Skal du klimakompensere, når du online-shopper?
Der er mange udfordringer ved klimakompensation, og det bedste, du kan gøre, er at ændre dine vaner.

Når du handler på nettet, kan du nogle gange klimakompensere for dit køb - men giver det mening? (Video: Tjek)

Når du handler på nettet, kan du nogle gange klimakompensere for dit køb - men giver det mening? (Video: Tjek)

Køb kvalitet, køb brugt og køb mindre.

Vi har efterhånden hørt mange gange, at vi skal skrue ned for vores forbrug, hvis vi vil klimaet det godt. 

Alligevel kan det hænde for mange af os, at fristelsen til eksempelvis at købe noget nyt og lækkert tøj indimellem bliver for stor.

Og så er der pludselig en pakke på vej.

Men så er det jo smart, at man kan klimakompensere for sin digitale indkøbskurv – eller hvad?

I denne uges afsnit af Klimax, klima-serien på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, dykker vi sammen med tre forskere ned i, hvad klimakompensation er for en størrelse, og om det gør en forskel for klimaet.

Og vi kan allerede nu afsløre, at klimakompensation ikke kan redde dig fra dårlig klima-samvittighed, når du rejser og shopper.

Hvad er klimakompensation?

Der klimakompenseres for alt fra shopping til mælk og flyrejser.

Klimakompensation betyder, at du kan kompensere for den CO2, du udleder, ved at betale dig fra, at der bliver udledt mindre CO2 et andet sted, eller at der bliver fjernet CO2 fra atmosfæren.

Når du handler på en hjemmeside, der klimakompenserer for dit køb, kan dine penge eksempelvis blive sendt videre organisationer, som laver projekter, der mindsker CO2.

 

Det kan være projekter, der bygger vindmøller eller bevarer og genopbygger skovområder.

Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk's nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Folkene bag projekterne kan så regne på, hvor meget ekstra CO2 en skov eksempelvis kan optage, når der plantes flere træer.

Den CO2, som kan spares, kan organisationerne så sælge som CO2-kreditter, som hver svarer til et ton CO2.

De kreditter sælges så til virksomheder, som gerne vil CO2-kompensere.

Det lyder jo egentlig ret smart. Men der er flere udfordringer ved klimakompensation.

Skovprojekter er svære at gennemskue 

Det er ikke altid lige let at gennemskue, om dine penge rent faktisk går til et projekt, som fjerner CO2.

Der har været eksempler på klimakompensation, som er gået til skovprojekter, der er sat til at beskytte skov, som i forvejen var en fredet nationalpark.

Når folkene bag projekterne udregner, hvor meget af skoven, som er i fare for at forsvinde, sammenligner de det med, hvor meget af skoven deres projekt kan redde.

Og så kan de faktisk sælge klimakreditter, selvom skoven i realiteten bliver mindre – hvis de altså kan vise, at skoven ville være blevet endnu mindre uden projektet.

Og den beregning kan du som forbruger naturligvis ikke dobbelttjekke, så det kan være svært at sige, hvor meget din klimakompensation egentlig har bidraget til at fjerne CO2

Bliver der udledt mere CO2 et andet sted?

Et andet problem med klimakompensation er, at det svært at vide sig sikker på, at der så ikke bare bliver udledt mere CO2 et andet sted.

Hvis dine penge bidrager til at redde et stykke regnskov fra at blive ryddet til eksempelvis palmeolieproduktion, kan du ikke altid vide dig sikker på, at producenten ikke bare rydder et andet stykke regnskov i stedet for – og så er vi jo lige vidt.

Ifølge et studie gjorde Vietnam eksempelvis en indsats for at beskytte deres egne skove, men de havde stadig brug for træ. Derfor blev der i stedet væltet mere skov i nabolandet Laos.

De vietnamesiske træer blev altså bevaret på bekostning af træerne i nabolandene.

Skovprojekter tager tid – CO2 udledes her og nu 

Når vi vælger at kompensere for den CO2, vi udleder, skal vi desuden gerne være sikre på, at den gemmes sikkert væk i den skov, vi bidrager til.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Men sådan er virkeligheden desværre ikke.

For træer kan blive syge, vælte i en storm eller gå til i en skovbrand.

Og så udledes CO2'en igen, og du har ikke længere kompenseret for dine internet-køb.

Og selv hvis træerne står solidt plantet i jorden, så går der flere år, før et træ rigtig begynder at fjerne CO2.

Der er masser af grunde til at støtte projekter, som vil mindske CO2 og bevare natur, men at lindre din dårlige klima-samvittighed over tøjkøb eller rejser er ikke en af dem. 

Du hjælper klimaet meget mere, hvis du ændrer dine vaner.

Viden fra forskere og fagfolk 

Bliv endnu klogere på klimakompensation, og om det kan betale sig at bruge penge på, i videoen øverst i artiklen! 

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Jens Friis Lund, professor ved Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
  • Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
  • Ole Mertz, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: