4 måder: Sådan tackler vi klima- og biodiversitetskrisen samtidigt
Vi kan tackle klimaforandringerne og tabet af biodiversitet sammen gennem de såkaldte naturbaserede løsninger, skriver tre klimaforskere.
biodiversitet klima løsning miljø forskning

Biodiversitet- og klimakrisen er indbyrdes forbundne, så løsninger på det ene problem, der forværrer det andet, er dømt til at mislykkes. (Foto: Shutterstock)

Biodiversitet- og klimakrisen er indbyrdes forbundne, så løsninger på det ene problem, der forværrer det andet, er dømt til at mislykkes. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

En skelsættende rapport fra verdens mest fremtrædende klima- og biodiversitetsforskere hævder, at vi er nødt til at tackle klimakrisen og udryddelsen af arter på samme tid – eller slet ikke.

Det skyldes, at klodens jordbund og oceaner allerede absorberer omkring halvdelen af menneskehedens udledning af drivhusgasser. 

Vilde dyr, planter, svampe og mikrober hjælper med at opretholde dette kulstofdræn. Disse systemer, der absorberer mere CO2, end de udleder, holder jordbunden, skovene og havene sunde.

Hvis vi ikke tackler klimaforandringerne, vil de fremskynde tabet af biodiversitet, da stigende temperaturer og foranderlige regnmønstre vanskeliggør mange arters overlevelse. Begge problemer er indbyrdes forbundne, så løsninger på det ene problem, der forværrer det andet, er dømt til at mislykkes.

Heldigvis er der mulighed for at tackle klimaforandringerne og tabet af biodiversitet sammen, gennem de såkaldte naturbaserede løsninger

Hvis de bliver implementeret ordentligt, kan disse foranstaltninger forbedre klodens frugtbarhed og diversitet, hjælpe habitaterne med at lagre mere CO2 og endda reducere udledningen af drivhusgasser, hvilket gør økosystemerne mere modstandsdygtige og samtidig sænker den hastighed, hvormed kloden bliver opvarmet.

1. Beskyt og genopret økosystemerne

Alle ved, at vi skal beskytte de tropiske regnskove, men der er andre uberørte levesteder på land og i havet, som har et kæmpe behov for beskyttelse.

Mangrovesumpe dækker blot 1 procent af Jordens overflade, men lagrer, hvad der svarer til 22 milliarder ton CO2. Det er omkring 2/3 af den samlede udledning fra forbrænding af fossile brændstoffer hvert år. 

Disse kystnære habitater er hjemsted, yngledam og fodringsområde for mange arter. Mere end 40 fugle-, 10 krybdyr- og 6 pattedyrarter findes kun i mangrover. 

Tørvemoser – de fugtige økosystemer, der inkluderer moser, sumpe og enge - lagrer dobbelt så meget CO2 som alle verdens skove. De øverste 15 centimeter lagrer mere CO2 under overfladen end de tropiske regnskove gør over jordoverfladen. 

I Storbritannien opbevarer tørvemoserne noget, der svarer til 10 milliarder ton CO2, mens de samtidig er hjem for planter og dyr som rype, sneharer og blomster som 'marsh earwort' (Jamesoniella undulifolia).

Desværre er mere end 80 procent af Storbritanniens tørvemoser nedbrudt i en eller anden grad. Én enkelt hektar beskadiget tørvemose kan udlede mere end 30 tons CO2 hvert år – svarende til 7 familiebilers årlige udledning.

Beskyttelse af disse økosystemer kan forhindre, at CO2 bliver udledt i atmosfæren. Ved at genoprette dem, når de er blevet nedbrudt, kan vi suge CO2 fra luften og garantere husly for sjældent dyreliv. 

Naturlige systemer med stor diversitet kommer sig også bedre efter klimaekstremer end artsfattige, stærkt nedbrudte systemer.

De kan fortsat hjælpe biodiversitet og mennesker, selv når Jorden bliver stadig varmere.

 

 

2. Bæredygtig forvaltning af landbrug og fiskeri

Ikke alle klodens landområder og oceaner kan overlades til naturen, men landområderne og oceanerne, vi bruger til at producere mad og andre ressourcer, kan forvaltes bedre.

Vi bruger i øjeblikket cirka 25 procent af klodens overflade til at dyrke mad, udvinde ressourcer og leve. 

Det globale fødevaresystem er ansvarlig for 1/3 af hele drivhusgasudledningen. 

Landbrugsmetoder – som for eksempel agroøkologi, som er identificeret som en af strategierne for at opfylde FN's verdensmål, involverer indarbejdelse af træer og habitater på markerne.

Bæredygtige fiskerimetoder kan beskytte og regenerere muldlag og habitater på havbunden, hvilket fremmer biodiversiteten, samt forbedrer hvor modstandsdygtige disse økosystemer er overfor klimaforandringerne.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

3. Skab nye skovområder – med omtanke

Vi har allerede fældet tre billioner træer – halvdelen af alle de træer, der engang voksede på Jorden.

Nye skovområder og skove kan lagre atmosfærisk CO2 samt skabe forskellige levesteder for en række arter, men anlæggelsen skal ske med stor omtanke og forsigtighed, for at sikre at vi opnår den rigtige blanding af træer på det rigtige sted.

Store plantager af ikke-hjemmehørende træer, især hvis de består af én enkelt art, udgør mindre nyttige levesteder for dyrelivet, men en blanding af hjemmehørende træer kan gavne biodiversiteten og lagre mere CO2 i det lange løb.

Et studie i det sydøstlige Kina viser, at skove med flere træarter, lagrer dobbelt så meget CO2 som den gennemsnitlige plantage med blot en enkelt art.

Vi kan gøre det samme i havet ved at genoprette søgræsenge på havbunden.

4. Spis en mere plantebaseret kost

Globalt bidrager landbrugets animalske produktion i høj grad til tabet af biodiversitet.

Store områder i Amazonas' regnskov, den afrikanske savanne og de centralasiatiske græssletter er pløjet op for at skabe græsgange og afgrøder for at fodre de køer, svin og kyllinger, vi spiser. 

Næsten 60 procent af den samlede opvarmning fra fødevareproduktionen stammer fra husdyrhold.

Mindsket efterspørgsel efter kød- og mejeriprodukter gennem kostændring og reduktion af madspild vil ikke kun reducere drivhusgasudledningen – hvilket i sig selv gavner biodiversiteten ved at begrænse klimaforandringerne – det vil også mindske presset på landbrugsjorden og dermed reducere skovrydning og ødelæggelse af habitater samt frigøre mere jord til brug til naturbaserede løsninger.

Kød, især stærkt forarbejdet kød, er associeret med forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og tarm- og mavekræft. En plantebaseret kost er ikke alene sundere, men reducerer også sundhedsomkostningerne og samt CO2-udledningen.

En advarsel

Det er vigtigt at huske på, at de naturbaserede løsninger ikke er en erstatning for den hurtige udfasning af fossile brændstoffer. 

De bør involvere en lang række økosystemer på land og i havet, ikke kun skove. 

Uanset hvor de bliver implementeret, skal de naturbaserede løsninger iværksættes med oprindelige folk og lokalsamfunds fulde inddragelse og samtykke og med deres kulturelle og økologiske rettigheder for øje. 

De naturbaserede løsninger skal eksplicit udformes, så de gør målbar gavn for biodiversiteten – ikke kun fangst og binding af CO2.

Med alt dette for øje kan vi designe robuste og modstandsdygtige løsninger til både klima- og biodiversitetskrisen, der beskytter både natur og mennesker - nu og i fremtiden

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker