Kan grønne handelsaftaler redde verden?
Mellem ¼ og ⅔ af al CO2-udledning, afskovning og energiforbrug kan henføres til international handel, viser forskning. Grønnere handel har altså kæmpe potentiale.

EU overvejer i øjeblikket en 'trappestige-model', hvor lande får mere adgang til det europæiske marked, jo flere bæredygtighedskrav de lever op til. (Foto: Shutterstock)

EU overvejer i øjeblikket en 'trappestige-model', hvor lande får mere adgang til det europæiske marked, jo flere bæredygtighedskrav de lever op til. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig en verden, hvor EU's handelsaftaler sikrer, at du kan handle ind i supermarkedet uden at bekymre dig om, hvorvidt palmeolien i din marsbar har medført regnskovsrydning i Sydøstasien, eller om den nu hakkede gris er blevet fodret med soja fra Amazonskoven.

Sådan en verden drømmer Per, medlem af Videnskab.dk’s Red Verden-facebookgruppe, om.

I gruppen spørger han, om grønne handelsaftaler kan være med til at redde verden.

Hvert år importerer EU landbrugsvarer, som i gennemsnit har ledt til rydning af mere end 190.000 hektar regnskov, viser forskning.

»EU bør blive langt bedre til at bruge sine markedskræfter til at sikre mod regnskovsrydning,« siger den danske ph.d.-studerende Simon Bager fra det belgiske universitet Université catholique de Louvain.

Han forsker i, hvordan varer importeret til EU fører til rydning af regnskov i ulande, og han har lavet de undersøgelser, som viser, hvor meget regnskov EU har på samvittigheden.

Samtidig kan op til ⅔ af hele verdens CO2-udledning henføres til international handel.

Grønnere handel har altså kæmpe potentiale.

Forskernes beregnede risiko for skovrydning og kulstofudledning, fordelt på forskellige importerede varegrupper og varernes ophavslande. Den ydre cirkel markerer den beregnede risiko for skovrydning, og den indre cirkel markerer den beregnede risiko for kulstofudledning. Farvegrupperne indikerer varetyper, og nuancerne (lys/mørk) indikerer ophavsland. (Illustration: Oversat version af figur 1 bragt i Bager et al. (2021) / CC BY-NC-ND 4.0)

Betingelsesløs frihandel er umulig

Handelsaftaler handler i bund og grund om, at enkelte lande eller grupper af lande aftaler at kunne sælge bestemte produkter til hinanden, uden at der lægges told på.

Typisk er det rige lande som Canada, USA og landene i EU, der indgår aftaler med fattigere lande, som gerne vil have adgang til vores markeder, fordi vi betaler mere for varerne.

De senere år er der kommet mere og mere fokus på, at sådanne aftaler skal indeholde krav om bæredygtighed. Det fortæller lektor i statskundskab Jens Ladefoged Mortensen.

Så vi for eksempel i EU i højere grad kan sikre mod, at vores import resulterer i, at store områder med regnskov bliver ryddet i ulande, eller at en produktion har udledt enorme mængder CO2.

»Det er noget, der er kommet stigende fokus på de sidste 5-10 år. Man har indset, at betingelsesløs frihandel ikke er en vej at gå,« fortæller Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet.

Simpelthen fordi det vil dræne kloden for ressourcer.

Derfor er der også kommet stigende fokus på, at de handelsaftaler, EU indgår med fattigere lande, skal indeholde krav om bæredygtighed.

EU har et attraktivt marked

De fattigere lande vil rigtig gerne have bedre adgang til markedet i EU, fordi vi betaler en højere pris for varerne, end hvis de sælges lokalt eller til for eksempel Kina, som til gengæld ikke stiller nogen som helst krav om bæredygtighed.

»Fordi vores marked er så attraktivt, kan vi med vores krav være med til at påvirke hele produktion i et land udenfor EU ved at stille krav om, at varer, som sælges til os, skal være produceret bæredygtigt,« siger ph.d.-studerende Simon Bager.

Hvis man tager brasiliansk oksekød som eksempel giver det god mening. Her spises langt størstedelen af kødet lokalt, men de bedste og dyreste kødstykker kan typisk eksporteres til EU, mens resten af kødet eventuelt sendes til Kina.

Hvis EU kræver, at oksens græsningsområder ikke ligger i ryddet regnskov, så har det medvirket til, at både EU, de lokale og Kina kan importere regnskovsfrit oksekød.

EU importerer halvdelen af verdens kakao

Et andet eksempel, hvor krav fra EU virkelig vil kunne gøre en forskel, er kakao.

Her er EU en meget stor spiller, der importerer over halvdelen af den globale produktion af kakao.

»Fordi vi er så stor en spiller, vil det have betydning for det samlede marked, hvis EU sætter bestemte krav,« påpeger Simon Bager.

Andre afgrøder som soja og palmeolie, hvor dyrkning også fører til rydning af regnskov, er mere udfordrende, fordi EU kun er en blandt mange spillere.

Her er det relativt nemt, at dyrke den del, som skal sælges til EU, bæredygtigt, mens resten sælges til Kina og dyrkes i ryddet regnskov.

Her ses en ulovlig kakaoplantage opført i den ecuadorianske del af Amazonas. (Foto: Shutterstock)

Svært at sikre mod overtrædelser

Der er altså store perspektiver i grønnere handel, men også mange udfordringer. En af dem handler om, hvordan man sikrer mod overtrædelser af handelsaftaler.

