Greenwashing: Pas på, når du hører om disse tre ’håndsrækninger’ til klimaet
Forskere giver gode råd til at gennemskue oppustede påstande om bæredygtighed efter et år med rekordmange klager.

»Vi er grønne, fordi vi betaler for ny skov« er ét af tre budskaber, som ifølge forskere bør få dine greenwashing-alarmklokker til at ringe. (Foto: Shutterstock/Videnskab.dk)

»Vi er grønne, fordi vi betaler for ny skov« er ét af tre budskaber, som ifølge forskere bør få dine greenwashing-alarmklokker til at ringe. (Foto: Shutterstock/Videnskab.dk)

Grøn diesel. CO2-neutral mælk. Miljørigtigt tøj. Klimakompenserede flyrejser.

Du er formentlig stødt på produkter, som virksomheder forsøger at sælge ved at give dig indtryk af, at dit køb gør noget godt for miljøet eller klimaet eller i hvert fald ikke skader.

Måske har du også på fornemmelsen, at budskabet nogle gange må være pyntet med lige lovlig meget grønt, eller at det er decideret løgn.

Greenwashing, kaldes det i sin værste form – og det bliver mere og mere udbredt.

Forbrugerombudsmanden fik i 2020 rekordmange klager over mulig greenwashing. Det er lige så mange som i de foregående fem år tilsammen, oplyser chefkonsulent Eva Sjøgren til Videnskab.dk.

Greenwashing-klagerne

I 2020 modtog Forbrugerombudsmanden 64 klager fra danskere, der havde svært ved at tro på budskaber om grønne tekstiler, brændstoffer, biler, energi, strøm, solcreme, drikkedunke og fødevarer.

I 2019 modtog Forbrugerombudsmanden 19 klager. I 2018 lå tallet på 11.

Chefkonsulent Eva Sjøgren melder, at sagerne om »miljømarkedsføring« har særlig høj prioritet. De har været et fokusområde for Forbrugerombudsmanden i 2020 og fortsætter med at være det i 2021.

»Det er vores opfattelse, at det er vigtigt for forbrugerne, og noget de tillægger stor vægt, når de agerer på markedet. Derfor skal de også have korrekte oplysninger, så de ikke træffer forkerte valg baseret på oplysninger fra de erhvervsdrivende,« forklarer hun til Videnskab.dk.

Klager over markedsføring af fødevarer bliver sendt videre til Fødevarestyrelsen.

Det falder sammen med, at 2020 ifølge Fødevarestyrelsen blev året, hvor danske virksomheder for alvor begyndte at bruge begreber som »CO2-neutral«, »bæredygtig« og »klimavenlig« – endda så meget, at styrelsen nu er i gang med at lave en vejledning om, at virksomheder skal sørge for, at videnskabelige beregninger bakker deres påstand op, før de buser ud med den, skriver FødevareWatch.

Lige nu kan det nemlig være ekstremt svært at gennemskue, hvornår en påstand om at være miljø- eller klimavenlig er sand eller ren greenwashing.

Det er faktisk også svært at definere, præcis hvornår noget er bevidst greenwashing, og hvornår nogen træder forkert i forsøget på faktisk at gøre noget godt for kloden, bemærker flere forskere.

Men hvis du vil have nogle grove retningslinjer for, hvornår dit alarmberedskab skal gå i gang, er det ifølge forskerne, når du hører om:

  1. Klimakompensation
  2. Grønne certifikater
  3. Biomasse

Et grundproblem for dem alle tre er, at de ikke nødvendigvis gør en forskel for en virksomhed eller en stats egen udledning af drivhusgasser, for eksempel CO2, der gør Jorden varmere og varmere.

En virksomhed kan tværtimod sagtens fortsætte med at afbrænde den samme mængde fossile brændsler som kul, olie og naturgas, selvom den bryster sig af at benytte én af de tre populære initiativer, der på papiret sænker atmosfærens indhold af drivhusgasser.

Her er fire eksempler på, hvad der bliver opfattet som mulig greenwashing af medlemmer i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden: Budskaber om klimavenlig mælk og mælkekartoner, mulige konsekvenser af at bygge på Amager Fælled, grøn fjernvarme og gavnlig plastik. Du kan selv læse flere eksempler og debattere i selve gruppen.

Langt bedre er det at investere i løsninger, som direkte sænker virksomhedens egne udledninger eller i det mindste sørger for, at der bliver skabt mere energi fra vind, sol, jordvarme eller andre vedvarende kilder.

Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Læs blandt andet Grøn energi er en bedre investering end nogensinde og Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer.

Du kan også debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Sådan lyder det fra en professor i grøn omstilling.

»Vi skal vænne os til at debattere de reelt grønne løsninger i stedet for de her, der kun er halvgrønne, og som ikke rigtig bringer verden fremad.«

»Når der er en grøn løsning, hvor vi får mere vedvarende energi for pengene, skal vi gå efter den i stedet for,« mener Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

De tre måder at købe sig til mere klimavenlighed er ellers meget udbredte blandt verdens virksomheder.

Her får du et kort oprids af problemerne ved dem.

1) Klimakompensation fejler alt for tit

Du er måske stødt på reklamer fra Arla, der fortæller, at mejeriets økologiske mælk er »CO2-neutral«. Køernes udledning af drivhusgasser bliver udlignet – kompenseret – ved, at Arla blandt andet betaler for ny skov i Østafrika.

Tanken er, at træer optager den mængde CO2 fra atmosfæren, som en virksomhed udleder. Manøvren hjælper til, at en virksomhed med egne ord bliver »CO2-neutral«, »klimaneutral« eller går i »netto-nul«; kært klimabarn har mange navne.

»Klimaneutralitet er en løgn«

I et indlæg i tidsskriftet Nature med titlen »Klima-neutralitet er en løgn – drop det som mål« argumenterer professor i energiøkonomi Claudia Kemfert for, at al snak om klimaneutralitet og klimakompensation er greenwashing.

Vi skal i reelt 0 i udledning af drivhusgasser, ikke kun ’netto-nul’, der kan betyde, at man greenwasher drivhusgas-syndere som diesel og kul, skriver hun.

»Det er afgørende, at klimakonferencen COP26, der afholdes til november i Glasgow, Skotland, skal afslutte greenwashingen og indlede en ny æra med reel klimabeskyttelse,« lyder det fra Claudia Kemfert. Hun er leder af afdelingen for energi, transport og miljø ved DIW Berlin og tidligere rådgiver for den tyske regering.

Virkeligheden er dog i mange tilfælde en helt anden. Det opridser en rapport fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR), der består af seks forskere.

Klimakompensation kan være at plante en ny skov eller støtte et nyt anlæg til at suge CO2 ud af atmosfæren og lagre det andre steder – en teknologi, som dog ikke er klar til at blive brugt i stor stil.

Projekterne har tre store faldgruber, som betyder, at investeringen i klimakompensation som regel ender med at gøre nul forskel for klimaet:

  1. Projektet var alligevel blevet til virkelighed uden firmaets støtte.
  2. Den sparede CO2 bliver sat til andre steder – for eksempel ved, at en bonde fordrevet fra marken, der skal laves om til skov, flytter til et nyt område, hvor han fælder skov for at dyrke en ny mark.
  3. Lagret CO2 bliver frigivet igen senere – skov bliver fældet, jord bliver endevendt eller andre lagre bliver forstyrret eller nedlagt.

Rapporten fra KOR nævner med afsæt i to studier, at op mod 80 procent af verdens forsøg på at klimakompensere næppe har givet flere reduktioner eller fjernet mere CO2, end hvis virksomhederne havde beholdt pengene i lommen.

