Hvad kan vi hver især gøre for at mindske vores CO2-aftryk?

»Hvad er den mest afgørende ting, vi som enkeltpersoner kan gøre for at afhjælpe klimakrisen?«

Den mest afgørende klimahandling afhænger af hver enkelt persons særlige omstændigheder.

Vi kan dog alle foretage ændringer for at mindske vores eget CO₂-aftryk og støtte andre i forsøget på at gøre det samme.

Overordnet er der 4 livsstilsvalg, som kan gøre en afgørende forskel:

• Spis mindre eller intet kød
• Undlad at rejse med fly
• Skift til en elektrisk bil – eller undlad helt at køre bil
• Få færre børn

I New Zealand stammer halvdelen af udledningen af drivhusgas fra landbruget. Det er mere end transport, energiproduktion og fremstillingsproduktion tilsammen. Derfor er den største forandring, man som enkeltperson kan foretage, at mindske forbruget af kød og mejeriprodukter.

Hvis vi spiser plantebaserede proteiner i stedet for kød, stiger chancen for at holde den globale opvarmning på under 2℃ med 37 procent, og muligheden for, at opvarmningen holder sig til under 1.5℃, stiger med 50 procent – hvilket er Paris-aftalens målsætning.

Men det bedste af det hele er næsten, at det er noget, vi kan gøre med det samme – på et hvilket som helst plan – og at vi er mange, som gør det samme.

Kæledyr på klimaregnskabet

Vi overser ofte, at kødædende kæledyr (hovedsagelig hunde og katte) spiser store mængder kød, hvilket selvfølgelig bidrager til alle de ovennævnte effekter.

Et nyligt amerikansk studie konkluderer, at kæledyr er skyld i næsten 1/3 af miljøeffekterne associeret med dyreproduktion (arealanvendelse, vand, fossil brændsel).

Så hvis du påtænker at få et kæledyr, er det værd at overveje, om det skal være et planteædende af slagsen.

Køb lokalt, og mens det er i sæson

Køb lokale produkter enten lokalt dyrkede eller lokalt producerede, i stedet for varer og produkter der er importeret fra udlandet.

Varer og produkter, som skal fragtes rundt omkring i verden, står for 3,3 procent af den globale CO₂-udledning og 33 procent af den handelsrelaterede forbrænding af fossile brændsler.

Så en reduktion af vores afhængighed af importerede varer, vil gøre en stor forskel på vores CO₂-aftryk.

Vores afhængighed af biler er et problem, fordi vi alle nyder den personlige mobilitet, bilerne leverer. Det er absolut ikke uden omkostninger, men lægger til CO₂-regnskabet.

Dæk kortere afstande med el-cykel i stedet for bil

Offentlig transport er selvfølgelig at foretrække, men for mange af os er manglen på personlig frihed en stor ulempe, og desuden fungerer tognetværket ikke optimalt alle steder.

Vi kunne naturligvis dække kortere afstande på eksempelvis en el-cykel, men tænk på det som et alternativ til bilen – ikke cyklen.

Hvis du skal have en ny bil, er en hybrid-bil eller en elektrisk bil det bedste valg fra et emissionsperspektiv, selv om produktionen af biler ikke er helt uden miljømæssige konsekvenser.

I New Zealand vokser netværket af opladere til elektriske køretøjer hastigt, men det er stadig lettest at lade bilen op derhjemme, hvis du bruger den dagligt. Det kan lade sig gøre rent økonomisk, hvis din elektricitetudbyder kan tilbyde en billigere rate.

Og mens vi taler om elektricitet, så kan vi let og hurtigt mindske vores CO₂-aftryk ved at skifte til en udbyder, som kun genererer elektricitet fra vedvarende energikilder. New Zealand byder på et væld af muligheder fra sol, vind og hydro.

Plant træer

Træer kræver plads, men hvis du har plads, er træer en fantastisk måde at investere i langsigtet CO₂-sekvestrering (bortskaffelse).

Der er stor forskel arterne imellem, men som hovedregel siger man, at et træ, som bliver 40 til 50 år gammelt, fjerner cirka et ton CO₂.

Flyrejser er for mange af os en essentiel del af vores arbejde. Der er sket fremskridt i reduktionen af luftfartens emissioner, men der er stadig lang vej igen.

På kort sigt er vi nødt til at finde alternativer, hvad enten det er i form af telekonferencer og møder, men hvis en flytur er afgørende, kulstofudligningsordninger (selvom det desværre langt fra er en perfekt løsning).

Stem klimabevidst

Stem på klimabevidste politikere; både på landsplan og kommunalt. Det er dem, som har magten til at implementere forandringer, der går længere, end hvad vi hver især kan gøre.

Lad din stemme blive hørt; deltag i afstemningerne og bidrag til diskussions- og høringsprocesserne.

Initiativer som træplantning og fælles haver i lokalsamfundet, eller vedligeholdelse af naturområder er en god investering i CO₂-sekvestrering. Ikke blot som følge af planterne, men også for selve jordbunden.

Jordbunden indeholder 2 til 3 gange så meget CO₂ som atmosfæren, men det afhænger af, at jorden bliver forvaltet godt.

Generelt set, jo længere og jo tættere beplantet et areal er, desto bedre sekvesterer det CO₂.

Kan ikke lægge ansvaret i hænderne på politikerne

En af de store frustrationer er erkendelsen af, at klimahandling ikke er noget, vi trygt kan lægge i hænderne på politikerne. Det haster ganske enkelt alt for meget.

Ansvaret er implicit blevet lagt i hænderne på os alle som individer – uden forudgående samtykke.

Men enkeltpersonernes handlinger er på to måder helt og aldeles afgørende:

• For det første, har de øjeblikkelig effekt på vores samlede CO₂-aftryk – helt uden det politiske rænkespils langsommelighed.
• For det andet, ved at indføre og tale for livsstilsvalgmuligheder med lav CO₂-udledning sender vi et klart signal om, at en voksende andel af den stemmeberettigede befolkning favoriserer politiske tiltag, der er på linje med deres prioriteter.

Søg ligesindede

Det kan være svært at holde stand i forhold til de nye livsstilsvalg, hvis du er omgivet af personer, som vælger at opretholde staus quo – eller måske endnu værre aktivt håner eller kritiserer dine valg. Det er normal menneskelig psykologi.

Vi har ubevidst en tendens til at føle os angrebet, hvis vi ser en anden person træffe et såkaldt etisk eller moralsk valg, som om vi selv bliver dømt eller kritiseret.

Videnskaben og forskningen er så overvældende entydig omkring klimaforandringerne, og de nuværende og fremtidige effekter så afgørende, at en manglende meningsfuld anerkendelse reflekterer en manglende forståelse eller opmærksomhed – eller simpel egoisme.

I stedet for at diskutere med disse medlemmer af samfundet, kan vi bruge en langt mere positiv tilgang ved aktivt at opsøge ligesindede og takle følelsen af marginalisering.

Nick Golledge hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forskere: På dette oversete punkt kan småbørnsforældre spare klimaet for en stor mængde CO2

LÆS OGSÅ: FN’s klimatopmøde manglede en afgørende ingrediens: Klimahandling

LÆS OGSÅ: Danske forskere har opskriften på CO2-neutrale byer – men ingen vil se den