»En alarmklokke for menneskeheden.«

Sådan beskriver FN’s generalsekretær, António Guterres, betydningen af FN’s klimapanel, IPCC, nye delrapport, der blev præsenteret mandag formiddag. 

IPCC-rapporten er en gedigen gennemgang af verdens klimaforskning - over 14.000 studier er citeret. Dermed er rapporten den bedste mulighed, vi har, for at få et overblik over klimaforandringernes effekter historisk og i fremtiden.

Videnskab.dk har allerede samlet flere hovedbudskaber fra rapporten - blandt andet, at de nu er utvetydigt, at det er os mennesker, der er skyld i de hastige klimaforandringer (se også faktaboksen). 

I artiklen her løber vi gennem nogle af væsentligste internationale reaktioner på rapporten.  Og lad os derfor vende tilbage til generalsekretær António Guterres:

»Hvis vi samarbejder nu, kan vi undgå en klimakatastrofe. Men dagens rapport gør det klart, at der hverken er tid til forsinkelser eller undskyldninger,« lyder budskabet fra FN-lederen i en officiel udmelding fra FN. 

Klimaforandringerne er i fuld gang

Advarselslamperne blinker ligeledes blandt de 234 klimaforskere, der står bag IPCC’s nye klimarapport, og flere andre anerkendte klimaforskere, der ikke er en del af forfatterholdet bag FN-rapporten. 

Over en bred kam advares der om, at tiden er ved at løbe fra os, hvis vi vil undgå de værste klimakatastrofer. 

Det kan lyde som en gentagelse af mange års advarsler fra klimaforskningen, men en ny nuance i de mange opråb er, at klimaforandringerne nu med stærkere beviser kobles direkte til ekstreme vejrfænomener, som vi oplever allerede nu. 

»Bundlinjen er, at vi har nul år tilbage, hvis vi vil undgå farlige klimaforandringer, for de er her allerede,« siger den amerikanske klimatolog og professor på Penn State University Michael E. Mann, der ikke har været involveret i den nye IPCC-rapport, til CNN.   

Michael E. Mann er forfatter til bogen ‘The New Climate War’, der udkom tidligere i år, og så var han en del af en lignende IPCC-rapport tilbage i 2001. 

En af forskerne bag den nye IPCC-rapport, Friederike Otto, arbejder netop med at forstå, i hvor stor grad ekstremt vejr er sandsynliggjort af de aktuelle klimaforandringer. 

Senest stod hun bag en analyse, der viste, at sommerens ekstreme hedebølge i Nordamerika, hvor temperaturen i de nordligt liggende amerikanske byer Seattle og Portland nåede helt op på 45 grader, var stort set umulig uden menneskeskabte klimaforandringer.

»Klimaforandringerne er ikke et problem i fremtiden - de er her nu, og de har betydning for alle områder i verden,« siger Friederike Otto, der er lektor og klimaforsker ved University of Oxford, til den britiske avis The Independent som reaktion på den nye rapport. 

Alle i samme båd

De seneste års mange ekstreme vejrhændelser viser, at klimaforandringer ikke længere er en fjern trussel, lyder det også fra forskningschef ved miljøorganisationen Nature Conservancy Katharine Hayhoe.

»Vi kan ikke længere forvente, at borgere i rigere og mere sikre lande som Canada, Tyskland, Japan og USA er i stand til at overkomme de værste dele af det destabiliserede klima,« siger Katharine Hayhoe til The Guardian, hvor hun understreger, at »vi alle er i samme båd«.

Ikke overraskende har den svenske klima- og miljøaktivist Greta Thunberg også reageret på den nye rapport. Hun skriver blandt andet på Twitter, at rapporten ikke indeholder nogen overraskelser, men at den understreger, at vi står i en nødsituation.

The new IPCC report contains no real surprises. It confirms what we already know from thousands previous studies and reports - that we are in an emergency. It’s a solid (but cautious) summary of the current best available science. 1/2

— Greta Thunberg (@GretaThunberg) August 9, 2021

»Vi er ikke fortabte«

Det er let at føle sig lidt magtesløs, når man læser de mange dystre budskaber, men vi kan stadig nå at rette op på mange af effekterne af klimaforandringerne. Det kræver dog fælles handling nu og her.

»Vi ikke er fortabte,« understreger Friederikke Otto i The Independent, hvor hun også gør det klart, at alle tiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser kan gøre en forskel.

Samme pointe kommer fra professor i fysiske klimaændringer ved University of Leeds Piers Forster, der ligeledes i The Independent pointerer, at »hver eneste stigning i temperaturen, vi kan undgå, vil være en succes«.

Det kræver blandt andet, at den politiske vilje vender, og der en gang for alle gøres alvor ud af at udfase kul og fossile brændstoffer, pointerer FN’s generalsekretær, António Guterres, som en blandt mange aktører.  

»Den fortsatte tøven med adressere klimaforandringerne handler ikke længere om mangel på videnskabelige beviser, men er nu kun bundet op på mangel på politisk vilje,« siger klimaforsker Kristina Dahl, der er tilknyttet organisationen Union of Concerned Scientists (sammenslutningen af bekymrede forskere på dansk), til The Guardian.   

Politisk velvilje i Storbritannien og USA

Mens IPCC ikke blander sig i nationale regeringers politik, har klimapanelet med den nye rapport - nok engang - lagt dokumentation frem for, at det er tid til at handle, fortæller Abdalah Mokssit fra IPCC til The Guardian.

»Nu er det op til regeringerne at tage beslutninger,« siger han.

I Storbritannien har den britiske premierminister Boris Johnson i en pressemeddelelse kommenteret på rapporten, som han kalder for »nedslående læsning«. 

»Det er tydeligt, at det næste årti bliver afgørende for planetens fremtid. Vi ved, hvad der skal gøres for at begrænse den globale opvarmning - at gøre kul til historie og skifte til rene energikilder, beskytte naturen og give klimastøtte til landene i frontlinjen (de lande, de rammes hårdest af klimaforandringerne, red.),« siger Boris Johnson. 

Også den amerikanske regering har givet lyd for sig på baggrund af rapporten. Her har John Kerry, USA's særlige klimaudsending, sagt følgende i en officiel udmelding fra den amerikanske regering: 

»IPCC-rapporten understreger den påtrængende nødvendighed, vi står overfor i dette øjeblik. Verden må forene sig, inden muligheden for at begrænse global opvarmning til 1,5 grader er ude af rækkevidde,« siger han.

Både Boris Johnson og John Kerry lægger også vægt på, at det kommende klimatopmøde i Glasgow, COP26, der løber af stablen 1. november i år, bliver helt afgørende for at finde løsninger på klimakrisen.