Er generation Z den første generation, der er dummere end sine forældre?

For hver generation er vi siden 1930’erne tilsyneladende blevet mere intelligente.

Det fænomen kaldes for ‘Flynn-effekten’ og beskriver, hvordan den gennemsnitlige IQ i verden er steget de seneste 100 år.

Men nu er udviklingen i de vestlige lande efter sigende vendt, så vi ser en negativ Flynn-effekt. Generation Z, født mellem 1997 og 2010, er derfor den første generation, som er mindre intelligent end de forrige generationer.

Sådan lyder påstanden i hvert fald på blandt andet LinkedIn og ifølge en amerikansk neuroforsker.

»Det er den første generation i moderne historie, der får en lavere score i standardiserede kognitive tests end den foregående generation,« sagde neuroforskeren Jared Cooney Horvath til New York Post.

Politiken og Weekendavisen har også begge beskrevet, hvordan IQ’en er faldet, og at vi er blevet dummere.

Men er det rigtigt, at den unge generation er dummere end de forrige?

Der er en del evidens for, at IQ’en i højindkomstlandene er faldet, og at der derfor er tegn på en negativ Flynn-effekt.

Selvom IQ-scoren ser ud til at være faldet, er det dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at generation Z er dummere end tidligere generationer.

For IQ-tests er ikke 100 procent retvisende for et individs kognitive evner. Og det kan også være, at den yngre generations kognitive evner blot er blevet tilpasset den digitale tid, vi lever i.

Derfor kan man ikke konkludere, at den unge generation i Vesten er mindre intelligente end deres bedsteforældre.

Vi har spurgt følgende intelligensforskere:

• Lars Larsen, ph.d., lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
• Erik Lykke Mortensen, cand.psych., professor emeritus, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

De seneste årtier har studier peget på, at IQ-scoren er faldet:

I et amerikansk studie fra 2023 analyserede forskere 394.378 amerikaneres IQ-resultater fra 2006 til 2018. Der var et fald i IQ-scoren uanset alder, uddannelse og køn, men det største fald i IQ var hos de 18-22 årige og dem med kort uddannelse.

Lignende data findes her i Norden, hvor et studie fra 2018 viste, at IQ’en for norske mænd, der aftjener værnepligt, er faldet. Data peger på, at den årtier lange fremgang i testresultater toppede omkring 1993, hvorefter scorerne begyndte at falde. Faldet tilskrives primært dårligere præstationer i ordforståelse og evnen til at forstå, analysere og arbejde med tal og matematiske sammenhænge.

Et dansk studie af mænd til sessionsprøve i Forsvaret mellem 2006 og 2019 har vist en tilbagegang i intelligensscorerne. Data peger på, at scorerne først faldt og derefter stagnerede – en stagnation, som ifølge forskerne i virkeligheden kan skjule et reelt fald i befolkningens IQ, fordi flere i dag bliver fritaget fra at tage testen.

En analyse af PISA-tests fra 48 lande i perioden 2000 til 2018 viser, at udviklingen går i retning af faldende testscorer i mange lande. Studiet viser især fald i de lande, hvor befolkningen i forvejen scorer højt i intelligensmålinger og klarer sig godt i skolen – altså typisk de rigeste og mest økonomisk udviklede lande.

»Der har været en fremgang gennem en del årtier, og så er den fremgang vendt omkring årtusindskiftet. Der er det gået ned ad bakke,« siger Lars Larsen.

»Så den vej rundt kan man godt sige, at der fra generation Z sker nogle forandringer.«

Erik Lykke Mortensen mener også, at det ligner et fald i den kognitive præstation hos yngre generationer.

Et tvetydigt billede

Alligevel er det ikke helt entydigt, hvad forskningen har vist om udviklingen af intelligens.

Selvom nogle højtudviklede lande har oplevet, at intelligensscorerne er stagneret eller faldet, viser flere store metaanalyser og studier fra forskellige lande (for eksempel her og her), at IQ’en på verdensplan samlet set fortsat er stigende.

Det er heller ikke alle vestlige, fuldt udviklede lande, der oplever ’den omvendte Flynn-effekt’. Flere studier finder heller ikke tegn på et generelt fald i intelligens i bestemte befolkninger:

• Tysktalende befolkninger (2005–2024): Et nyt, omfattende studie af repræsentative tysktalende deltagere viste, at den generelle intelligensfaktor faldt en smule, men samtidig steg testscorerne på tværs af alle kognitive områder. Stigningen var størst blandt personer i den lavere ende af intelligensfordelingen, hvilket mindskede forskellene i befolkningen.
• Frankrig og Spanien: Analyser viser, at den klassiske Flynn-effekt fortsat ses i spanske data fra 1991 til 2022 og i franske data fra 1989 til 2009. Andre nyere studier fra Frankrig konkluderer også, at der ikke er tegn på en negativ Flynn-effekt i landet.

