Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne
Vil udvikling af ny teknologi i sig selv redde verden fra klimaforandringer? Ikke med mindre vi venter i meget lang tid eller poster masser af penge i statsstøtte, lyder det fra forskere.
Teknologi, klima, klimaforandringer, klimakrise, løsninger, videnskab, politik

Modsat hvad man skulle tro, når politikere taler, har vi faktisk den teknologi, vi skal bruge for at bekæmpe klimaproblemer. Det er statsstøtte, der mangler, mener en række forskere. (Foto: Shutterstock)

Modsat hvad man skulle tro, når politikere taler, har vi faktisk den teknologi, vi skal bruge for at bekæmpe klimaproblemer. Det er statsstøtte, der mangler, mener en række forskere. (Foto: Shutterstock)

Hvis vi virkelig vil bremse den globale opvarmning og løse problemer, der følger med for mennesker, dyr og samfund, skal vi opfinde ny teknologi.

Sådan lyder det fra flere politikere over hele verden, også i den danske valgkamp.

»En stor del af denne udfordring skal løses ved hjælp af ny teknologi,« lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på DR søndag aften.

»Vi vil arbejde for, at vi samlet bruger en mia kr. årligt til forskning i energiteknologi og -løsninger,« skriver fra Socialdemokratiet på sin hjemmeside.

»Hvis Danmark og verden skal nå i mål med at blive CO2-neutrale i 2050, er det nødvendigt med nye, teknologiske løsninger,« mener Liberal Alliance.

Dansk Folkeparti ligger på samme linje: »Vi er (…) fortalere for, at Danmark satser massivt på forskning i udvikling af teknologier, der fremover kan løse nogle af disse udfordringer.«

5 grunde til, at ny teknologi ikke er nøglen

På ethvert universitet er forskere glade for flere penge til at lave god videnskab.

Men når det kommer til at finde løsninger i det høje tempo, som klimaforandringerne kræver ifølge FN’s klimapanel IPCC, skal politikerne passe meget på med at sætte deres lid til bare at smide penge efter opfindelsen af ny teknologi.

En række forskere lister tilsammen fem punkter op, som gør det usandsynligt eller endda overflødigt, at ny teknologi i sig selv redder verden fra konsekvenserne af især drivhusgassen CO2, som bliver sendt op i atmosfæren, hver gang vi fyrer med fossile brændsler som kul, olie eller naturgas:

  1. Fossile brændstoffer er så billige, at ingen eksisterende eller ny teknologi vil have en chance for at slå dem af pinden, så længe markedskræfterne afgør deres udbredelse. Hvis grønne brændstoffer eller anden ny teknologi skal vinde frem, kræver det massiv støtte fra det offentlige.
  2. Vi har allerede opfundet al den teknologi, der skal bruges til at gøre Danmark CO2-neutralt i 2050. Nu handler det om at få den udbredt.
  3. Det tager mange år at udvikle ny teknologi, og der er mange facetter, der skal spille sammen, før en teknologi bliver udbredt. Det viser erfaringerne fra blandt andet eventyret med vindmøller.
  4. Vi er tit meget langsomme til at tage imod ny teknologi og bruge den i vores hverdag.
  5. Ny teknologi gør tit, at vi kan spare på energien, men til gengæld øger den også forbruget. På den måde har den ofte gavnet klimaet mindre, end man skulle tro.

»Hvis man ser på historien, er det lidt ’risky business’ bare at satse på, at der kommer ny teknologi og redder os alle sammen i morgen,« sammenfatter Louise Karlskov Skyggebjerg, teknologihistoriker ved Danmarks Tekniske Universitet.

Vi vender tilbage til, hvad vi kan lære af historien.

Først skal du være med på, hvorfor det reelt vil være umuligt for ny – eller eksisterende – teknologi at udkonkurrere fossile brændsler uden solid statsstøtte.

1) Markedskræfterne vil IKKE vise vejen

Vi tager lige en lille tur op i en teoretisk helikopter, hvorfra du kan se ned på en stor fælled, hvor køer går og græsser – helt gratis.

