Man må lide for skønheden.
I hvert fald hvis skønheden skal opnås gennem looksmaxxing: En trend, der i al sin enkelthed går ud på konstant at optimere sit udseende på mere eller mindre behagelige måder.
Lad os se på et eksempel: Min kollega, journalist Mathilde Kondrup Rasmussen.
Hvis hun vil fremstå venligere, kan hun med fordel få botox i mundvigene.
Hvis hun vil have glattere hud, skal den udsættes for behandling med små nåle ('microneedling').
Hendes hage kunne godt blive spidsere med lidt filler.
Og så skal hun i øvrigt smide noget vægt, hvis hun vil have en pænere kæbelinje.
Det er blot nogle af de mange råd, hun har betalt 150 dollars for at få i en 16 sider lang rapport om hendes ansigt og dets 'potentiale' fra den amerikanske virksomhed QOVES, som slår sig op på at have videnskaben i ryggen.
Det måtte jeg selvfølgelig høre meget mere om, så jeg har inviteret hende med i Faktisk for at fortælle om hendes oplevelse - og ikke mindst om hendes research i looksmaxxingens historie og sociologiens bud på, hvorfor det er blevet så populært.
Og så var jeg spændt på at høre om de mere end 2.000 akademiske studier, som QOVES reklamerer for at gøre brug af, når de analyserer personer som Mathildes skønhedspotentiale.
Livet er smukt for de smukke
Det kan alt sammen virke overfladisk, bevares, men der er faktisk masser af forskning gennem tiden, der har peget på, at smukke mennesker bare har bedre betingelser i verden.
De tjener mere, de opfattes som både klogere og sjovere, de får bedre behandling hos lægen, har større sandsynlighed for at få en forfremmelse og så videre.
De videnskabelige studier bag alle de konklusioner finder man på QOVES' hjemmeside, hvor man også kan tilkøbe tips til kirurgiske indgreb for at blive endnu smukkere.
Men når det kommer til at fortælle om forskningen bag det, de på hjemmesiden kalder en »videnskabsbaseret plan« for, hvordan Mathilde kan optimere sin skønhed, får piben en anden - eller mere præcist: manglende - lyd.
»Jeg vil rigtig gerne læse dem (studierne, red.) og se, hvor de får deres viden fra, men der er ikke lavet en eneste henvisning til det i den rapport, jeg har fået,« fortæller hun i Faktisk.
»Jeg har prøvet at skrive flere mails til dem for at få indblik i de her studier, men de er simpelthen ikke vendt tilbage.«
Vi på Faktisk-redaktionen har dog fået mailkontakt med QOVES, der svarer, at grunden til radiotavsheden er:
»Den måde, hvorpå vi identificerer, vægter og anvender æstetisk, antropometrisk og anden relevant forskning, er et proprietært arbejde, som vi selv har udviklet, og som vi derfor beskytter tilsvarende.«
Oversat: Det er en forretningshemmelighed.
Til gengæld skriver de, at de fremover vil inkludere studierne i rapporterne med ansigtsanalyser, som de sælger.
Alt det og meget mere kan du høre om i dagens afsnit af Faktisk, som du finder i toppen af denne artikel, eller hvor end du lytter til dine Videnskab.dk-podcasts.
Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.
