Se professors klimahave: Binder 6 ton ekstra CO2

Kvas knaser under fødderne, hønsene kagler, og træerne skygger for majsolen i et hjørne af parcelhushaven, som Per Gundersen kalder ‘skoven’.

Professoren bukker sig og samler en træstub op.

»Lige præcis den her er 25 år gammel. Vi fældede træet, kort efter vi flyttede ind. Da børnene var små, brugte vi det til at bygge en sandkasse, og derefter har det bare ligget herinde i skoven,« husker Per Gundersen, som er professor i skovøkologi på Københavns Universitet.

Skolopendere og bænkebiddere vrimler frem fra huller i stubben, da Per Gundersen vender den rundt. De små kravl kaldes nedbrydere og lever af dødt plantemateriale.

Haveaffaldet går tilbage til naturen

Naturens nedbrydere har nok at se til i professorens have på blot 600 m². Her har stubbe, afklippede grene og andet kvas fået lov at ligge og lagre CO₂, siden Per Gundersen og hans kone flyttede ind i huset i Københavns nordvestkvarter for 27 år siden.

Mens andre parcelhusejere losser afskårne og nedfaldne bunker i traileren og kører dem på genbrugspladsen, lader Per Gundersen haveaffaldet gå tilbage i naturens kredsløb.

»Når man beholder sit haveaffald, sparer man atmosfæren for CO₂,« siger han.

Haven har optaget 6 tons CO2

Per Gundersen estimerer, at hans have indeholder omkring 1,6 ton mere kulstof i dag, end da han overtog den for 27 år siden.

I atmosfæren bliver et ton kulstof til 3,7 ton CO₂.

Beregningerne er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det betyder, at de ikke er blevet valideret af uafhængige fagfæller.

Men hvis de holder, har Per Gundersens parcelhushave i tidens løb optaget mindst 6 ton CO₂. Det svarer til den mængde, der bliver udledt, hvis man kører bil hele vejen rundt om Jorden eller tager en flyrejse tur-retur til Thailand.

Kun langsomt, som årene går, og kvaset nedbrydes, slipper det meste af kulstoffet igen ud i atmosfæren som CO₂. En mindre del bliver til organisk materiale i havens jord kaldet humus, forklarer professoren, som blandt andet forsker i skoves kulstofkredsløb.

Benspænd: Haveaffald køres ikke væk

Per Gundersen har ikke målt CO₂-indholdet i sin have som et led i sin forskning. Det er noget, han af ren nysgerrighed har gået og syslet med i fritiden.

Da professoren og hans kone købte parcelhuset i udkanten af København for snart tre årtier siden, var det da heller ikke klimahensyn, der fik dem til at give sig selv det benspænd aldrig at køre haveaffald på lossepladsen.

Det var et ønske om at lade naturen gå sin gang og give alt det afklippede tilbage til haven.

Siden er klimaet kommet på dagsordenen, og vilde haver, som Per Gundersens, hvor kvaset bliver liggende, og ukrudtet får lov at gro, enten i hele haven eller i afmålte områder, bliver mere og mere almindelige, fortæller Karin Esmann Knudsen, der er lektor emerita i litteratur og har forsket i havernes kulturhistorie.

»Der er kommet en bevidsthed om, at naturen ikke bare er noget, man kan udnytte til det yderste. Naturen skal have lov at være i sin egen ret,« siger Karin Esmann Knudsen, som har samlet sin forskning i bogen Paradis på Jord - Havernes Kulturhistorie.

Lige siden middelalderen, hvor munke efter religiøse principper anrettede klosterhaver med medicinske urter og planter, har forskellige havetrends afspejlet menneskets forhold til naturen og herskende ideologier, fortæller hun.

Du kan få tips til, hvordan du selv kan gøre verden til et lidt bedre sted - og få masser af nyheder om videnskab, der gør en forskel - i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Den er åben for alle.

Vilde klimahaver trender

Når nogle mennesker i dag lader ukrudtet stå og bringer haveaffaldet tilbage til naturens kredsløb, er det et udtryk for en øget bevidsthed om, at der er brug for at genskabe en balance, som er gået tabt med industrialiseringen, mener Karin Esmann Knudsen.

»Man ser det også i samtidens kunst, litteratur og arkitektur,« siger hun og nævner en række danske digtsamlinger, blandt andre Rasmus Nikolajsens ‘Tilbage til unaturen’, Julie Sten Knudsens ‘Spor efter fugle’ og Ursula & Julie Andkjær Olsens ‘HAVE OG HELVEDE’.