Så længe kun få kvæg græsser dernede, kan græsset vokse fint, og fælleden har det godt.

Men efterhånden som flere kvæg kommer til, vil fælleden blive mere og mere presset. Græsset bliver udpint, trådt ned eller spist.

Klassisk økonomisk teori om markedskræfterne beskriver, hvordan udbud og efterspørgsel vil regulere et perfekt marked optimalt, hvis bare en enkelt aktør gør det, der er det bedste for ham selv.

I dette tilfælde er det optimale for fælleden (markedet), at bønderne trækker nogle af deres køer væk, så den kan blive grøn og trives igen.

Men det sker bare ikke. For hvis en bonde trækker kvæg ud af fælleden, tjener han ingen penge. Han går kun glip af gratis fordele, mens andre bønder vil tjene penge på at holde kvæget på græs og æde løs af de ekstra ressourcer, som opstår, fordi der er plads til, at græsset kan vokse, nu en bonde har fjernet sine køer.

Inden for økonomi og samfundsvidenskaber er det teoretiske scenarie, du ser ned på fra din helikopter, kendt som »Fælledens tragedie«.

Ingen tager ansvar for, om fælleden har det godt, ganske enkelt fordi det ikke kan betale sig for den enkelte.

På Syddansk Universitet sætter forskere lighedstegn mellem Fælledens tragedie og klimaproblemerne.

Ingen har økonomisk interesse i at lade være med at udnytte de fossile brændstoffer, vi kan hive billigt op af jorden og sende videre ud i atmosfæren som drivhusgasser. Dels vil andre bare udvinde de billige brændsler, dels vil dine grønne alternativer blive dyrere end konkurrenternes.

Ligegyldigt hvad bliver det en dårlig forretning for alle, der forsøger at klare sig med andet end kul, olie og naturgas.

Støt hellere eksisterende teknologi

Faktisk er problemet slet ikke, at vi mangler teknologi til for eksempel at skabe grønne brændstoffer til biler, fly og tog.

Mange grønne teknologier, for eksempel til at lave grønne brændstoffer eller til at indfange CO2 fra luften, er allerede opfundet.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at ændre på sig selv. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?

Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.

Problemet er i stedet, at teknologierne aldrig vil blive udbredt til Danmark eller resten af verden uden støtte fra politikerne, fortæller Anders Winther Mortensen fra Syddansk Universitet til Videnskab.dk.

»Det grunder måske i en manglende forståelse for udfordringens karakter. Når du skal lave et grønt bæredygtigt brændstof, der næsten er kemisk identisk med deres fossile fætre, så er det virkelig svært at forestille sig, at det kan gøres billigere på den grønne måde, hvor brændstoffer skal fremstilles fra bunden. På den sorte måde skal der ’blot’ prikkes hul på jorden, suges olie op og raffineres.«

»Det er derfor, der er behov for politiske interventioner,« forklarer Anders Winther Mortensen, ph.d.-studerende på SDU Life Cycle Engineering, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi.

Du kan læse mere om Anders Winter Mortensen, ph.d.-studerende Kasper Dalgas Rasmussen og professor Henrik Wenzels arbejde med økonomien i grøn energi og teknologi i artiklen Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi.

2) Politikere burde vide, at vi har løsningerne

Professor Brian Vad Mathiesen forsker i grøn omstilling ved Aalborg Universitet.

Han er helt enig med SDU-forskerne i, at vi reelt ikke behøver ny teknologi for at nedbringe CO2-truslen mod klimaet. Vi har nemlig allerede opfundet alle nødvendige redskaber for at opnå målet om, at Danmark skal være CO2-neutral i 2050.

»Vi har allerede lavet en plan, der viser, at Danmark hovedsageligt med meget velkendte og udviklede teknologier kan komme over på 100 procent vedvarende energi til en omkostning tilsvarende eller lavere, end den vi har til energisystemet i dag, inklusive vores transportsystem,« siger Brian Vad Mathiesen til Videnskab.dk med henvisning til rapporten IDA’s Energivision 2050.

