Droner skal hjælpe landmænd, og satellitter finder mikroplast

Vi starter ugens konstruktive nyhedsopsamling med at slå et smut forbi Københavns Universitet.

Her har et forskerhold netop modtaget 12 millioner kroner til udvikle computermodeller, droner og algoritmer, der skal give landbruget en hjælpende hånd.

Ifølge Københavns Universitet skal de nye teknologier hjælpe landmænd med at forudsige, hvilke afgrøder der er bedst tilpasset forholdene på det enkelte landbrug under omskiftelige klimabetingelser.

Samme værktøj skal også hjælpe planteforædlerne med at udvikle mere robuste afgrøder.

Planteforædling går kort sagt ud på, at man krydser forskellige planter og fremdyrker særlige egenskaber– eksempelvis gør planterne mere modstandsdygtige overfor varme, tørke eller store mængder regn.

»For eksempel kan droner hurtigt spotte de bedste hvede-, byg- eller kartoffelplanter fra luften og sende data videre til planteforædlerens computer,« siger professor Svend Christensen, der er leder af Institut for Plante- og Miljøvidenskab, til universitet.

»Det er noget mere effektivt end de hidtil anvendte metoder, hvor forædlerne sår en masse forskellige sorter af planter på marken og derefter manuelt bedømmer, hvilke der ser ud til at klare sig godt eller dårligt,« fortsætter han.

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om, hvordan kunstig intelligens marcherer ind på markerne - det kan du læse mere om i artiklen: Landbruget skal skubbes i en grøn retning - kan teknologien gøre det?

Satellitter giver overblik over mikroplast

Vi iler videre til et andet projekt i den teknologiske boldgade.

På University of Michigan i USA har en række forskere nemlig brugt satellitter til at estimere mængden af mikroplastik i havet - og hvor det befinder sig - på globalt plan, skriver ScienceAlert.

Som det er i dag, trawler forskerne specifikke havområder igennem med store net. Den data bruger de til at udarbejde modeller, der siger noget om mængden af mikroplast i havet, og hvordan det bevæger sig.

Men der er stadig plads til forbedring, og det er her, satellitterne kommer ind i billedet. Satellitterne kan opfange de overfladeaktive stoffer - en slags olieagtige forbindelser -  der normalt ledsager mikroplast i vandet, skriver ScienceAlert.

Da forskerne koblede deres satellitaflæsninger og forudsigelser sammen med målinger og aktuelle modeller af havmikroplastik, fandt de en stærk sammenhæng. Det indikerer, at teknikken fungerer.

Forskerne er stadig tidligt i processen, men går alt efter planen, kan den nye teknik gøre det nemmere at få et mere nøjagtigt overblik over forureningen af mikroplastik i havet.

Fra plastflasker til vaniljesmag

Vi slutter rundturen af hos The Guardian. Her kan man læse, hvordan det er lykkedes forskere at omdanne plastflasker til vaniljesmag med genetisk konstruerede bakterier.

Det er første gang, et kemikalie, der kan bruges i vid udstrækning i eksempelvis fødevarer og kosmetik, er blevet brygget af affaldsplast, skriver mediet.

Lidt forsimplet sagt har forskerne udviklet et enzym til at nedbryde nogle af de kemiske forbindelser - også kaldet polyethylenterephthalatpolymeren - der bruges i drikkeflasker.

Til sidst i processen står forskerne tilbage med vanillin - en organisk forbindelse - som er det vigtigste aromastof i vaniljeplantens frugter.

»Det er det første eksempel på at bruge et biologisk system til at opgradere plastaffald til et værdifuldt industrielt kemikalie, og det giver meget spændende muligheder for den cirkulære økonomi,« siger førsteforfatter Joanna Sadler fra University of Edinburgh, der forsker i biokemi, til The Guardian.

Med cirkulær økonomi menes, at for eksempel affald ikke bliver brændt af, men i stedet bliver anvendt til at lave ny emballage eller nye produkter - det kan du læse mere om i artiklen: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?