Når din veganer-ven fortæller dig, at det ville være bedre for miljøet, hvis vi alle sammen gik over til at spise salat og drikke sojamælk, har din ven ikke bare lidt ret – han eller hun har meget ret.
Ny, omfattende opgørelse af klimaomkostningerne ved at producere kød kontra at dyrke grøntsager og korn viser nemlig, at der er svimlende store forskelle i, hvor meget de hver især belaster klimaet.
\ Red Verden
I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?
Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
Lad os for eksemplets skyld antage, at alle mennesker på planeten blev veganere. Det ville betyde, at det globale landbrugsareal kunne reduceres med 75 procent, hvilket svarer til et areal på størrelse med USA, Kina, EU og Australien til sammen!
CO2-udledningen fra landbruget ville tilsvarende falde til det halve af det nuværende niveau.
En af forklaringerne på det store klimaaftryk fra den kødproducerende del af landbruget er, at nogle fødevareproducenter sviner med både pladsen og CO2-udledningen, mens andre er en hel del mere miljøbevidste.
»Fødevareproduktion skaber en gigantisk miljøbyrde, men det er ikke nødvendigvis resultatet af forbrugernes behov. Miljøbyrden kan reduceres signifikant ved at ændre på den måde, hvorpå vi producerer og forbruger fødevarer,« fortæller det nye studies førsteforfatter, ph.d.-studerende Joseph Poore fra Department of Zoology ved Oxford University, i en pressemeddelelse.
Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
Kvæg forbruger kæmpe arealer landjord
Det nye studie sætter fokus på, at der er væsentlige forskelle i klimaomkostningen ved at producere 40 forskellige former for fødevarer, der repræsenterer 90 procent af alt, hvad vi spiser (eksempelvis oksekød, kylling, fisk, lam, mælk, ost, øl, bønner, ærter, ris, hvede og nødder).
Derudover er det store forskelle på, hvor meget det koster på klimakontoen for forskellige producenter og lande at producere de forskellige fødevarer. (Læs mere i boksen under artiklen)
Eksempler:
- Dambrug, som, man hidtil har troet, var relativt klimavenlige, kan for nogle dambrugs vedkommende udlede mere metan og dermed danne flere drivhusgasser end kødproduktion per kilogram færdigvare.
- Nogle former for øl koster tre gange så meget CO2 at producere og kræver fire gange mere landjord end andre.
- Gennemsnitligt er 25 procent af fødevareproducenterne ansvarlige for 53 procent af fødevarernes klimapåvirkning.
- Blot 15 procent af alle verdens oksekødsproducenter udleder 1,3 milliarder ton CO2 (svarer til forbruget for 220 millioner gennemsnitlige danskere på et år) og bruger et landbrugsareal på størrelse med Kina.
De store forskelle bør give stof til eftertanke.
\ Mismatch i produktionen af fødevarer
Kød, dambrug, æg og mælkeprodukter bruger 83 procent af kloden landbrugsjord, selvom de kun står for 37 procent af det protein, vi spiser, og 18 procent af vores kalorieindtag.
LÆS OGSÅ: Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks
»To ting, som måske ser ens ud på hylderne i supermarkedet, kan have meget forskellige påvirkninger af klimaet. De ting ved vi ikke, når vi vælger, hvad vi skal spise. Desuden er disse forskelle heller ikke indregnet i de forskellige politiske tiltag, der skal reducere klimapåvirkningen fra landbruget,« forklarer Joseph Poore.
\ Læs mere
Vi skal spise mere grønt og mindre kød
Det nye studie er ifølge den danske forsker John Erik Hermansen, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, vigtigt.
Efter at have kigget på studiet vurderer han, at budskabet er klart: Vi skal til at spise mere grønt og mindre kød.
»Men det er også synliggjort, at der indenfor hver produktgruppe er store forskelle, som det er relevant at arbejde videre med for producenterne og aftagerne af produkterne,« skriver John Erik Hermansen i en mail til Videnskab.dk.
\ Læs mere
\ I USA ville det have stor inflydelse på klimaet at omlægge landbruget
I nogle lande vil omlægningen til en mere plantebaseret kost betyde mere end i andre. Eksempelvis er kødindtaget i USA tre gange så stort som det globale gennemsnit, så her vil effekten være større.
Veganermad er bedst for miljøet
Hvad betyder alle de her tal så?