Flyvetur, rejseselskab, klimakompensere, klimakompensation, CO2, flyrejse, aflad

Flere rejseselskaber giver indtryk af, at flyveturen sydpå nærmest ikke påvirker klimaet, fordi den bliver klimakompenseret – men sådan hænger verden ikke sammen. Læs mere i artiklen Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer. (Foto: Shutterstock)

»Klimakompensation er ikke nogen fuldgod erstatning for reduktioner. Der findes ganske enkelt ikke nogle former for klimakompensation, der er sikre, og markedet er utrolig svært at gennemskue,« konstaterer Jens Friis Lund, professor i politisk økologi ved Københavns Universitet og medforfatter til KOR-rapporten.

Jens Friis Lund tilføjer yderligere et centralt problem til listen:

Mange projekter stiler efter at suge CO2 ud af luften et antal år ude i fremtiden. Det tager tid for en skov at gro til. Men det er nu og her, vi har brug for, at virksomheder sænker deres udledning af drivhusgasser.

Grafikken viser, hvorfor det er vigtigt at reducere udledningen af drivhusgasser i en fart. Jo længere vi venter, des mere drastisk skal vi sætte ind for at indfri håbet i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningen på helst 1,5 og højest 2 grader. Kommer vi højere op, risikerer vi at gøre uoprettelige skader – det, som forskere kalder tipping points. (Grafik: Our World In Data)

»Vi er så tæt på at have udledt så meget, at vi rammer temperaturmålet i Paris-aftalen om højest to graders stigning. Derfor betyder få år rigtig meget lige nu. Så hvis ikke udledning og optag foregår samtidig, er projektet i mine øjne også en form for greenwashing,« siger Jens Friis Lund.

Også klimakreditter er et problem

Køber man en klimakredit, køber man retten til at udlede CO2, fordi andre har nedbragt deres udledning ved eksempelvis at anlægge skov eller gå væk fra kul.

Klimakreditter bliver handlet på markedet og købt af en lang række virksomheder og såmænd også den danske stat.

Problemet er, at klimakreditter ikke sænker egen udledning – og oven i købet kan skade klimaet yderligere.

Mange har nemlig brændt fingrene på, at kreditter bliver solgt flere gange og dermed fejlagtigt troet, at de havde kompenseret for deres CO2-udledning; en historie afdækket af Politiken.

En sovepude for grøn omstilling

Arla er nævnt som eksempel her i artiklen, men mejeriet er langt fra alene om at investere i klimakompensation.

Flyselskaber, olieselskaber, bilfirmaer, elektronikvirksomheder er nærmest ved at falde over hinanden for at komme først hen til mikrofonen og fortælle om, hvor stor en indsats de gør for klimaet ved at sørge for, at deres CO2-udslip bliver samlet op et andet sted i verden.

Faktisk er interessen for klimakompensation så stor, at Jorden lader til at være ved at løbe tør for områder, hvor der kan planlægges mere skov til optagelse af CO2 frem mod det magiske år 2050, hvor rigtig mange går efter at være »klimaneutrale«.
 

»Lige nu oplever vi en eksplosion af løfter, og ingen har overblik over, om det overhovedet kan lade sig gøre at indfri alle de her løfter,« konstaterer Jens Friis Lund.

»Problemet med hele klimakompensations-tankegangen er, at den indgyder en farlig tro blandt virksomheder på, at de gør noget godt. Samtidig har forbrugere måske tendens til at forbruge lidt mere eller med bedre samvittighed. Derfor frygter jeg, at klimakompensation kan blive en sovepude for den nødvendige grønne omstilling,« siger han til Videnskab.dk.

Du kan få Jens Friis Lunds råd til, hvad du selv og virksomheder bør gøre i stedet for at klimakompensere, i en kommende artikel på Videnskab.dk.

Mere skov, end Jorden har plads til?

1.500 af klodens store virksomheder har lavet mål for at kompensere sig til at være klimaneutrale.

Pudsigt nok har to af dem (Eni og International Airlines Group) ifølge en opgørelse fra Greenpeace – gengivet i rapporten fra Klima- og Omstillingsrådet – sat sig på 12% af det CO2-optag, som skove forventes at kunne optage i 2050 ifølge FN’s klimapanel, IPCC.