Vilde haver og klimahaver, hvor ukrudtet får lov at blomstre, og haveaffaldet lov at ligge, markerer et slags nybrud, mener Karin Esmann Knudsen.

»Man vender bøtten og åbner haven mod verden. Det kommer også til udtryk i 'urban gardening', hvor man bringer naturen ind i byen. Man har altankasser, små byhaver og lader ukrudt vokse op mellem brostenene,« siger hun og fortsætter:

»Vilde haver og 'urban gardening' peger ud. Haven bliver et sted, hvor man hver især kan gøre en lille smule for at redde verden. Det er ikke længere forbeholdt alternative undergrundsbevægelser, men er blevet en del af en etableret trend.«

Hvorfor kæmper man mod naturen?

Per Gundersens klimahave breder sig også ud i byen på den anden side af hækken.

I fortovskanten foran parcelhuset fjerner professoren ikke ukrudtet, og han lægger ikke grus, som naboen har gjort. Det handler om at få natur, overalt hvor der er plads.

»Jeg forstår ikke, hvorfor man skal fjerne det og kæmpe imod naturen,« siger Per Gundersen.

I sin have bag hækken har han anlagt forskellige biotoper - altså forskellige økosystemer:

• Eng: I Per Gundersens forhave får græs og ukrudt lov at gro. Kun en gang om året slår han det lårhøje græs med en le.
• Skov: I et hjørne af haven står et par træer og nogle buske. Derinde i skyggen har Per Gundersen lavet en skovbund bestående af kvas fra beskæring, hækklipning og visne blade.
• Bakke med vandhul: Markblomster dækker en bunke jord, der stammer fra en gammel terrassenedrivning. På toppen af den lille høj har Per Gundersen stillet et vandbassin.
• Køkkenhave: Store højbede fylder halvdelen af baghaven. Her har professoren og hans kone sået grøntsager.

Giv plads til flere arter

De forskellige økosystemer fungerer som levesteder for mangfoldige arter af insekter, smådyr, nedbrydere, fugle og andre levende organismer, så professorens have er ikke kun en gave til klimaet - den gør også en lille forskel for biodiversiteten.

»Man kan sagtens lave noget i sin have, som minder om, hvordan naturens økosystemer fungerer. På den måde kan man - i stedet for at bruge al pladsen på sig selv - give noget af pladsen fra sig og gavne andre arter,« siger Per Gundersens kollega Hans Henrik Bruun, der er lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i biodiversitet.

»Det er ikke de truede, rødlistede arter, som har brug for meget specialiserede levesteder, man får i haven. Men man får helt sikkert et mere varieret liv,« tilføjer han og henviser til et scorekort lavet af forskere fra Aarhus Universitet.

På scorekortet får en have point efter, hvor biodiversitetsvenlig den er. Enhver haveejer kan bruge scorekortet, som findes her.

»Jeg har fundet hjem«

Per Gundersen har lavet Facebook-gruppen Klimahaven, hvor han deler inspiration og råd med andre, der anlægger vilde haver for at genskabe lidt tabt natur og gøre en forskel for klimaet.

Bevægelsen vokser, men store græsplæner, der konstant bliver holdt nede med plæneklipperen, og som hverken har kvas eller markblomster, er stadig dominerende i mange parcelhuskvarterer.

»Der er nok mange tendenser i øjeblikket,« siger Karin Esmann Knudsen og nævner forhaver, hvor der bare holder biler, som et skrækeksempel.

»Eller haver, hvor det hele bliver plastret til med fliser, og hvis man skal have noget grønt, så kommer det i krukker.«

Selv lader Karin Esmann Knudsen ukrudtet stå i sin lille have i Østjylland.

»Jeg har altid haft svært ved at fjerne det, fordi jeg synes, det er kønt og får dejlige blomster. Nu, efter jeg har arbejdet med det, og det er blevet trendy at have vilde haver, føler jeg, at jeg har fundet hjem,« siger hun og afslutter:

»Nu er der ligesom kommet en overbygning på. Nu kan jeg gå og glæde mig over de vilde blomster, insekterne og alt det, der kommer op i haven.«

I den opfølgende artikel Lav din egen klimahave: Fem tips fra professoren giver Per Gundersen et par gode råd til, hvordan man kan anlægge en klimavenlig have, uden at den gror fuldstændig til og bliver ubrugelig.

I videoen herunder viser Per Gundersen, hvordan efterladenskaber fra havearbejde bliver til frugtbar jord, og hvor nogle af de 6 ton CO₂ er bundet i haven.