Er trådløse høretelefoner som »en mikroovn for hjernen«?

At have trådløse høretelefoner på er som at stikke hovedet ind i en mikroovn, påstås det i videoer på sociale medier.

I videoerne udtales eksempelvis, at de elektromagnetiske felter fra Bluetooth skulle riste din hjerne.

Det hævdes også, at trådløse høretelefoner øger risikoen for at udvikle neurodegenerative sygdomme - sygdomme som Parkinsons og Alzheimers sygdom.

‘Strålingen’ fra høretelefonerne kan desuden forårsage knuder i skjoldbruskkirtlen, som kan være forstadier til kræft, påstås det.

Det lyder farligt og flere har tilsyneladende taget budskabet til sig.

Flere fodboldstjerner har fortalt, at de ikke bruger AirPods længere. »Ledning er bedre for dig, lad os sige det sådan,« sagde den norske landsholdsspiller Antonio Nusa til TV 2 Norge.

Men er det virkelig skadeligt for vores fysiske helbred at have eksempelvis AirPods i ørerne?

Der er på nuværende tidspunkt ikke solid evidens for, at elektromagnetiske felter fra Bluetooth-høretelefoner udgør en sundhedsskadelig risiko.

Det skyldes, at Bluetooth ikke udsender særligt kraftige elektromagnetiske felter.

I Danmark er der sat grænseværdier for, hvor kraftige radiobølger Bluetooth-høretelefoner må udsende, og denne grænse ligger et godt stykke over, hvad hovedtelefonerne udsender.

Trådløs teknologi er relativt ny, og der forskes fortsat på området. Men den nuværende forskning har ikke påvist, at elektromagnetiske felter fra eksempelvis Bluetooth-høretelefoner skulle føre til kræft.

Mobiltelefoner udsender langt kraftigere radiobølger end trådløse hovedtelefoner, men her har forskningen indtil nu ikke dokumenteret, at det skulle have en negativ effekt på helbredet.

For eksempel fandt et stort studie, der over 15 år har ledt efter en kobling mellem mobilbrug og en stigende risiko for kræft i hjernen, ingen sammenhæng.

Selvom ingen af de solide studier indtil nu peger på en kræftsammenhæng, er det dog heller ikke endegyldigt bevist, at trådløs teknologi ikke har nogen negativ sundhedseffekt.

Samtidig er der behov for yderligere forskning for at forstå effekterne af langtidseksponering.

Ud fra en forsigtighedstilgang anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor en række enkle forholdsregler til at reducere eksponeringen fra mobiltelefoners radiobølger – det vender vi tilbage til nederst i artiklen.

For at blive klogere på, hvad man ved og ikke ved om emnet, har vi talt med de tre forskere:

• Gert Frølund Pedersen, professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. Han har forsket i elektromagnetiske felter i mere end 30 år.
• Christoffer Johansen, klinisk professor ved Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet. Han har ligeledes forsket i elektromagnetiske felter og sundhedseffekter af det.
• Brahim Selmaoui, ph.d., seniorforsker ved det franske nationale institut for industri og miljørisici, Ineris. Han forsker i sundhedseffekterne af radiobølger.

Når man bruger trådløse høretelefoner med Bluetooth, udsendes der elektromagnetiske felter eller radiobølger, som er usynlige områder af energi.

Selvom det ofte kaldes for stråling, så er der ikke tale om stråling, som vi eksempelvis kender fra kræftbehandling, men derimod radiobølger, forklarer Christoffer Johansen.

Bluetooth-høretelefoner udsender radiofrekvente elektromagnetiske felter, som er ikke-ioniserende.

Det vil sige, at energien er for lav til at kunne gøre skade på cellernes DNA.

De udsender derfor ikke elektromagnetiske felter, der er så kraftige, at det udgør et helbredsproblem.

»Der er ikke evidens for, at der er et sundhedsmæssigt problem med styrken af de elektromagnetiske felter, som folk bliver udsat for fra deres telefon eller Bluetooth,« siger Gert Frølund Pedersen.

I vores hverdag støder vi på trådløse enheder som Wi-Fi routere og mobiltelefoner, men også køleskabe, vaskemaskiner og hårtørrere, som alle udsender elektromagnetiske felter.

I Danmark har vi på baggrund af EU’s anbefalinger sat en grænseværdi for elektriske apparater. De måles i SAR (specific absorption rate), som beskriver, hvor meget energi kroppen absorberer fra eksempelvis en trådløs enhed. Dette måles i watt per kilo.

AirPods har eksempelvis en SAR-værdi på 0,07-0,095 watt per kilo ifølge Reuters, hvilket ligger under EU’s grænseværdi på 2 watt per kilo.

Jo lavere SAR-værdi, jo mindre energi absorberer kroppen.

Bluetooth-høretelefoner udsender højst 100 milliwatt - en tiendedel af en watt - mens en mikroovn til sammenligning udsender mellem 600 og 1.000 watt. Mikrobølger fra mikroovnen varmer maden op udefra og ind, og mikrobølgerne forbliver inde i mikroovnen.

I en undersøgelse fra 2022 målte Gert Frølund Pedersen og en kollega de elektromagnetiske felter i Aalborg på steder, hvor man ville blive eksponeret for dem, eftersom der ville være trådløs aktivitet i nærheden: arbejdspladser, indkøbscentre, fodboldstadioner og lufthavne.

Konklusionen var, at de elektromagnetiske felter kun var en brøkdel af de fastsætte grænseværdier. Det værste sted blev de elektromagnetiske felter målt til at ligge 500 gange under den fastsatte grænse.

Ingen effekt ved korttidseksponering

Brahim Selmaoui forsker i elektromagnetiske felters effekter på menneskets sundhed ved det franske nationale institut for industrielt miljø og risici, Ineris.

Det gælder blandt andet 5G-internet, der ligesom Bluetooth udsender radiobølger, da der har været diskussioner omkring 5G’s effekter på helbredet.

I et nyt studie har han og andre forskere undersøgt 31 sunde, unge forsøgsdeltagere, som i 26 minutter blev eksponeret for 5G-signaler fra en antenne med en frekvens på 26 GHz.

26 GHz er en af de primære 5G-frekvenser, og der findes ikke mange studier, som har undersøgt netop den frekvens’ effekt på mennesker. Sammenlignet har Bluetooth en frekvens på 2,4-2,48 GHz.

Men i studiet fandt man ikke nogen effekt på hjernens aktivitet, hjertets funktion, stressniveau eller hudtemperatur.

»Studiet viser derfor, at der ved korttidseksponering af elektromagnetiske felter ikke er nogen effekt på kroppen,« siger Brahim Selmaoui.

Men fordi der mangler yderligere forskning indenfor langtidseksponering af elektromagnetiske felter, er det stadig vigtigt at være påpasselig, mener han.

»Selvom der ikke er stærk evidens for, at det skulle have skadelige effekter, så er det vigtigt for mig at tage et forsigtighedsprincip.«

Risikoen for kræft

Der er heller ikke studier, der utvetydigt har vist, at elektromagnetiske felter fra Bluetooth-høretelefoner eller mobiltelefoner vil føre til kræft, siger Gert Frølund Pedersen.

»Ofte har de studier været af dårlig kvalitet,« fortæller han.

I 2018 viste to studier fra det amerikanske agentur The National Toxicology Program (NTP), at der var en sammenhæng mellem høje niveauer af radiofrekvent stråling og kræft hos hanrotter og -mus.

Forskerne udtalte imidlertid, at resultaterne ikke kan generaliseres til mennesker.

Derfor kan studiet ikke nødvendigvis bruges til at fortælle os om risikoen for kræft blandt mennesker.

Verdenssundhedsorganisation WHO har udtalt til Reuters, at der ikke er stærk evidens for, at de radiofrekvente elektromagnetiske felter fra AirPods skulle forårsage kræft.

»Jeg har ikke hørt eller læst nogen som helst indikationer for, at der i store, solide videnskabelige undersøgelser er påvist en øget risiko for kræftsygdomme blandt børn, unge eller voksne, som har anvendt trådløst udstyr,« siger Christoffer Johansen.

Selvom trådløst udstyr som teknologi er relativt ny, kan den samlede forskning ikke be- eller afkræfte en kræftfremkaldende effekt af radiobølger fra Bluetooth.

Det skyldes også, at der i forskning af mobiltelefoner ikke er fundet en stærk sammenhæng mellem mobilbrug og risikoen for kræft.

Mobiltelefonens radiobølger er kraftigere end hovedtelefoners

For i diskussionen om radiobølger bliver mobiltelefonerne ofte fremhævet.

Mobiltelefoner udsender kraftigere elektromagnetiske felter end Bluetooth-høretelefoner. Faktisk 10-400 gange mere, har et studie fra 2019 vist.

I 2011 vurderede WHO, at der var en mulig sammenhæng mellem at blive udsat for radio- og mikrobølger fra mobiltelefoner og at udvikle kræft. Det vil sige, at man på det tidspunkt ikke med sikkerhed kunne udelukke, at der var en sammenhæng.

Men i 2024 indikerede et stort internationalt kohortestudie kaldet COSMOS med data fra 250.000 mobilbrugere fra blandt andet Danmark, at der ikke er en øget risiko for at udvikle hjernetumorer ved brugen af mobiltelefon. Hverken ved mange timers brug eller ved mere end 15 års mobilbrug.

Det er den første undersøgelse, hvor man har fulgt mobilbrugere, der ikke havde kræft, for at kunne belyse betydningen af at anvende mobiltelefoner i hverdagen.

For nuværende er der ikke nogen stærk dokumentation for, at der skulle være negative sundhedseffekter som følge af de elektromagnetiske felter fra Bluetooth eller andre trådløse apparater.

Men det er op til en selv, om man vil efterleve et forsigtighedsprincip:

»Helt faktuelt kan vi ikke se, at der sker nogen skader på kroppen, når radiobølgerne er under de fastsatte grænseværdier. Men hvis du gerne vil være helt sikker, er det jo ofte sådan, at jo mindre dosis du får, jo bedre er det også,« siger Gert Frølund Pedersen.

De elektromagnetiske felter er kraftigere, jo tættere man er på dem. Hvis man gerne vil være forsigtig, kan man derfor undgå at sætte sin mobiltelefon helt op til øret, siger han.

Eller man kan droppe de trådløse høretelefoner for en stund:

»En ledningsbaseret løsning kan mindske de elektromagnetiske felter med 10-100 gange. Så hvis man er bekymret, kan det være en anbefaling.«

Sundhedsstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip også en række anbefalinger, hvis man vil reducere den elektromagnetiske eksponering fra mobiltelefoner, såsom:

• Brug headset eller håndfri funktion med øresnegl ved samtale, eller brug højttalerfunktionen.
• Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale.
• Sov ikke med telefonen tæt ved hovedet.

Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen her videnskab.dk/kdvp.

Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.