Professor: Insister på at betale ulandsbistand – og drop store hoteller

Verden står over for nogle kæmpe udfordringer.

Nogle af de største er at sikre ren luft, rent vand og jord til så mange mennesker som muligt. Andre er at hjælpe til, at mange flere får det mentalt bedre eller bliver sundere ved at få noget ordentligt at spise, ryge mindre og drikke mindre alkohol.

Alle de punkter nævner Flemming Konradsen, professor i international miljøsundhed ved Københavns Universitet.

Skal han skære helt ind til benet og kun nævne de allervigtigste steder, hvor mavekløende, sofaliggende danskere let kan gøre en afgørende forskel, er det dog to andre områder, han peger på:

1. At presse på for uddannelse, arbejde og prævention til alle verdens kvinder, fordi erfaringerne viser, at det skaber stor økonomisk fremgang for samfundet.
2. At være en langt mere bæredygtig turist, fordi det er én af flere mulige måder at nedbringe vores alt for store CO₂-udledning.

Hvordan gør man så det?

Flemming Konradsen giver her tre råd.

1) Insister på udviklingsbistand

»Jeg ved godt, at det i dette tema i høj grad handler om at styre vores forbrug og adfærd herhjemme, så vi kan redde verden. Men hvis man vil gøre en forskel for kvinder i verden, sker det bedst gennem opbakning til blandt andet den del af ulandsbistanden, som sikrer nationale uddannelsessystemer,« siger Flemming Konradsen.

Han uddyber:

»Vi skal sikre kvinders uddannelse på et niveau, der mindst svarer til folkeskolen i Danmark, og vi skal sikre dem adgang til arbejdsmarked og prævention. Det er så afgørende for et lands udvikling, at der er bred enighed om, at det er den indsats, der vil give mest ’bang for the buck’ i forhold til at skabe fremgang i verden.«

»Den danske befolkning burde råbe højt, når regeringen vælger at skære af ulandsstøtten (se artikel hos Berlingske). Det er decideret dumt, når vi eksempelvis ved, at over 200 millioner piger ikke har adgang til prævention,« konstaterer han.

Udviklingsbistanden har gennem årene været i modvind for at blandt andet at øge uligheden i modtagerlandene, være for dårligt kontrolleret og for at blive fordelt efter kriterier, der mere gavner afsender- end modtagerlandet.

Men ifølge Flemming Konradsen gør udviklingsbistand rent faktisk en forskel for eksempelvis verdens fattige kvinder.

Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark sørger for at give den del af bruttonationalindkomsten (BNI – den årlige indkomst for et lands indbyggere), som verdens lande er forpligtet til via FN.

»Jeg ved godt, at udviklingsbistanden har været kritiseret, men denne del giver god mening og er meget svær at erstatte. Derfor skal man kæmpe for at holde fast i, at støtten i hvert fald skal ligge på 0,7 procent af BNI, som verdens lande allerede er enige om at give.«

»Og ellers kan man støtte organisationer, som gør en forskel med nationale initiativer. Det kan være FN’s befolkningsprogram UNFPA. Eller det kan være Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller andre organisationer, der målrettet støtter piger og kvinder,« siger professoren.

2) Lad være med at rejse for langt væk

Hvis du vil være med til at nedbringe verdens alt for høje CO₂-udledning, som udløser klimaforandringer, kan du starte med at lade være med at rejse for langt væk.

»I det øjeblik, du forlader lufthavnen i Danmark, er du bagud på klima-point på grund af flyets CO₂-udledning. Spørg dig selv, om du virkelig har brug for at rejse til Maldiverne for at holde ferie,« lyder rådet fra Flemming Konradsen.

Du kan selv debattere, udveksle ideer og få gode råd til at redde verden i Videnskab.dk’s frit tilgængelige Facebook-gruppe om emnet. Meld dig ind i dag!

3) Fravælg store hoteller. Bo lokalt.

Når du så alligevel har besluttet dig for at rejse langt væk på ferie, er der stadig meget, du kan gøre for at lempe CO₂-udslippet, mens du slapper af.

Du kan til at starte med lade være med at bo på store hoteller med all-inclusive-pakker eller lækre retter fra eksempelvis det franske eller italienske køkken.

Flemming Konradsen forklarer:

»Et 5-stjernet hotel på Zanzibar køber typisk europæiske varer, bruger europæisk arbejdskraft og sender pengene hjem til Europa. Du får italiensk vin, fransk mad og møder svenske receptionister, altsammen med ekstra CO₂ på regningen på grund af meget transport.«

»Bor du i stedet lokalt, bliver menuen typisk tilpasset lokale fødevarer, der er flere lokale ansatte, og pengene bliver på stedet. Det øger muligheden for at sætte et positivt aftryk på økonomi og klima,« forklarer han.

Hvis det virker svært at overskue, og du stadig hælder til at bestille hotelpakken hos Tui, Spies eller et andet rejsebureau, så stil krav til, at dit hotel skal have bevis på, at det er bæredygtigt.

»Det er vigtigt: Bed om at bo på et hotel med grønt certifikat, ligesom du måske ser efter øko-mærket, når du køber mælk. Den slags hoteller sparer mere på vandet, mindsker mængden af affald, passer bedre på naturen. Zanzibar har for eksempel ganske lidt vand, men en turist bruger rask væk 500-1000 liter per dag. Et autoriseret hotel kan bringe det forbrug ned til 150 liter,« fortæller Flemming Konradsen.

»Det er måske lidt dyrere at bo grønt, men når du først har set i øjnene, hvilket aftryk du som turist sætter på det lokale miljø, på lokalbefolkningen, på naturen og deres affaldssystem, er du nok villig til at betale 50 kroner ekstra. Det er groteske impacts,« siger Flemming Konradsen.

Professoren sætter tyk streg under denne meget konkrete mulighed for at handle på klimaets vegne:

»Som forbruger kan du i denne situation ganske enkelt ikke påstå, at du er magtesløs.«

Turisme vokser vildt – så stor gevinst at hente

Flemming Konradsen forsker i verdens sundhedstilstand. Derfor kan det virke pudsigt, at to af hans tre råd går til, hvordan man kan gebærde sig som turist.

En vigtig del af arbejdet er dog at komme rundt i verdens afkroge, og her oplever professoren, hvordan turisme kan ændre et lokalsamfund fra det ene år til det andet.

»Den vokser helt vildt, alle steder. Den skaber kulturelle konflikter, men forbruger også ressourcer, miljø og andet. Derfor er der også en enorm potentiel gevinst at hente.«

»I Danmark har man haft meget lidt fokus på turisme som udviklingsfordel. Det bør vi nok ændre lidt på i vores uddannelsessystem og i medierne. Vi er nødt til at tale meget mere om, hvad det betyder at rejse rundt til alle mulige steder,« mener Flemming Konradsen.

Ekstra guf til de råd-vilde

Vil du gerne have endnu flere råd til, hvordan du kan pille lidt ved hverdagen for at gøre en forskel for Jordens miljø- og klimaproblemer, har Flemming Konradsen lidt ekstra at sende dig videre på:

• Tag cyklen eller offentlig transport
• Køb mindre! Eller køb genbrug
• Giv din støtte til politiske initiativer, der ambitiøst søger at fremme en bæredygtig udvikling

Du kan læse mange flere råd i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden eller i andre artikler på Videnskab.dk: