På en varm sommerdag på stranden er lyden af måger en del af baggrundsmusikken og stemningen.
Men hvad, når de er midt i byen, eller når de lige har snappet din frokost ud af hænderne på dig?
Mange af os kan virkelig ikke lide måger. De er larmer, de sviner og ret interesserede i, hvad vi spiser.
Men uanset hvor irriterende de end er, gemmer der sig en anden historie bag deres noget blakkede ry.
Der er mange forskellige mågearter. De, de fleste af os vil kalde havmåger, er sølvmåger med sølvgrå ryg, lyserøde ben og sorte vingespidser.
Faldende antal
Det er sølvmåger, der er mest tilbøjelige til at bygge reder på huse og stjæle din isvaffel. Fordi sølvmåger i stigende grad yngler i byområderne, ser vi dem oftere.
Selvom det kan virke, som om der er masser af dem, er populationen faldende. Måger, der yngler i naturen frem for ved menneskeskabte strukturer, er i alvorlige vanskeligheder.
Overlevelsen af alle de syv mågearter, der yngler i Storbritannien, giver anledning til bekymring. Sølvmåger er i en højeste risikokategori på den britiske rødliste, som viser, hvor truede arterne er, og hvor stor risiko der er for, at de uddør.
Nogle mener, at madaffald fra åbne lossepladser kunstigt har øget antallet af måger i tidligere år, men i virkeligheden har madforgiftning fra maden på lossepladser samt aflivning for at holde bestanden nede bidraget til deres tilbagegang.
Et andet syn på mågerne
Måger får en masse had for at slå ned på folk, enten for at skaffe føde eller for at beskytte deres unger.
Nogle gange tror jeg, at vi ville være mere forstående, hvis vi så tingene fra mågernes synsvinkel. De fleste af os er ret heldige, at vi blev født som mennesker, og nogle gange tager vi ting som mad og sikkerhed for givet.
Mågerne kan ikke regne med en konstant forsyning af mad fra supermarkedet eller vide, at vi ikke kommer for at skade deres unger, som begge forældre tager sig flittigt af.
Når en hun- og en han-måge slår pjalterne sammen, er det som regel for resten af livet (og sølvmåger kan blive op til 35 år gamle, red.).
Hvert par forsvarer et rede- og fourageringsterritorium. De høje skrig kan virke irriterende og meningsløse, men det er mågernes måde at fortælle andre, hvor deres territorier ligger.
Måger er kleptoparasitter
Måger er såkaldte kleptoparasitter. De stjæler mad fra hinanden og fra andre arter.
Det er ikke usædvanligt hos fugle, men måger er usædvanlige, fordi de tager mad fra mennesker. Det er risikabel adfærd.
Et dyr, som vejer nogenlunde det samme som en pose sukker, er markant dårligere stillet over for et menneske, og faktisk er det kun et lille mindretal af måger, der er dristige nok til at gøre det.
Mange opfatter måger som grådige. De ser ud til at sluge alt, hvad de kan finde, i en stor mundfuld.
Men det, de faktisk gør, er at opbevare føden i en slags 'pung', der fungerer på samme måde som en indkøbspose, hvorfra mad kan spises senere.
Fra en måges synspunkt, skal du tage den mad, der er foran dig, for ellers risikerer du at sulte. Det er et resultat af nød, ikke grådighed. De har ikke noget imod dig, de forsøger at finde mad nok til at overleve.
Et studie viser, at disse kloge fugle har lært en kompliceret proces for at gøre søpunge sikre at spise. En sølvmåge er endda blevet taget i at bruge brød som lokkemad til fisk.
Lær mågerne at kende
Måger, der lever i byer, er meget tilpasningsdygtige og kløgtige. De lærer endda menneskelige aktivitetsmønstre for at bestemme, hvor og hvornår de skal samle føde.
For en del år siden begyndte jeg et forskningsprojekt for at forstå mågernes fødevarerelaterede interaktioner med mennesker.
Jeg havde bemærket, at måger ofte snuppede mad fra mennesker, når de ikke var opmærksomme. Tidligere forskning har nemlig vist, at flere fuglearter er opmærksomme på menneskers blik.
Jeg spekulerede på, om måger er opmærksomme på, hvor vi kigger hen, og foretrækker at nærme sig mad, når de ikke bliver overvåget.
Jeg designede et studie, som skulle teste denne teori og timede, hvor lang tid det tog mågerne at begynde at hakke i en lukket pose pomfritter, jeg havde placeret på jorden foran mig – både når jeg kiggede på dem, og når jeg kiggede væk.
Jeg fandt, at mågerne var længere tid om at begynde at hakke i pomfritterne, når jeg så dem.
Sidste tilflugtssted
Jeg fandt også, at måger er tiltrukket af mad, de har set mennesker håndtere, sandsynligvis fordi de har erfaret, at vi ofte lader madaffald ligge.
Hvad betyder det for vores interaktion med måger? Tja, vi kan reducere uønskede møder ved at bortskaffe vores madaffald korrekt.
Hvis vi vælger at spise vores i et 'hotspot' for måger, hjælper det at være årvågen: Se, hvor mågerne er, og stir så på dem. Tjek bag dig, sæt dig under en paraply eller ved en høj mur, så mågerne ikke kan slå ned, når du kigger væk.
Mågers adfærd kan godt virke brovtende og irriterende, men vi har mange muligheder for at ændre den uden at ty til ekstreme foranstaltninger.
Måger får det bedste ud af en dårlig situation forårsaget af vores aktiviteter, og vores byer er muligvis deres sidste tilflugtssted.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