Skærmtid og koncentration

Hvis der reelt er et fald i intelligensen hos visse vestlige generation Z’er, peger de to forskere på forskellige årsagsforklaringer. Det er blandt andet koncentrationsproblemer og skærmtid - som ofte nævnes i flæng.

Når børn bruger deres telefon til privat brug i undervisningen, forstyrrer det deres koncentrationsevne, viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet på vegne af Sundhedsstyrelsen.

»Tænk på, hvor mange unge mennesker, vi hører, som har koncentrations- og opmærksomhedsproblemer,« siger Erik Lykke Mortensen.

For det kan påvirke ens IQ-resultater. I en IQ-test begynder man som regel med de nemmeste opgaver, som gradvist bliver sværere.

»Det er klart, at hvis man ikke kan koncentrere sig eller motivere sig selv, så vil det i sig selv også påvirke resultatet negativt,« siger Erik Lykke Mortensen.

Når man bruger sin smartphone, kan man komme til at multitaske. Men det kan forhindre, at man holder sig kognitivt i form.

»Hvis man sidder og zapper meget rundt i tingene, får man ikke vedligeholdt sin evne til at fastholde opmærksomhed over længere tid. Mange IQ-tests forudsætter, at man kan fastholde sin opmærksomhed på at løse opgaverne,« siger Lars Larsen.

Undervisningen i folkeskolen er præget af mere skærm og mindre læsning, og mindre tid med hovedet i bøgerne kan også påvirke IQ-scoren, mener forskerne.

Det at træne sine læsefærdigheder er også vigtigt for at træne de kognitive evner såsom den sproglige intelligens.

Selvom man ikke nødvendigvis kan tale om en læsekrise blandt børn, viser undersøgelser, at der er sket et fald i deres læsekompetencer.

»Nu bruger børnene jo tit tiden på netop andet end læsning. Og læsning er en færdighed, som kun bliver god ved træning,« siger Erik Lykke Mortensen. Evnen til fordybelse og koncentration udvikles også ved læsning af bøger og længere tekster i fritiden.

Bliver vi virkelig dummere?

Selvom noget tyder på en negativ Flynn-effekt, altså en faldende IQ blandt yngre generationer, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at generation Z er dummere.

»IQ-tests er ikke et direkte mål for intelligens, men afspejler præstationer på forskellige kognitive delprøver samt evnen til at håndtere kognitiv kompleksitet,« siger Lars Larsen.

Hvis verden ændrer sig, kan testene blive mindre retvisende for vores faktiske brug af intelligens. For præstationerne afhænger af, hvilke færdigheder der trænes. Og når disse bliver trænet mindre, falder resultaterne tilsvarende.

»Spørgsmålet er derfor, om intelligensen reelt er faldet, eller om testene i stigende grad måler færdigheder, som ikke længere er lige så centrale,« siger han.

De forskellige studier, der viser et fald i intelligensen, anvender også et begrænset antal IQ-tests. Det kan være en faldgrube.

Når man skal teste befolkningers intelligensniveau, kræver det, at man tester store og repræsentative befolkningsgrupper. Men i de undersøgelser er der ikke mulighed for omfattende kognitive testning, siger Erik Lykke Mortensen.

Og kvaliteten af en intelligenstest afhænger af, hvor mange forskellige kognitive delprøver der indgår, siger Erik Lykke Mortensen. Jo flere forskellige tests, jo bedre vil testen være.

»Det er et væsentligt spørgsmål, fordi man kunne argumentere for, at studierne skulle inkludere andre tests. Og det kunne måske ændre resultatet,« siger Lars Larsen.

Kort sagt ser man tegn på et fald i IQ-scoren de seneste årtier, men deraf kan man alligevel ikke nødvendigvis konkludere, at generation Z er dummere.

Der er også en mulighed, at den yngre generations kognitive evner er blevet tilpasset den digitale tid, vi lever i.

I det amerikanske studie fra 2023 så man en interessant stigning i én kategori: Det var i den del af IQ-testen, som testede evnen til at visualisere og placere 3D-objekter.

»Man kan ikke udelukke, at det hænger sammen med nogle færdigheder, som udvikles i forbindelse med skærmbrug og computerspil,« slutter Erik Lykke Mortensen.

Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/kdvp.

Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.