»Ser vi på det her globalt, kan man godt frygte, at virksomhederne allerede nu har lagt beslag på mere, end IPCC overhovedet mener, det er muligt at plante af skov i verden,« bemærker professor Jens Friis Lund.

2) Grønne certifikater er en »molbohistorie«

Grundtanken med grønne certifikater minder ifølge professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet en hel del om klimakompensation:
 
I stedet for at nedbringe egen udledning eller bygge nye kilder til vedvarende energi, køber din virksomhed sig til et bevis på, at dens strøm kommer fra grønne kilder, der allerede eksisterer.
Tanken tangerer ifølge professoren greenwashing af flere grunde:
  • Et certifikat er ingen garanti for, at du reelt får grøn strøm ind gennem stikkene
  • Hvis du sætter dig på den grønne strøm, betyder det bare, at andre skal købe sort strøm

I bund og grund er det en regnskabsmanøvre at påstå, at man bruger lutter grøn strøm, med mindre strømmen kommer fra for eksempel virksomhedens vindmølle på parkeringspladsen eller dens solceller på taget af varelageret.

I virkelighedens verden kommer strømmen i elstikket nemlig fra et væld af forskellige kilder, afhængig af om vinden lige blæser, om Solen skinner, om der er importeret vandskabt energi fra Norge, atomkraft-energi fra Sverige eller afbrændt fossile brændsler på et kraftværk.

»Man kan ikke fysisk købe lutter grøn strøm udefra. Det kan ikke lade sig gøre,« konstaterer Brian Vad Mathiesen.

Det faktum ændrer et grønt certifikat ikke på.

Tværtimod kan et grønt certifikat være vildledende, også selvom det nok så flot bliver kaldt en 'oprindelsesgaranti'.

Danske Bank og Arla har begge bevis på, at de aftager al grøn strøm fra præcis den samme vindmølle i Nordjylland, har TV 2 afdækket. Det betyder, at nogen bryster sig af grøn strøm, som i virkeligheden stammer fra en helt anden og måske sort kilde.

Råd fra Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk mener, du generelt bør tage dig i agt for mulig greenwashing, når du støder på:

  • Idylliske billeder eller farver. Det er ikke sikkert, at farverne er andet end et salgstrick.
  • Vage og generelle beskrivelser, for eksempel miljøvenlig, klimavenlig og bæredygtig, kan være tomme ord.
  • Manglende dokumentation for påstandene. Spørg ind, hvis du ikke selv kan finde et svar fra virksomheden, der giver mening.
  • Små ændringer gør ikke et helt produkt bæredygtigt. Indpakningen på din mad eller fibrene i dit tøj tager måske hensyn til klimaet. Det betyder ikke, at produktet som helhed er bæredygtigt.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Andre hænger på sort strøm

Hvis vi alligevel leger med på den regnskabstekniske manøvre og siger, at en virksomhed får al sin strøm fra grønne kilder et sted i verden, giver det et andet problem:

Mængden af grøn strøm i verden er den samme, om virksomheden køber et grønt certifikat eller ej. Man kan håbe, at støtte til de grønne producenter sætter gang i flere grønne anlæg, men der er ingen garantier.

Sætter virksomheden sig på al grøn strøm i verden uden at bygge nye vindmøller, solceller eller anden vedvarende energi, betyder det i stedet bare, at andre må købe sort strøm for at få el i stikkontakterne.

En virksomheds store indhug i grøn strøm ville altså betyde, at vi 'normale mennesker' regnskabsmæssigt set får mere sort strøm derhjemme, og »det er nok ikke helt i tråd med vores selvforståelse«, bemærker Brian Vad Mathiesen.

»Det er i det hele taget lidt en molbohistorie med de certifikater. Hele den europæiske lovgivning på området er så svær at gennemskue, at jeg synes, man skulle lave en plan for at afskaffe muligheden ad åre,« siger Brian Vad Mathiesen.

