Det er usædvanligt for forskere, der studerer vores klima katastrofale forandringer, at bruge ordene 'optimisme' og 'klimaforandringer' i samme sætning.
I vores roller som henholdsvis hovedforfatter for FN's Klimapanel (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) og klimaformidlingsforsker forstår vi, hvor alvorlig klimasituationen er.
De videnskabelige fremskrivninger fortæller os, at vi ikke er på rette kurs, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens 2-gradersmål.
Klodens biodiversitet og oceaner er i fare. Hvis vi passerer klimatiske 'tipping points' (et brugt begreb indenfor klimaforandringer, som kort sagt betyder, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen, red.), kan vi ikke gøre meget for at afbøde klimaforandringerne.
Men hvad hvis vi er nået et tipping point for klimahandling?
Forandringernes vinde blæser
Ved den amerikanske præsident Joe Bidens klimatopmøde for nylig forpligtede USA sig til en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 50-52 procent i forhold til 2005-niveauet inden 2030.
Storbritannien lovede en reduktion på 78 procent inden 2035, mens EU lovede at reducere udledningen med 55 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Japan forpligtede sig til en reduktion på 46 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 2013.
Australien, som imidlertid intet nyt havde at byde ind med i forhold til udledningen, lovede ikke en yderligere reduktion af udledningen end den planlagte reduktion på 26-28 procent i forhold til 2005-niveauet inden 2030.
Når vi ser bort fra Australiens manglende ambitioner, er topmødet ikke det eneste tegn på, at forandringernes vinde blæser i den globale klimaindsats. Og for nylig er der mere grund til optimisme, end vi har set i flere årtier.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden.
Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
En flodbølge af forandring
Klimaforskningen er mere detaljeret end nogensinde før. Selvom en stor del er fortvivlende, står det også rungende klart:
FN's klimapanel IPCC's AR6-rapporter (den seneste evaluering af den videnskabelige og sociale respons på klimaforandringerne) vil blive publiceret før det næste store klimatopmøde, COP26, i Glasgow i november.
Dette betyder, at beslutningstagere vil have et stærkere direktiv end nogensinde før om, hvor presserende det er, at vi handler.
Det er ingen tvivl om, at klodens befolkning ønsker handling.
Den hidtil største globale meningsmåling om klimaforandringerne, The Peoples' Climate Vote, fandt i slutningen af 2020, at 64 procent af befolkningen betragter klimakrisen som en 'global nødsituation'.
Støtte til omfattende politiske handling
Meningsmålingen viste også stærk støtte til omfattende politisk handling.
Støtten til klimahandling var mere end 80 procent i alle lande blandt folk med post-gymnasial uddannelse, hvilket understreger uddannelsens betydning for at øge støtten til klimavenlig politik.
Beslutningstagerne lader endelig til at tage både forskning og den offentlige vilje til handling alvorligt.
Cirka 120 lande har forpligtet sig til at opnå nettonuludledning inden 2050. Selv den nuværende største udleder, Kina, har forpligtet sig til CO2-neutralitet inden 2060 eller før.
Erhvervslivet og finanssektoren er også ombord. Internationalt betragter den globale og brancheledede Taskforce on Climate-related Financial Disclosures og de australske tilsynsmyndigheder nu klimaafbødning som afgørende for erhvervslivets forhandlings- og undersøgelsesfase og rettidige omhu.
Virksomheder kan holdes ansvarlige
Virksomhedsledere, der ikke tager højde for eller offentliggør klimarelaterede risici, kan nu holdes ansvarlige i henhold til Australiens Corporations Act.
På internationalt plan går finansiering og forsikring også gradvist væk fra kul, og investering i klimaløsninger skaber i stigende grad interesse.
Der er mange muligheder: Den rådgivende økonomiske samarbejdsorganisation OECD estimerede i 2017, at der årligt vil være behov for investering på 6,9 billioner dollars i 15 år i ren energiinfrastruktur for at holde den globale temperaturstigning under 2 ℃.
