Hvordan finder man et rumvæsen?

Alien-feberen raser igen-igen.

Det kan vi atter engang takke Steven Spielberg for. Denne gang med biograffilmen Disclosure Day, der handler om, hvad der vil ske, den dag vi mennesker finder ud af, at vi ikke er alene i universet.

Den tanke kan give mig mareridt. For med få undtagelser ender det ifølge Hollywood altid grueligt galt for menneskeheden, når vi indser, at der er andre intelligente væsner derude.

Omvendt kan jeg ligge søvnløs ved den skræmmende tanke, at vi er mutters alene i det enorme eller ligefrem uendelige univers.

For at få svar på det store spørgsmål »er vi alene i universet?«, har jeg inviteret min journalistkollega Kristian Højgaard Nielsen i podcaststudiet som gæst i ‘Faktisk’.

Han har over flere år og i et væld af videoer undersøgt, hvordan videnskabsfolk bærer sig ad med at udforske det store kosmos omkring os – ikke mindst hvordan de leder efter liv i rummet.

Elementært, min kære Watson!

Hvis der findes et foto af et rumvæsen, er det ikke noget, forskerne har delt med verden.

Så lad os gå ud fra, at man (endnu) ikke har håndfaste beviser på nogen form for liv uden for vores egen atmosfære.

I stedet må forskerne lave detektivarbejde og udlede teorier ud fra det materiale, de har til rådighed.

Det absolut vigtigste materiale i den henseende er lys fra stjerner, forklarer Lars A. Buchhave, professor ved DTU Space, som Kristian har interviewet.

For en af måderne, hvorpå vi opdager planeter ved fjerne stjerner - såkaldte exoplaneter - er ved at kigge på lyset fra stjernene.

For hvis der ligger en tilpas stor planet i kredsløb om stjernen, vil den før eller siden bevæge sig ind imellem os og stjernen. Og i det øjeblik kan man se en lille forandring i lysstyrken.

Som en flue, der flyver ind over lyskeglen på en lommelygte.

Desuden virker tyngdekraften begge veje, så selvom stjernen trækker mest i planeten, sker der også lidt tovtrækkeri den modsatte vej, så folk som Lars A. Buchhave kan se små variationer i lyset fra stjernen.

På jagt efter livets fingeraftryk

Så vidt, så godt. Så har man bevist, at der er et potentielt ‘hjem’ til et rumvæsen.

Indtil videre har forskere registreret over 6.000 exoplaneter i det synlige univers.

Næste skridt er at finde ud af, om exoplaneten er værd at bo på for levende væsner.

Igen kan stjernelyset bruges til at analysere exoplanetens fingeraftryk. Man kan nemlig se på det lys, der trænger igennem exoplanetens atmosfære, hvad den indeholder. Forskellige gasser påvirker lysstrålerne forskelligt.

Ligesom vores atmosfære gør himlen blå, når Solen står højt på himlen.

For eksempel kunne man drømme om – eller frygte – at man en dag opdager det, som Lars A. Buchhave beskriver som »kemisk uligevægt«.

Det er ilten i vores atmosfære et eksempel på. Den ‘burde’ slet ikke være der – i hvert fald ikke uden det usandsynlige fænomen, vi kalder liv. Nærmere bestemt fotosyntese.

Men ak, selv en skarp ‘rumdetektiv’ som Lars A. Buchhave har brug for gode redskaber for at løse den ultimative gåde. Og indtil videre er instrumenterne mangelfulde.

I hvert fald er de nuværende teleskoper ikke sofistikerede nok til at studere exoplaneter om Solen-lignende stjerner. Kun røde dværge, der er mindre og udsender kraftigt UV-lys.

Men med næste generation af rumteleskoper vil han og hans kolleger verden over komme endnu tættere på at finde verdener, der ligner vores.

Hvor bliver rumskibene af?

Direkte adspurgt svarer Kristian Højgaard Nielsen, at han tror på, at der findes liv derude.

Universet er simpelthen så ufatteligt enormt, at det rent statistisk er svært at forestille sig, at vi er så unikke, at liv ikke er opstået andre steder.

Derfor burde der vel også være utallige endnu mere udviklede civilisationer end vores derude. Altså den slags, der kommer og besøger eller ligefrem invaderer os i langt de fleste film om rumvæsner.

Eller hvad?

Det fører os til det, der er blevet kendt som Fermi-paradokset efter nobelprisvinderen Enrico Fermi, der spurgte:

Hvis det er så sandsynligt, at der er teknologisk udviklede civilisationer andre steder i universet – hvorfor har vi så ikke set et eneste håndfast bevis på det?

Også her er der forskere med teorier.

Blandt andet ‘Det store filter’, der er fyldt med forhindringer, der kræver usandsynligt held at nå igennem.

For vores vedkommende en måne, der giver stabile årstider. Flydende vand. Udviklingen af planter med fotosyntese. Og så videre.

Men for at blive klogere på det bliver du nødt til at høre seneste afsnit af Faktisk for at lære mere om. Det vil jeg klart anbefale, for Kristians begejstring for astrofysikken er svært medrivende.

Du finder afsnittet øverst i denne artikel, eller hvor du plejer at lytte til Videnskab.dk-podcasts.