Hvis en virksomhed vil gøre en reel forskel for klimaet i stedet for blot at tale om det, bør den ifølge professoren i stedet overveje at lave en såkaldt 'power purchase agreement'. Det er en fast aftale om at aftage strøm fra nye, vedvarende kilder.

»Det ville være langt bedre, hvis virksomheder laver den type langsigtede kontrakter, som vi har set det med for eksempel Apple og Google.«

»Så er der sikret en indtægt til dem, der bygger vindmøllerne, så de tør lave investeringen, og det sikrer en direkte forbindelse mellem det fysiske anlæg, den grønne strøm og virksomheden,« mener Brian Vad Mathiesen.

3) Biomasse bør kun bruges som backup

En stor del af Danmarks el og varme bliver til, fordi vi brænder træ af.

Faktisk kommer langt størstedelen af vores 'vedvarende energi' fra afbrændingen af biomasse; langt mere, end vi får fra vindmøller og solceller.

Biomasse er vedvarende energi

Danmark får hvert år godt 40% af sin energi fra vedvarende kilder.

Af den del kommer 75% fra biomasse, især afbrænding af træpiller og træflis, som primært er importeret træ. 

Biomasse bliver i overensstemmelse med internationale regler anset for at være vedvarende energi, selvom afbrænding udleder CO2.

CO2-udledningen bliver opgjort til 0 for et land, der afbrænder biomasse for at skabe energi. Udledningen bliver i stedet registreret i landet, som har fældet træet.

I Danmark giver brug af biomasse tilskud og bliver holdt fri for afgifter.

Kilder: Danmarks Statistik og Energistyrelsen

Vores brug af biomasse har skabt vældig debat:

  • På den ene side bliver den set som bæredygtig, fordi man undgår at afbrænde tilsvarende mængder kul, olie og naturgas, og fordi afbrændingen ikke tæller med i klimaregnskabet. Afbrænding af biomasse er en forudsætning for, at Danmark kan nå sit mål om at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
  • På den anden side er brugen af biomasse stadig afbrænding af natur, der frigiver CO2 i processen, ligesom hvis vi havde brugt fossile brændsler.

Professor Brian Vad Mathiesen er imod store mængder biomasse.

Han mener, vi i stedet skal finde energi fra andre vedvarende kilder. Så meget som muligt skal over på el, og biomasse skal kun være backup.

Det kunne være til at skabe energi, når vinden ikke holder vindmøllerne i gang – og kun, hvis biomasse er en direkte erstatning for fossile brændsler, så de kan holdes helt ude af regnskabet.

»Den bedste måde at indfange og opbevare CO2 på, er jo den biomasse, man ikke afbrænder. Hvis alle andre lande gjorde som Danmark og brugte så meget biomasse i én sektor, som vi gør, ville det gå helt galt. Det danske eksempel skal gerne blive ved med kun at være en dansk case,« mener Brian Vad Mathiesen.

Biomasse, klima, CO2, vedvarende energi, Danmarks Statistik, forskning

Vi får mere og mere energi fra vedvarende kilder – mest af alt, fordi vi afbrænder mere og mere biomasse, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2018 afbrændte vi 33% mere end i 2013 og 300% mere end i 1995.

Jens Friis Lund fra Københavns Universitet tilføjer, at det kræver både plads, ressourcer og tid at få træer til at vokse.

Alle tre får vi færre og færre af, i takt med at klimaforandringerne bliver voldsommere – og der kommer kun mere pres på, jo mere den globalt voksende middelklasse sætter gang i sit forbrug, bemærker professoren.

»Pervers« afbrænding

Den europæiske sammenslutning af videnskabelige selskaber, EASAC, kalder det ligefrem »perverst« at holde afbrænding af biomasse uden for CO2-regnskabet.

Professor: Biomasse holder klimavenlighed væk

Når man bruger meget biomasse for at nå klimamål, holder man ifølge Brian Vad Mathiesen mere klimavenlige løsninger væk og gør sig på den måde indirekte skyld i greenwashing.

»Hvis man for eksempel laver et anlæg til biomasse for at skabe energi i København, låser man sig fast på et stort forbrug i fremtiden – og man bruger biomasse, som i stedet kunne have fortrængt kul et andet sted i vores system eller i verden, mens man kalder det bæredygtigt.«

»Vi er nødt til at se det i et større system, og vi er nødt til at have noget langsigtethed ind i vores planlægning og spørge: 'Er vi på vej hen et sted, hvor det bliver muligt for Danmark som en del af verden at komme over på 100 procent vedvarende energi uden afbrænding?',« mener Brian Vad Mathiesen.

Hvad, hvis alle andre gjorde det samme?

Fire internationale forskere argumenterer i Nature for, at man bør stille sig selv to spørgsmål for at finde ud af, om man reelt gør noget godt for klimaet:

  1. Ville verden undgå at tilføje nye drivhusgasser til atmosfæren, hvis alle fulgte samme logik?
  2. Ville det være fair at bruge samme logik på alle lande?

Ifølge Jens Friis Lund kan de to spørgsmål være med til at kaste lys over greenwashing ved se på, om løsningerne bringer os tættere på målene i Paris-aftalen.

»Ser man på biomasse og skov som klimakompensation, er svaret på det første spørgsmål 'nej'.«

»Det andet spørgsmål peger på, at rige lande og virksomheder bør gå foran og gøre mere end andre. Altså bør følge en 'strengere' logik. Men det, vi gør ved at bruge så meget biomasse og klimakompensation, er lige præcis det modsatte,« påpeger Jens Friis Lund.

Hold igen med udskamning

Det kan være fristende at gør nar ad virksomheder eller lande, som bruger metoder, der læner sig op ad greenwashing for at fremstå grønne. Men det bør vi faktisk holde os fra, mener flere forskere.

Nogle gange kan storladne grønne budskaber endda være med til sætte gang i den grønne omstilling.

Det kan du læse mere om i en artiklen Professorer: Du må give plads til lidt 'greenwashing'.

8 råd: Sådan kan virksomheder klima-kommunikere uden at blive anklaget for greenwashing
Virksomheder, kommunikation, klima

(Modelfoto: Shutterstock)

Hvis din virksomhed gerne vil fortælle, at den er klimavenlig, kan du overveje at tage hensyn til 8 råd, så du undgår at blive hængt ud for greenwashing.

Punkterne er samlet i et forslag til retningslinjer for god klima-kommunikation om fødevarer fra en række konsulentvirskomheder under ledelse af Paul Holmbeck fra Holmbeck EcoConsult, samt tænketanken Concito.

Listen kan dog inspirere på tværs af forretningsområder, melder Paul Holmbeck.

1. Lidt bedre er ikke godt nok – anprisning kræver markant lavere klimaaftryk på mindst 30 procent.

2. Klimareduktioner skal dokumenteres via anerkendte standarder og uafhængig kontrol.

3. Klimaneutral mad findes ikke: Forbrugere skal oplyses om klimakompensation, som bør være supplement til anden indsats.

4. Klimakompensation skal være reelt: bidrage med ekstra reduktioner og være certificeret af troværdige ordninger. Gå efter projekter, der er certificeret som enten Gold Standard, Verified Carbon Standard eller Climate, Community & Biodiversity Standard.

5. Fortæl hele historien: Fortæl om betydningen af en indsats for hele produktet, ikke kun den del du ændrer på.

6. Klimapåstande må ikke underminere omlægning til klimavenlige kostvaner, for eksempel ved at bruge prædikatet 'lavt klimaaftryk' om noget, der blot er reduceret.

7. Tal og logoer skal være saglige, relevante og transparente og helst sættes i forhold til normen eller gennemsnittet på området.

8. Ingen væsentlige skjulte tab for klima, natur eller miljø må opstå på andre områder.

Du kan læse om arbejdet med rådene og konklusionerne i et blogindlæg på Concitos hjemmeside.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.