Ifølge Joseph Poore betyder det, at hvis man bliver veganer, er det den enkeltstående og mest betydelige måde, man kan mindske sit miljøaftryk på.
Konklusionen er dog ikke helt ny. Blandt andet har tidligere forskning vist, at vegetarmad er godt for helbredet og bedst for klimaet.
Det gælder ikke bare for CO2-udledning, men også for brug af landjord, forsuring af havene, eutrofiering (gødning af have, søer og vandløb) og vandforbrug.
Blev verdens befolkninger mere klimabevidste i deres fødevarevalg, ville det eksempelvis frigive en masse landjord, og den kunne man eventuelt give tilbage til naturen ved at omdanne den til skov eller jungle.
»Det ville også tage presset af Jordens tropiske regnskove. Det giver langt mere at omlægge sin kost end at skære ned på antallet af flyveture eller at købe en elektrisk bil, eftersom de kun begrænser udledningen af drivhusgasser,« siger Joseph Poore.
\ Læs mere
\ Bøffer koster 1.800 gange mere landjord end ærter
Kigger man på helt konkrete forskelle i klimaomkostningen ved produktion af forskellige fødevarer, kommer der her et par eksempler:
Oksekødsproducenter med et stort klimaaftryk smider 105 kilo CO2 op i atmosfæren og koster 370 kvadratmeter landjord per 100 gram produceret kød. Det er henholdsvis 12 og 50 gange højere end for de oksekødsproducenter med de mindste klimaaftryk.
Alligevel belaster selv oksekødsproducenterne med det lille klimaaftryk gigantisk meget mere i forhold til eksempelvis omkostningen ved at lave et kilo ærter.
Omkostninger ved at lave bøffer er nemlig fortsat 6 gange så høje i forhold til udledning af CO2, mens behovet for landjord er 36 gange højere.
Tiltag kan mindske miljøbelastningen fra landbruget
I det nye forskningsarbejde kommer Joseph Poore også med potentielle løsninger på det globale problem med klimabelastningen fra fødevareproduktion. Og nej, han foreslår ikke, at vi alle sammen skal blive veganere.
I stedet foreslår forskeren fra Oxford, at der blandt andet kommer mere fokus på valg af fødevarer fra producenter med et lavt klimaaftryk.
Joseph Poores forslag:
- Mere teknologi i landbruget. Ifølge hans forskning leder mere teknologi til mindre udledning af drivhusgasser og til mindsket generel belastning af miljøet. Det kan blandt andet dreje sig om computerprogrammer og sensorer, der hele tiden måler på belastningen, eksempelvis i forhold til udledning af CO2, og som kommer med anbefalinger til, hvordan den kan reduceres.
- Forbrugere skal lokkes til at skifte dyrebaserede produkter ud med et plantebaserede, hvor det er muligt. Eksempelvis koster én liter komælk dobbelt så meget landjord og udleder dobbelt so meget CO2 som én liter sojamælk, selv når transporten af den er indregnet.
- Gennem ændrede forbrugsvaner eller lovforslag skal forbruget af fødevarer fra de producenter med højeste klimaaftryk mindskes. Eksempelvis kan et fravalg af producenter med et højt klimaftryk samt en halvering af indtaget af dyrebaserede fødevarer reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget med 73 procent.
- Give fødevareproducenter incitamenter for at lave en mere miljøvenlig produktion. Det kan eksempelvis være gennem mærkning af fødevarerne med et klimamærke.
»Vi har behov for at lave små ændringer i betingelserne for fødevareproducenter, så det kan betale sig for dem at omlægge til mere klimavenlig produktion,« siger Joseph Poore.
\ Brugt data fra 40.000 landbrug
I det nye forskningsarbejde har Joseph Poore indhentet data fra miljøpåvirkningen fra 40.000 landbrug og 1.600 former for virksomheder, der arbejder med efterbehandling af fødevarer, herunder pakning og salg.
Det store datasæt har han analyseret for:
- Forskelle mellem klimaomkostninger ved produktion af de forskellige fødevarer
- Forskelle de forskellige producenter imellem
- Regionale forskelle.
Resultatet af undersøgelsen viser, at der både er store forskelle mellem de forskellige fødevarer, men også store forskelle mellem de forskellige producenter i forhold til CO2-udledning, forbrug af landjord samt belastning af vandmiljøet.
