At klø sig selv på næsen, drikke af en kop eller mærke pelsen på sin hund kan for de fleste virke som helt almindelige dagligdags ting. Men for 48-årige Keith Thomas har det været umuligt, siden han blev lammet i en badeulykke i 2020.
Nu har et hjerneimplantat hjulpet ham med at bevæge sine arme og hænder og genvinde noget af følesansen.
Det skriver Feinstein Institutes for Medical Research i en pressemeddelelse på baggrund af et studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.
Forskerne har udviklet et system, som de kalder en ‘double neural bypass’ - en slags dobbelt omkørsel for nervesignalerne.
Elektroder, der er opereret ind i Thomas’ hjerne, registrerer, når han tænker på at bevæge sin hånd. Kunstig intelligens oversætter signalerne, hvorefter elektriske impulser får musklerne i hans arm og hånd til at bevæge sig.
Samtidig registrerer sensorer på hånden, når han griber om en genstand. Systemet sender derefter elektriske signaler til den del af hjernen, der behandler berøring. På den måde kan Thomas både bevæge hånden og opleve, at han mærker det, han rører ved.
Ifølge forskerne har han blandt andet formået at spise selv, drikke af en kop og løfte skrøbelige æggeskaller uden at knuse dem.
Efter 35 uger med behandlingen målte forskerne, at styrken i Keith Thomas’ højre arm var steget med 86 procent og i den venstre med 62 procent sammenlignet med hans egen styrke ved forsøgets begyndelse.
Før forsøget kunne han ikke løfte hænderne op til ansigtet, men senere kunne han selv klø sig på næsen og tørre sig om munden, fremgår det af pressemeddelelsen.
Forskerne forsøgte også at genoptræne hans følesans ved samtidig at stimulere hjerne, huden og rygmarven. Efter ca. 25 uger kunne Thomas igen mærke berøring ved sit højre håndled, der havde været følelsesløst siden ulykken.
Særligt opsigtsvækkende er det, at forbedringerne ikke forsvandt, da stimulien stoppede.
Ifølge pressemeddelelsen holdt den øgede styrke og følesans sig i flere måneder, og ved en opfølgning mere end to år senere var fremskridtene stadig til stede. Forskerne beskriver det som et tegn på neuroplasticitet, som er nervesystemets evne til at danne nye forbindelser og signalveje.
Teknologien er dog indtil videre kun afprøvet på én person. Derfor er der behov for forsøg med flere patienter, for at forskerne kan blive klogere på, hvor godt metoden virker ved forskellige rygmarvsskader.