»Det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal demonstrere og forske i, hvordan lagring af energi kan blive billigere, hvordan vi løser udfordringer med fly og så videre. Men det er ikke ny teknologi, der kommer springende ind fra højre eller venstre, som lige pludselig bliver en game-changer,« siger professoren.

LÆS OGSÅ: Energi-professor: Drop solceller på dit tag

Han bemærker, at udgifter til vedvarende energi bare falder og falder – og at den udvikling til gavn for den grønne omstilling ikke bør komme bag på politikere, der råber på løsninger ved hjælp af ny teknologi:

»Prisen på solceller og vindmøller er faldet i årevis. Det har vi også regnet med, for når hele verden bruger teknologierne, ved vi, at prisen falder. Det kommer hverken bag på forskere eller embedsmænd, for vi er klar over det her, men det kommer måske bag på politikere,« siger Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

»Nogen skal gå forrest«

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) forsker Philip Loldrup Fosbøl i, hvordan vi kan håndtere CO2.

Han er enig i, at teknologierne til at redde verden på klimafronten er opfundet, men han tilføjer på linje med andre forskere, at flere af teknologierne stadig går i så små barnesko, at de har brug for gevaldigt meget støtte for at vokse sig store.

Professor: Tag ansvar!

Professor ved Aalborg Universitet Jakob Stoustrup har for nylig skrevet et indlæg, bragt på Jyllands-Postens hjemmeside, med samme budskab: 

»At omsætte de nye klimavenlige teknologier til virkelighed kræver (...), at politikerne påtager sig et ansvar. Et økonomisk og lovgivningsmæssigt ansvar for at bringe teknologierne så langt frem, at private investorer kan tage over,« skriver Jakob Stoustrup, der også er prodekan ved Aalborg Universitet.

Det gælder for eksempel CCS, Carbon Capture & Storage; en teknik til at opfange og lagre CO2.

»CCS er, hvor bilen var i 1910. Den eksisterede, ja, men der er knageme sket meget siden da. Så jeg er enig i, at vi har teknologien, men nogen skal være parat til at lave den investering, der ikke er optimal lige nu.« 

»Der er brug for, at nogen går forrest og ændrer klimadagsordenen, ligesom det skete med vindmøller, som næppe havde været så langt fremme, hvis ikke Danmark havde gjort et stort nummer ud af dem,« siger Philip Loldrup Fosbøl, lektor på Institut for Kemiteknik ved DTU, til Videnskab.dk.

Du kan diskutere løsninger på verdens store udfordringer - og få tips til, hvordan du selv kan handle i hverdagen for at give en hånd med - i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

3) Store udfordringer ved ny teknologi

Lige nu er vind Danmarks næststørste kilde til vedvarende energi – kun biomasse er større.

Men det har taget næsten 40 år at nå til, at en tredjedel af vores samlede energiforbrug er dækket af vedvarende energi som vind og biomasse.

Endnu vigtigere var der ingen, der forudså vindmøllens succes – eller havde nogen forestilling om, hvad det krævede, før den kunne blive så udbredt – da udviklingen af vindmøllen blev sat i gang i slutningen af 1970’erne som et alternativ til atomkraft.

Det fortæller energihistoriker Flemming Petersen til Videnskab.dk.

»Hvis der er noget, vi kan lære af historien med vindmøller, er det, at hvis ny teknologi skal lykkes, skal man have den forståelse, at teknologien i sig selv ikke er en løsning. Det kræver et komplekst samspil med både sociale, politiske og økonomiske dimensioner,« fortæller Flemming Petersen, der forsker i teknologihistorie som leder af historisk afdeling hos virksomheden Grundfos.