Fordi grønne betingelser i frihandel er et relativt nyt fænomen, er der ikke forsket meget i deres reelle effekter.

Men der findes en del forskning i og erfaringer med for eksempel udenrigspolitiske handelssanktioner, der har knyttet krav om overholdelse af menneskerettigheder til handel, ofte med FN's velsignelse.

»Erfaringerne er ikke gode. Handelssanktioner rammer ofte uretfærdigt og tilfældigt i befolkningen og er lette at omgå og derfor et ret ineffektivt instrument,« siger Jens Ladefoged Mortensen. 

I en videnskabelig artikel fra marts 2021 gennemgår og diskuterer en gruppe forskere, hvordan særligt EU kan lave grønnere og mere bæredygtige handelsaftaler.

Typisk er der i den type aftaler indskrevet forskellige krav om, at fattigere lande skal tilslutte sig forskellige konventioner og leve op til dem. Gør de det ikke, kan det få konsekvenser for handelsaftalen.

Problemet med mange handelsaftaler er dog, at det er for ukonkret, hvilke konsekvenser det får, hvis et land ikke lever op til de grønne dele af aftalen.

EU har traditionelt holdt igen med sanktioner og forsøgt at løse overtrædelser af regler i handelsaftaler gennem dialog. Canada og USA derimod har i højere grad brugt hårdere sanktioner med straftold og boykot.

Den nedslående konklusion i det nye studie er, at hverken dialog eller sanktioner har formået at hjælpe klimaet.

»EU vil sige, at man har gode erfaringer med at gå dialogens vej. Men kritikken går på, at det tager utrolig lang tid, mens miljøet stadig lider, og i sidste ende har man ingen sanktionsmuligheder,« forklarer Jens Ladefoged Mortensen.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Straftold og boykot rammer skævt

Sanktioner har man dog heller ikke gode erfaringer med.

»Der kunne man indføre en straftold, man kunne annullere dele af handelsaftalen, eller man kunne indføre en egentlig boykot. Men det vil typisk ramme forbrugerne og de mindre producenter hårdest,« siger Jens Ladefoged.

Boykot er et meget drastisk skridt, som endnu aldrig er blevet brugt på grund af manglende bæredygtighed.

»Jeg tror eneste eksempel, hvor man har haft succes med handelsboykot, var under apartheid i Sydafrika,« siger Jens Ladefoged.

Efter hans mening er det urealistisk, at manglende bæredygtighed vil kunne føre til egentlig handelsboykot.

Bøder og gradvis åbning af marked

Jens Ladefoged Mortensen fortæller, at et af de værktøjer, EU overvejer, er et bødesystem, hvor man kan ramme enkelte producenter, som overtræder reglerne i en handelsaftale.

En anden model går på, at adgangen til EU-markedet bliver en slags trappestige.

»Hvor de lande man gerne vil lave frihandelsaftaler med får større og større adgang jo flere bæredygtighedskrav, de lever op til,« siger han.

I Brasilien bliver Amazonas ryddet, så der kan blive plads til soja og kvæg. (Foto: Shutterstock)

Gør virksomheder ansvarlige

En anden vej at gå er at lægge ansvaret for en bæredygtig varekæde hos den enkelte virksomhed, som importerer såkaldte højrisikoprodukter – soja, kakao, palmeolie, kød.

I en videnskabelig artikel har Simon Bager og en række andre forskere gennemgået mere end 1.000 forskellige forslag til at gøre EU's handelsaftaler grønnere.

De fremhæver to forslag som både mulige og virksomme. Det ene forslag er netop at pålægge virksomhederne ansvaret for at sikre, at deres forsyningskæder ikke bidrager til afskovning.

Så ville danske foderproducenter for eksempel have ansvar for, at de cirka 1,7 millioner ton soja, Danmark årligt importerer fra Sydamerika, og som ender i foder til køer og svin, ikke er groet på områder ryddet for regnskov eller andre naturtyper.

På den måde kommer man uden om mange af de politiske problemer i handelsaftalerne.

Lav frivillige aftaler

Det andet forslag går på at støtte fora hvor virksomheder, civilsamfund og politikere kan gå i dialog om at fjerne produkter, der har ført til regnskovsrydning fra en varekæde, eller stoppe eksport af varer fra afskovede områder.

I 2006 udarbejdede og underskrev en række virksomheder og NGO'er for eksempel en aftale om ikke at købe soja groet i regnskov, som var ryddet efter 2008.

Forskning viser, at den frivillige aftale kaldet 'sojamoratoriet' har bremset sojaplanternes indtog i Amazonskoven.

Omvendt peger forskning på, at en aftale, som på samme måde er indgået mellem palmeolieproducenter, NGO'er og virksomheder om bæredygtighedscertificering af palmeolie, ikke har bidraget nævneværdigt til at bremse afskovningen i Indonesien.

Så kan grønnere handel redde verden?

»Det kræver nok, at endnu flere lande står sammen. Hvis for eksempel EU, Canada og USA gik sammen om at lave grønne handelsaftaler, så ville det for alvor kunne smitte af på den samlede produktion i et land,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Grønne handelsaftaler er et brandvarmt emne lige nu. Læs mere i en kommende artikel om EU’s udfordringer med at lande en grøn handelsaftale med lande i Latinamerika.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.