CO2-grænseafgifter bliver nu også foreslået, så landene betaler for deres forsyningskæder med høj udledning i form af skat på deres eksport.
Australien er særligt eksponeret i denne henseende, fordi landet er langsommere til at dekarbonisere end mange af dets handelspartnere.
Bedre social klimaforståelse
Klimademonstrationen 'Fredage for fremtiden', hvor millioner af børn verden over strejkede i 2019, betød, at klimaforandringerne gang på gang kom i mediernes søgelys samt i diskussionerne omkring middagsbordet.
Skolestrejkerne kan uden tvivl tage æren for at sætte gang i det handlings-tipping point, vi ser begyndelsen på i dag.
I de seneste to år har vi oplevet større synlighed og øget social forståelse for klimaforandringer.
I sin klimadokumentar på Netflix, A Life on Our Planet, lægger David Attenborough ikke fingre imellem klima- og biodiversitetskrisen for seerne rundt om i verden.
I Australien har populære film og serier som 2040 og ABC's Fight for Planet A og Big Weather - øget australiernes klimaviden.
Selvom klimabenægtelse stadig eksisterer, forstår langt de fleste af os, at klimaforandringerne er virkelige, og at de spiller en rolle i katastrofer som eksempelvis de store bushbrande i Australien i 2019-2020.
82 procent af australierne tror, at klimaforandringerne vil føre til flere bushbrande.
Selvom forskning i social klimaforståelse længe har vist, at klimaforandringerne får os til at føle os magtesløse, har vi nu redskaber, der giver os handlekraft ved på en meningsfuld måde at mindske vores egen CO2-udledning, såsom CO2-apps der hjælper os med at spore og minimere husstandens udledning.
Forandring fra bunden er markant: Forskning viser, at husholdningernes udledning globalt tegner sig for 72 procent.
Så med de rigtige incitamenter (vi har brug for både pisk og gulerod) kan adfærdsmæssige ændringer bidrage signifikant til en reduktion af udledningen.
Handling i et afgørende årti
For første gang lader politisk vilje og global opinion til at fokusere på meningsfuld handling på mange områder.
Det kan betyde, at vi ikke er bundet til den nuværende klimaudvikling.
Men for at afværge en katastrofal temperaturstigning på 3-4 ℃ inden 2100 skal politiske ambitioner, kollektive ændringer og personlige bidrag være konkrete.
Handlinger for dette afgørende årti er blandt andet at iværksætte de internationale reduktionsforpligtelser med en klar kurs mod nettonuludledning.
Reduktionsambitionerne skal løbende forøges i løbet af dette årti, hvor industrilandene skal stå for den største reduktion.
Klimasmølehoveder - som Australien - bliver nødt til at smøge ærmerne op.
Vi skal handle hurtigt
Kul skal udfases hurtigt, CO2-forurening beskattes, og investering i klimaløsninger tilskyndes.
Indbyggerne i industrilandene bliver nødt til at acceptere grundlæggende livsstilsændringer, og beslutningstagere skal føre politik, der viser vej til forandring.
Regeringerne skal føre politik baseret på videnskab - hvilket, coronaviruspandemien har afsløret, er muligt.
Det ser ud til, at vi har kurs mod et 'overshoot'-scenarie, hvor den globale temperaturstigning vil overstige 1,5 ℃, inden vi trækker temperaturen ned igen gennem negativ udledning.
Investering i teknologiinitiativer som direkte CO2-opsamling skal opskaleres massivt.
Naturbaserede løsninger som genplantning af skov og genopretning af carbon-sekvestrering i økosystemerne på land og i vand vil også spille en afgørende rolle.
Men vigtigst af alt; vi skal handle hurtigt. Det er virkelig sidste udkald: Det er vores øjeblik, hvor vi kan redde kloden efter flere årtiers manglende handling.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