Flemming Petersen nævner i flæng nogle af alle de krav og hensyn, der har været i spil gennem vindmøllernes historie:

  • Modstand fra danskere, som ikke vil se vindmøller opstillet
  • Modstand fra politikere, som var uenige i at satse på vindkraft
  • Lagring af energi – hvor skal vi gøre af den?
  • Transport af energi – hvordan skal den komme rundt?
  • Miljøkrav
  • Anlægsstøtte
  • Driftsmidler
  • Vilje til at lave lovgivning, så opfindelsen kan blive lavet, testet og ført ud i livet

»Og så skal ny teknologi tænkes ind i forbrugssituationen. Under valgkampen er der i øjeblikket en tendens til at tale klimamål, men ikke diskutere, at de betyder, at folk skal kigge på vindmøller i naturen, at de skal køre i elbiler eller opvarme deres huse på en anden måde, end de gør i dag. Det gør man ikke, fordi det er svært, og fordi man risikerer modstand.«

»At tale om, at teknologi skal redde verden er en tom frase, hvis man ikke tænker hele kompleksiteten med ind i det,« bemærker Flemming Petersen.

Vindmøller, teknologi, Red Verden, videnskab, forskning

Ingen kunne vide, at vindmøllerne ville komme til at spille stor en rolle i energiforsyningen. Energiministeriet talte i 1980’erne om, at vindmøller måske kunne ende med at dække 10% af Danmarks elforbrug. I dag dækker vindmøllerne over 40% af energien inden for el, fortæller energihistoriker Flemming Petersen. (Foto: Shutterstock)

4) Vi tager kun langsomt mod ny teknologi

På Danmarks Tekniske Universitet forsker Louise Karlskov Skyggebjerg i teknologihistorie.

Hun har to forbehold for, at man lægger alle sine ”red verden-æg” i kurven med ny teknologi:

  1. Det er notorisk svært at forudsige, hvordan verden ser ud nogle år efter, at en ny teknologi er udtænkt, konstrueret og sat i produktion. Altså om den hjælper, som man har troet.
  2. Vi mennesker har det med at være langsomme til at acceptere og bruge nye opfindelser.

Mange forkerte spådomme gennem tiden

Punkt 1 først: Det er svært at spå, især om fremtiden. Det har forskere og opfindere konstateret mange gange gennem historien.

»Som teknologihistoriker kan jeg konstatere, at ting ikke altid udvikler sig særligt forudsigeligt,« siger Louise Karlskov Skyggebjerg til Videnskab.dk og nævner et par eksempler:

  • Da hendes eget universitet DTU skulle skrue uddannelsen til elektroingeniør sammen, tog man sig god tid til at vurdere udviklingen og konkluderede, at fremtiden inden for el var jævnstrøm.

»Det kan man grine af i dag, hvor vekselstrøm er så vigtig. Men man lavede en analyse ud fra sin samtid og forestillede sig, hvordan verden ville udvikle sig. Det er sådan, man gør,« siger Louise Karlskov Skyggebjerg.

  • Langt fra altid ender en teknologi med at have den effekt eller anvendelse, som vi drømmer om, når den bliver udviklet.

Louise Karlskov Skyggebjerg nævner flypioneren Léon Delagrange, der besøgte Aarhus i 1909. Her udtalte han til Aarhus Stiftstidende om flyvemaskinen, at den reelt ville gøre det umuligt at føre krig, for nu havde man et våben, som kunne flyve over fjenden og dræbe med største lethed. Han bemærkede samtidig, at flyvemaskinen formentlig aldrig ville blive noget populært transportmiddel… (Kilde: Torben Lauridsen i årbog for Danmarks Tekniske Museum 2008)

»Det er ikke altid, de ideer vi har om teknologi, holder. Derfor er det sidste, jeg har lyst til som teknologihistoriker, at spå om fremtiden. Det er der mange eksempler på, at man ikke kan,« konstaterer Louise Karlskov Skyggebjerg.

LÆS OGSÅ: Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

Vi vil kun have noget, der er bedre

Punkt 2: En anden central overvejelse er, at hvis ny teknologi skal masseres ind i vores alle sammens hverdag – altså, hvis vi skal ændre handlinger, vaner eller mønstre på grund af teknologien – så skal man regne med, at det kan tage virkelig lang tid, før den nye opfindelse vil sætte sig de nødvendige spor.

Ifølge Louise Karlskov Skyggebjerg betyder kultur og vaner meget. Vi vil være sikre på, at vi får noget, som er bedre, end det vi har.

