi uden dem og får så flere og flere med alderen, indtil vi når 30-års-alderen, og så begynder de at forsvinde igen. Det hænger på en eller anden måde sammen med ens alder,« siger professoren.

LÆS OGSÅ: Status: Det ved forskerne om aldringens mysterier

Modermærker forsvinder med tiden

Når vi har rundet de 30 år, begynder samlingerne af pigmentceller at forsvinde.

»Man holder op med at danne de afvigende pigmentceller. Modermærkerne forsvinder, ved at cellerne fader ud. Det vil sige, at de sænker sig ned i huden, og bagefter kan man slet ikke se, at der har været et modermærke,« siger Jørgen Serup.

Til gengæld får man så nogle andre pletter – nemlig leverpletter og lignende.

Professoren siger, at man faktisk bliver mere plettet med tiden, selvom modermærkerne forsvinder.

En del af kroppens bolværk mod solen

Modermærker er helt grundlæggende en del af det store netværk af pigmentceller, som beskytter vores hud mod solen.

Det sker på den måde, at pigmentet lægger sig foran hudens celler i den nederste del af overhuden.

Professoren siger, at der er forskel på de forskellige etniciteters modermærker.

Asiaters modermærker ser for eksempel helt anderledes ud end hvide menneskers modermærker.

Nogle hvide har arveanlæg for at få flere mærker end andre. Man får således ikke flere modermærker af at være meget i solen.

LÆS OGSÅ: Her er 3 myter, du skal kende, inden du solbader

Modermærkekræft kan være usynlig

Risikoen for at få modermærkekræft er større for folk med mange modermærker end for folk med få modermærker.

»Hvert eneste modermærke udgør jo principielt en risiko. Men det afhænger igen af, om man er arveligt disponeret for at udvikle sygdommen,« siger Jørgen Serup.

Det normale scenarie er, at kræften opstår i selve modermærket, men den kan også opstå i hud (i pigmentcellerne), hvor der ikke er et modermærke.

»Hos en femtedel af patienterne med modermærkekræft finder man aldrig det modermærke, hvor kræften kommer fra. Det lumske ved det er også, at cancer i huden kan undergå regression. Altså når kræften udvikler sig, så kan den blive mindre synlig i huden, selvom den sender metastaser rundt i kroppen,« siger professoren.

Undgå nu de solskoldninger

Og så kom vi altså ind på ind på et lidt ‘kedeligt’ aspekt af modermærker. Men Spørg Videnskaben vil på Jørgen Serups foranledning blot huske læserne på at gå til læge med modermærker, som vokser, klør eller bliver ved med at bløde.

»Og så skal folk undgå solskoldninger. Men det gider de jo alligevel ikke høre mere om,« siger han.

Vi sender Jonas Grau Thomsen en rød T-shirt som tak for det gode spørgsmål.

Hvis du selv har et spørgsmål om menneskets krop eller andre mærkelige ting, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en T-shirt.

LÆS OGSÅ: Solskoldning: Hvorfor skaller huden af?

LÆS OGSÅ: Alt om Solens UV-stråler: Her er 4 råd til solbadning