Hun bruger sig selv som eksempel: Hun ved udmærket godt, at biler er skidt for miljøet og klimaet. Men i hendes praktiske hverdag har hendes familie alligevel to af dem. Hvis de skal erstattes af noget andet, skal det lette familielivet uden at skabe besvær.

LÆS OGSÅ: Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag

Det er nemlig afgørende, at vi mennesker oplever, at en ny teknologi letter vores hverdagsliv, før vi kaster os over den.

»Måske er det, fordi du lige har ringet mig op, men jeg kan simpelthen ikke huske et eneste eksempel på, at vi mennesker har brugt en ny teknologi, bare fordi nogen sagde, at den var bedre. Vi skal indoptage den i vores liv, og den skal passe i vores daglige praksisser, ellers lader vi den være. Det er derfor, teknologi sjældent ændrer verden i spring, men i lange udviklingslinjer,« forklarer Louise Karlskov Skyggebjerg.

Hun tilføjer, at det pudsigt nok var lige præcis sådan, det var i starten, da de første danske elværker begyndte at producere strøm i 1890’erne. Årtier senere var det, vi i dag benytter som det mest naturlige i verden, stadig ikke helt udbredt.

»I mellemkrigstiden er der selskaber, der opdrager os til at bruge el til nye ting, for eksempel ved at udleje udstyr eller lave reklamer for, hvad man kan med elektricitet i et køkken. Det er ikke sådan, at bare fordi der kommer en ny teknologi, så springer vi alle sammen på den i morgen,« konstaterer Louise Karlskov Skyggebjerg.

5) Energivenlig teknologi øger vores forbrug

Gennem de seneste 30 år har vi fået smartere mobiltelefoner, mere energivenlige køleskabe, lavenergi-huse og meget anden teknologi, som på papiret har gjort meget lettere for os at forbruge mindre energi.

Men vidste du, at Danmarks samlede energiforbrug siden 1990 er faldet med mindre end seks procent?

»Det vil sige, at vi herhjemme ikke har brugt vores høje teknologiske kapacitet til at nedbringe energiforbruget betydeligt. Det gennemsnitlige klimaaftryk herhjemme er faktisk et af de højeste i EU,« skriver professor Jens Friis Lund, Sektion for Global Udvikling på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, i en mail til Videnskab.dk.

»Det viser, at det, at vi har teknologi til rådighed, ikke nødvendigvis fører til, at vi nedbringer miljøaftrykket, men blot øger forbruget,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Danske husstande har EU’s femtestørste CO2-aftryk

En forklaring er, at mere vil have mere. En større mobiltelefon kan pludselig mere end at ringe; den kan gå på nettet, huse store apps, streame fede serier. En bil, der kan køre længere på literen, betyder, at vi kan køre endnu mere i bil.

Derfor skal vores handlinger også have et gennemsyn, hvis vi skal nå de internationale klimamål, bemærker danske forskere i et studie fra 2018.

Teknologisk fremgang avler nemlig tit mere krævende forbrug. Amerikanske forskere nævner efter at have gennemgået forskning på området, at den såkaldte ’rebound effect’ har været kendt siden 1800-tallet.

Det er med andre ord usikkert, at ny teknologi automatisk vil betyde mindre forbrug af energi.

Så meget støtte får kul, olie og naturgas

Det kan selvfølgelig være nærmest ligegyldigt, hvor meget energi vi bruger, hvis al strøm er grøn, for på den måde udleder man ingen CO2, når den bliver lavet.

Men så er vi tilbage ved start: Det kræver støtte, tilskud eller afgifter at udkonkurrere kul, olie og naturgas.

Hvis du synes, det virker forkert, at visse teknologier skal have særlig statsstøtte, kan man have denne oplysning, leveret af Jens Friis Lund, med i baghovedet:

Kul, olie og naturgas kan i dag ifølge et arbejdspapir fra Den Internationale Valutafond siges at blive støttet med næsten 35 billioner kroner om året.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk mener: Politikere, lyt til klimaforskerne. Kom i gang!

LÆS OGSÅ: FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

LÆS OGSÅ: Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.